Publikumsønske går i opfyldelse – Aphaca klar til Fyrfest 2026
Det mest ønskede navn blandt Fyrfests gæster bliver første offentliggørelse til næste års program.

En drøm om at opleve Aphaca på Fyrfest går i opfyldelse den 29. august, når de fire venner fra den københavnse stenbro indtager Viborg med deres kendetegnende nærvær, rå ærlighed og prisvindende hits.
Aphaca slog for alvor igennem i sensommeren 2024 med hittet “Smelter Under Månen”, der vendte hitlisterne på hovedet og gjorde bandet til et fænomen på den danske musikscene. Med deres upolerede, analoge rocklyd og poetiske tekster har de ramt plet hos en hel generation af unge, der spejler sig i sange som “Et sted hvor vi er de første”, “Hjertet På Gaden” og “Til Solen Er Sort”.
I 2025 blev succesen fulgt op med det prisvindende hit “En drøm om et menneske”, der toppede både singlehitlisten og radiolisterne i ugevis. En enig P3-jury tildelte bandet både den prestigefyldte “P3 Prisen” og “P3 Lytterhittet”, mens de også kunne tage imod tre GAFFA-priser og en række guld- og platinplader – en række hædersbevisninger, der for alvor cementerede Aphacas position i dansk musik.
Med udsigt til fire udsolgte arena-shows i Aarhus og København i marts og en udsolgt Parken-koncert den 10. oktober, går Aphaca et travlt 2026 i møde. Det bliver samtidig året, hvor bandet udgiver sit andet album “VILD UNGDOM”.
Nu føjer Bertram, Rumle, Noah og Bertil Fyrfest til tourplakaten, hvor publikum kan se frem til at mærke fællesskabet, følelserne og forelskelsen brede sig i sommerluften på Dyrskuepladsen i Viborg.
Aphaca er det første ud af seks navne, som Fyrfest offentliggør i løbet af ugen.
Billetsalget til Fyrfest 2026 starter fredag den 31. oktober kl. 11.00 på fyrfest.dk.
Nøgleord
Kontakter
FyrfestFyrfest Entertainment Aps
presse@fyrfest.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fyrfest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fyrfest
Benjamin Hav & Familien fuldender programmet for Fyrfest 202627.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et af landets mest eftertragtede liveacts, Benjamin Hav & Familien, er syvende og sidste navn på plakaten til Fyrfest 2026.
Den store mand vender tilbage: Tobias Rahim til Fyrfest 20261.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fyrfest runder ugens offentliggørelser af med et brag: Tobias Rahim er sjette navn på programmet.
Legendariske Thomas Helmig gæster Fyrfest som én ud af kun fire sommerkoncerter næste år31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fyrfest kan nu tilføje en ægte musiklegende til programmet. Thomas Helmig indtager Dyrskuepladsen i Viborg lørdag den 29. august, hvor han med sit imponerende bagkatalog af hits står klar til at skabe en af sommerens helt store musikoplevelser. Siden midten af 1980’erne har Thomas Helmig været en af landets mest folkekære artister. Med tidløse hits som “Stupid Man”, “Malaga”, “Nu Hvor Du Har Brændt Mig Af” og “Jeg Tager Imod” har han i snart fire årtier sunget sig ind i danskernes hjerter. Helmig formår som få at kombinere følsomhed, rytme, ballader og fest, og hans koncerter er altid garant for både stemning og fællesskab. I marts spiller han to udsolgte koncerter i Royal Arena, og da han for nylig annoncerede to shows i sit andet “hjem”, Malaga, til september 2026, blev samtlige 12.000 billetter revet væk på blot et kvarter. Nu går turen altså til Viborg som ét af blot fire sommerkoncerter næste år, når han gæster Fyrfest med sin kavalkade af hits lørdag den 29. august. Billetsalget
Danmarks popdronning Medina kommer til Viborg30.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer kan du opleve Medinas massive hitsamling, når hun bringer både klassikere og nye klubfavoritter med sig til Fyrfest.
Poppoeten Malte Ebert klar til Fyrfest 202629.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den folkekære sanger og sangskriver bringer sit personlige univers af ærlighed, humor og stærke popmelodier til Dyrskuepladsen i Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum