Flere kan nu samle deres pensioner
Mange danskere har mere end én pensionsopsparing. Nogle bevidst - andre ikke. Men nu bliver det nemmere at samle sine pensioner.
En analyse fra F&P viser, at der findes omkring 785.000 såkaldte ”klatpensioner” under 25.000 kroner – altså små pensioner, der ikke længere indbetales på.
- Der kan være mange grunde til, at man har flere pensionsopsparinger, men typisk hænger det sammen med, at man har skiftet job og i den forbindelse nogle gange skifter pensionsselskab. Det kan blive dyrt i administrationsomkostninger, hvis man over et langt arbejdsliv glemmer at få slået sine pensionsordninger sammen. Men nu gør vi det mere attraktivt at flytte en lille pension, ved at hæve beløbsgrænsen for gebyrfri overførsel af små pensioner, siger Lotte Katrine Ravn, pensionschef hos F&P.
Nogle danskere har flere pensionsopsparinger helt bevidst, men andre er ikke klar over det.
- Nogle vælger med åbne øjne at have flere pensionsopsparinger, da det af forskellige grunde kan vurderes at være attraktivt, velvidende, at det koster i administrationsomkostninger. Men mange af de 785.000 hvilende pensioner skyldes måske uvidenhed. Derfor er det en god ide jævnligt at tjekke sine pensionsopsparinger, fortæller Lotte Katrine Ravn.
Tidligere kunne man omkostningsfrit flytte sin ’klatpension’, hvis den var på under 20.000 kr., men nu hæver pensionssektoren minimumsgrænsen til 25.000 kr. for at få flere til at tage stilling til, om de skal samle deres pensioner.
- Det er naturligvis individuelt, om det kan betale sig at samle sine pensioner, men de små hvilende pensionsopsparinger giver oftest mening at lægge sammen med din aktive pensionsordning. Dit pensionsselskab hjælper meget gerne med alt det praktiske i forbindelse med at samle pensionsopsparingerne, siger Lotte Katrine Ravn.
Pensionsdagen – søndag den 26. oktober
Søndag den 26. oktober afholdes Pensionsdagen for 12. gang. På denne dag opfordrer pensionsselskaber over hele landet danskerne til at tjekke deres pensionsopsparinger.
Det er en god idé at gennemgå sin pensionsordning regelmæssigt, så man er sikker på, at den matcher ens behov. Især ved ændringer som nyt job, ny ægtefælle eller familieforøgelse bør man sikre sig, at man er korrekt dækket, opfordrer F&P.
Pensionsdagen er en årlig påmindelse om vigtigheden af at have styr på sin pensionsopsparing.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkBilleder

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P roser øget tempo i kystsikring24.10.2025 13:42:14 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget sætter nu ekstra fart på arbejdet med at kystsikre Danmark og på at forebygge oversvømmelse. Det får ros fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, for klimaforandringer giver stadigt vildere vejr, lyder det fra F&P.
F&P: Regeringen og Konservative har indgået en finanslov i klimasikringens tegn23.10.2025 13:13:14 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om finansloven for 2026 giver regeringen og Konservative et vigtigt og tiltrængt løft til klimatilpasningen af Danmark, hvor der er akut behov for flere investeringer, hvis Danmark skal stå rustet til det vilde vejr. Forsikring & Pension (F&P) glæder sig over aftalen og det markante klimasikringsaftryk, som Konservative i høj grad har sat på finansloven.
F&P: Stærk åbningstale fokuserer på at værne om tilliden og fællesskabet i vores samfund7.10.2025 13:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I sin åbningstale sætter Statsminister Mette Frederiksen (S) fingeren på flere vigtige politikområder, herunder den fortsatte grønne omstilling, klimatilpasning, styrkelse af sundhedsområdet og en stærk konkurrencekraft. Men lige så vigtigt betoner hun vigtigheden af tillid og fællesskab i vores samfund, mener F&P’s adm. direktør.
Droner i luften – hvordan er du dækket, hvis uheldet er ude?5.10.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med øget droneaktivitet over Danmark opstår naturligt spørgsmålet: Hvad hvis de styrter ned og rammer ting eller mennesker – er man så dækket af sin forsikring? Ja – i udgangspunktet, lyder svaret fra Forsikringsoplysningen.
Von der Leyen sætter kikkerten for det rigtige øje – men der er brug for handling10.9.2025 12:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Det store fokus på sikkerhed, konkurrenceevne, investeringer og byrdereduktioner i Ursula von der Leyens årlige statustale glæder forsikrings- og pensionsbranchen. Nu gælder det om at sætte handling bag ordene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum