Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug

De fleste forældre har en klar idé om, hvad der udgør et godt og sundt børneliv: Tid til hobbyer, lektier, legeaftaler og klubaktiviteter. Alligevel ender skærmen ofte med at fylde mere i børnenes hverdag, end forældrene ønsker.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at forældre bruger meget tid på at navigere i deres børns brug af tablets, mobiltelefoner og computere – og at mange oplever, at det er krævende at fastholde regler og rammer i en travl hverdag.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Discover Psychology og bygger på kvalitative interviews med 17 forældre til 10–11-årige børn fra tre danske skoler.

”De fleste forældre har en mavefornemmelse af, hvad et godt fritidsliv for deres barn er – og det indebærer sjældent at sidde mange timer foran en skærm. Derfor prøver de at lave regler, for enten bestemte dage med eller uden skærm eller for, hvor lang tid barnet må bruge om dagen,” siger ph.d.-studerende Teresa Victoria Høy, en af forskerne bag studiet.

Ofte laver forældrene regler, når de oplever, at skærmbrugen er kommet ud af kontrol, for eksempel når barnet ikke selv tager en naturlig pause fra skærmen, men reglerne opløses ofte efter en periode, fordi det er energikrævende og konfliktfyldt at håndhæve – lige indtil forældrene igen føler, at der er behov for regler.

”Mange forældre beskriver, at de har forsøgt sig med forskellige regler ad mange forskellige omgange. Men fordi det medfører mange opslidende diskussioner med barnet, ender nogle med helt at opgive reglerne,” forklarer hun.

God eller dårlig skærmbrug

Forældrene bekymrer sig ikke kun om, hvor længe barnet sidder foran en skærm, men også hvad barnet laver og ser på skærmen.

Skærmbrug bliver vurderet mere positivt, når det har et lærende eller socialt formål – som at søge viden på Google, bruge MatematikFessor eller FaceTime med venner. Men når barnet scroller passivt på YouTube eller TikTok, bliver det betragtet som dårlig skærmbrug.

”Forældrene ønsker ikke at overvåge barnet hele tiden. Men det gør det svært at vide, hvornår barnet skifter fra noget ’godt’ til noget ’mindre godt’ på skærmen. Og det er en af de ting, der gør det vanskeligt at håndhæve reglerne,” forklarer Teresa Victoria Høy.

Skærmen som tiltrængt pause

Samtidig argumenter mange forældre for, at skærmbrug også er en kilde til ro og frihed for barnet.

”Mange forældre beskriver skærmbrug som en form for både mental og fysisk afkobling efter en lang skoledag. Det illustrerer et paradoks i forældrenes oplevelser – at skærmen både ses som et problem, der skal styres og balanceres, men også som en pause eller frirum,” siger Teresa Victoria Høy.

Mange fortæller, at børnene automatisk rækker ud efter en skærm, når de keder sig, og at de ville ønske, at interessen for aktiviteter væk fra skærmen kom mere naturligt. Derfor forsøger nogle at opfordre til legeaftaler eller tage i fritidsklub for at minimere barnets skærmtid i hjemmet. Nogle forældre accepterer også barnets skærmbrug, hvis barnet er fysisk aktivt, følger med i skolen og har et godt socialt liv.

Behov for støtte til forældre

Studiet peger på, at forældre med fordel proaktivt kan inddrage barnet i en dialog omkring reglerne, der skal gælde i hjemmet, og derudover, at nogle forældre har brug for støtte og redskaber til at finde en bæredygtig balance i børns digitale liv.

”Mange forældre gør allerede meget for at navigere i og balancere deres børns skærmbrug. Men det er et felt, hvor nogen føler sig usikre og alene. De oplever et behov for at tale med andre forældre for at føle, at de ikke står alene, og for blive inspireret af andre familiers praksisser.”

Studiet peger på, at der er brug for mere støtte til forældre blandt andet gennem fælles samtaler i skoler og fritidstilbud samt politiske tiltag, der stiller større krav til Tech-selskaberne om ansvarlige digitale designs.

”Børns digitale liv er både et individuelt anliggende og et fælles samfundsansvar. Forældre har brug for, at omgivelserne hjælper med at skabe rammer, hvor det er muligt at finde en reel balance,” siger Teresa Victoria Høy.

Kontakt: Ph.d.-studerende Teresa Victoria Høy, tlf.: 6550 7828, e-mail: tevh@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.