Samfundsvidenskabelige forskere på RUC får bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond
To forskere fra Roskilde Universitet modtager tilsammen ca. 6 mio. kr. til nye projekter om henholdsvis arbejdsmigration og oprindelige folks rettigheder i den grønne omstilling.

To samfundsvidenskabelige forskere har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond til hver deres projekt, som begge undersøger centrale samfundsmæssige transformationer; fra et af Europas store byggeprojekter - til Arktis’ grønne omstilling.
Livet og arbejdet bag de store infrastrukturprojekter
Danmarkshistorien er i høj grad præget af store og omfattende infrastrukturprojekter, der skaber nye muligheder for mobilitet og transport, og forbinder Danmark med vores naboer i Europa.
I de seneste årtier er disse projekter i stor grad udført af importeret arbejdskraft fra Syd- og Østeuropa, fra Metrobyggeriet i København til Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland. De fleste af disse arbejdere er yngre, mandlige katolikker, men offentligheden ved meget lidt om disse mennesker.
Forskningsprojektet ’Sic Transit’ sætter fokus på leveforhold og arbejdsbetingelser for arbejdsmigranter på Femern-byggepladsen på den danske side af grænsen. Gennem etnografisk feltarbejde i den såkaldte ”tunnelby” i Rødbyhavn og det omkringliggende område undersøger projektet migrantarbejdernes møde med danske arbejdsforhold.
Projektet fokuserer på, hvordan solidaritet, anerkendelse og arbejdsrettigheder udfolder sig på tværs af kulturelle og institutionelle grænser. Projektet er ledet af Bjørn Thomassen i samarbejde med postdoc Michael Brixtofte Petersen.
Bevillingsmodtager: Bjørn Thomassen, professor i global politisk sociologi og konstitueret prorektor.
Beløb: 3.166.888 kr.
Oprindelige folks rettigheder i den grønne omstilling
Oprindelige folks territorier i de nordiske lande er i stigende grad påvirket af den grønne omstillings accelererende udvikling mod grøn energi og ressourceudvinding. Denne udvikling har haft væsentlige konsekvenser for oprindelige folks materielle ressourcer og levevilkår.
Samtidig anerkendes retten til frit, forudgående og informeret samtykke (FPIC) som en central forudsætning for en retfærdig grøn omstilling, hvor oprindelige folk får fuld deltagelse i beslutningsprocesser, der vedrører deres land og ressourcer.
Internationale aktører – herunder FN’s Børnekomité og FN’s Økonomiske og Sociale Råd – har for nylig vedtaget skelsættende afgørelser, som gør FPIC til en bindende forpligtelse for stater. Men der mangler stadig viden om, hvordan disse rammer fungerer i praksis.
Projektet AJUST undersøger barrierer og muligheder for implementering af FPIC i grønne energi- og udvindingsprojekter i Kalaallit Nunaat (Grønland) og Norge. Gennem en kombination af juridisk analyse og feltstudier med en teoretisk tilgang baseret på Indigenous Environmental Justice (IEJ) vil projektet analysere, hvordan oprindelige folks rettigheder og perspektiver på klima integreres i national miljøforvaltning.
Bevillingsmodtager: Miriam Bak McKenna, lektor i international ret.
Beløb: 3.166.415 kr.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Billeder
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny rektor: Roskilde Universitet skal være Sjællands universitet21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet skal være Sjællands regionale universitet og styrke innovation og forskning, siger kommende rektor Rasmus Antoft.
Ny podcastserie inviterer kendte til samtale om mænd og maskulinitet15.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Podcastserien 'Drømmemænd' formidler og diskuterer spørgsmål om mænd og maskulinitet fra et forskningsmæssigt perspektiv og med afsæt i populærkulturen.
Millionbevilling til forskning i unge mænds vilkår i Grønland8.1.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor i mandeforskning Kenneth Reinicke skal undersøge, hvordan klimaforandringer, urbanisering og sociale omvæltninger påvirker unge mænd i Grønland.
Velfærdsforsker fra RUC udnævnt til Ridder af Dannebrogordenen7.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Jon Kvist har beskæftiget sig med europæisk velfærdsforskning gennem tre årtier. Han kan nu smykke sig med Ridderkorset af Dannebrogordenen.
Professor fra RUC udpeget til medienævn19.12.2025 14:52:29 CET | Pressemeddelelse
Efter nytår træder professor og medieforsker Jannie Møller Hartley ind i Medienævnet under Kulturministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

