Ny cheflæge skal sikre borgerne samme gode lægehjælp fra Regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm
23.10.2025 10:21:33 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Målet for cheflæge Vibeke Skjold Kruse er at gøre tre gode lægeklinikker og arbejdssteder mere robuste og endnu bedre

Efter 7 år som læge i Forsvaret startede Vibeke Skjold Kruse 1. september som tværgående cheflæge for Regionsklinikkerne i Skjern, Thyholm og Skive.
Klinikkerne drives midlertidigt af regionen, fordi ingen praktiserende læge har ønsket at overtage klinikkerne.
- Klinikkerne ligger i områder med for få læger. Vi ønsker kun at drive lokale lægehuse, når det er nødvendigt. Cheflægen er ansat for at sikre, at borgerne får samme gode hjælp, uanset hvilken klinik de er tilknyttet, siger Anne Birgitte Jæger, kontorchef for sundhed og praksis i Region Midtjylland.
Rart sted for patienter og medarbejdere
Vibeke Skjold Kruse understreger, at de tre klinikker ikke skal være ens. Hun skal være med til at udvikle klinikkerne, så de bliver endnu mere robuste og kan hjælpe hinanden ved fx sygdom eller fravær.
- Min opgave bliver at bygge videre på alt det gode arbejde, mine forgængere har sat i gang. Jeg skal hjælpe medarbejderne med ny viden, lægefaglig sparring og uddannelse, så klinikkerne både er gode steder at være patient og attraktive arbejdspladser, så vi bl.a. kan tiltrække kompetente læger, siger Vibeke Skjold Kruse.
Klinikkerne arbejder tæt sammen med hinanden, med egnens andre læger og med de lokale hospitaler i Gødstrup og Viborg.
Erfaren leder med bred sundhedsfaglig baggrund
Vibeke Skjold Kruse har som cheflæge i Forsvaret bl.a. været praktisernede læge for værnelpligtige i Karup, Skive og Holstebro, og haft ansvar for sundhedstjek af soldater før udsendelse.
Hun er uddannet speciallæge i almen medicin, og har været medejer af en lægeklinik i Roslev.
Tidligere har Vibeke Skjold Kruse også arbejdet i psykiatrien og på hospitalerne i Viborg, Skive og Thisted.
Vibeke Skjold Kruse er 54 år og bor med sin familie i Skive.
Fakta
- Regionsklinikkerne i Skive, Skjern og Thyholm drives af Region Midtjylland, fordi der aktuelt ikke er praktiserende læger, der har ønsket at overtage driften.
- Vibeke Skjold Kruse er nyansat cheflæge for Regionsklinikkerne i Skjern, Thyholm og Skive. Hun skal hjælpe med at sikre, at borgerne får samme gode hjælp, uanset hvilken lægeklinik de er tilknyttet.
- Vibeke Skjold Kruse er 54 år og bor med sin familie i Skive.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny aftale sikrer samme hjælpemidler på tværs af hospital og kommune16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver både tid og øvelse at lære, hvordan man bruger et urologisk hjælpemiddel som fx et kateter. En ny aftale mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og 34 kommuner sikrer, at borgere fremover kan få de samme hjælpemidler leveret i hjemmet, som de lærte at kende på hospitalet.
Råstof-initiativet: Vi skal bruge mindre sand, grus og sten15.9.2026 10:57:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark løber tør for råstoffer, hvis vi ikke begrænser forbruget af sand, grus og sten til anlægsarbejder. Partnerskabet Råstof-initiativet vil gøre noget ved det.
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum