Din æra: Booking.com forudsiger de største rejsetrends i 2026, hvor individualitet er i fokus
Booking.coms rejseforudsigelser sætter i sit tiende år fokus på, hvordan rejsende vil opleve verden. Med blikket rettet mod 2026 viser undersøgelsen, at rejsende ønsker at vise deres sande jeg – med alle deres særheder. Her spiller teknologi en vigtig rolle i at muliggøre personlige rejseoplevelser sammen med dem, de holder af.
Baseret på indsigt fra mere end 29.000 rejsende fra 33 lande og områder præsenterer Booking.com de ti mest definerende tendenser for 2026.
Moderne milepæle: Rejser der hylder DIG
I 2026 vil rejsende omskrive reglerne for, hvornår og hvorfor man rejser. Rejser er ikke længere forbeholdt milepæle som bryllupper, bryllupsrejser, jubilæer, eller børnefødsler – men bliver mere og mere personlige i takt med at samfundsnormer ændrer sig og udvikler sig. Hele 63% af de danske rejsende siger, at de ikke har brug for en grund til at booke en rejse, mens næsten en femtedel (18%) siger, at de ville tage til en drømmedestination uden at vente på en "traditionel" milepæl, der berettiger det.
Mere end to tredjedele (70%) retfærdiggør booking af en ferie med, at de har arbejdet hårdt og fortjener det. Samtidig dukker der nye grunde op til at booke en rejse, som f.eks. at fejre et nyt job eller en forfremmelse (22%), få en uventet skatte-tilbagebetaling (46 %), markere afslutningen på et forhold efter et brud (16%) og at vise et nyt outfit frem (7 %). Sundheds- og helbredsresultater viser sig også være stærke motivationsfaktorer, og næsten en ud af fem (18%) rejser for at markere milepæle som ædruelighed eller fitnesstransformationer.
Denne nye bølge af moderne milepælsrejser viser, hvordan rejsende fremhæver personlige præstationer på deres egne præmisser og bruger rejser som en måde at fejre deres individualitet på.
Turbulenstest: Kærlighed, venskab og teamwork på prøve
Ferier handler ikke kun om at genoplade. I 2026 vil de være det ultimative kompatibilitetstjek, da mange rejsende har planer om at bruge tiden væk til at teste styrken af deres forhold: romantiske, platoniske og endda professionelle. Mere end to tredjedele (67%) af de danske rejsende er åbne for at tage på en rejse med en potentiel partner, kollega eller ny ven specifikt for at se, hvor godt de passer sammen. De måder, rejsende ønsker at teste relationer på, er både kreative og afslørende.
Over halvdelen (57%) ville overveje at rejse til et afsidesliggende sted for at se, hvordan deres rejsepartner håndterer usikkerhed og ubehag. Yderligere 49% er interesserede af ferier med omvendte roller, hvor den, der normalt står for planlægningen, giver slip på kontrollen, eller hvor den introverte tager styringen. Samtidig er 56% åbne over for rejser med klare begrænsninger såsom stramt budget, sprogbarrierer eller begrænset netforbindelse. Derudover ville mange (70%) træde et skridt tilbage for at se, om deres rejsepartner træder til for at planlægge rejsen.
Disse turbulenstests peger på et skift i, hvordan folk griber ferier an: ikke kun som en mulighed for afslapning, men som en dybere måde at udforske kompatibilitet, tilpasningsevne og teamwork på. Rejsende fra generation Z er de mest eksperimenterende af alle, og 71% af dem er åbne for skræddersyede rejseplaner, der er designet til at simulere dynamikker i den virkelige verden, og teste relationer på måder, der enten vil løfte eller afslutte relationen.
Skæbnebestemte destinationer: Rejser der står skrevet i stjernerne
I 2026 vil stjernerne ikke blot påvirke horoskoper, de vil også forme rejseplaner. Mystiske tilgange – fra månefaser til astrologi –bliver et nyt kompas for rejsebeslutninger og forvandler ferier til rejser, der føles spirituelt afstemte og kosmisk godkendte.
Over en tredjedel af de danske rejsende (34%) siger, at de ville overveje at ændre deres planer, hvis en spirituel rådgiver eller guide sagde, at det ikke var det rette tidspunkt, mens 32% ville genoverveje en rejse på baggrund af en advarsel i deres horoskop, og 27% ville ændre deres planer, hvis Merkur viste sig at være i retrograd.
Udover disse kosmiske kursændringer søger mange rejsende aktivt oplevelser, der er i overensstemmelse med mystiske eller astrologiske signaler. Tre ud af ti (30%) siger, at de tager højde for denne type påvirkninger, når de planlægger deres ferier – fra at vælge rejsetidspunkt ud fra månefaser eller solhverv til at besøge steder med høj energi. Generation Z (44%) og en tredjedel af millennials (33%) er særligt modtagelige for denne trang til spirituel udforskning – et tegn på, at vejen til selvopdagelse for de yngre generationer måske faktisk står skrevet i stjernerne.
Glow-cations: Rejser med fokus på hudpleje drevet af teknologi
Wellnessrejser vil i særdeleshed blusse op i 2026, og 73% af de danske rejsende er åbne for at booke en dedikeret "glow-cation" (rejse med glød og fokus på hudpleje) med en række hudbehandlinger, der er skræddersyet til deres personlige hudplejebehov. Det, der engang blot var simple spaophold, er nu ved at udvikle sig til højteknologiske rejseoplevelser med fokus på kroppens største organ, huden. Over halvdelen (54 %) siger, at de ville overveje at bruge AI til at finde destinationer, der passer til deres hudplejebehov.
Appetitten på personlig tilpasning er større end nogensinde, og hele 59% er åbne for personligt tilpassede, fugtgivende hudbehandlinger, der tager højde for det lokale klima og dagens aktiviteter, mens 53% er interesserede i smart-spejle, der analyserer hudens porer og hydrering for at give hudplejeråd i realtid. Søvnoptimering er også i fokus, og 70% er interesserede i suiter designet med døgnrytmetilpasset belysning og lydlandskaber, der fremmer bedre hvile – en afgørende faktor for hudens reparation og regenerering.
Fra gamle termiske ritualer til banebrydende DNA- og mikrobiomtests markerer glow-cations en ny æra inden for wellnessrejser med fokus på huden, hvor målet ikke blot er at genoplade, men at vende synligt fornyet hjem.
Udstilling af souvenirs: Køkkenhylder omdannes til kulturelle udstillingsvinduer
I 2026 bliver det ydmyge køkkenskab til et kulturelt lærred fyldt med rejsesouvenirs, der afspejler personlig smag, designstil og historien om et rejsemål. Disse souvenirs går nu fra at være simple køleskabsmagneter til at få plads på spisekammerhylden, efterhånden som rejsende i stigende grad søger spiselige delikatesser og designskatte, der forvandler almindelige køkkener til udstillingsrum med kultur fra hele verden.
Næsten to tredjedele af de danske rejsende (64%) siger, at de vil overveje at købe køkkenudstyr med fokus på design eller ting til spisekammeret, mens de er på ferie. Alt fra håndmalede krydderikrukker til specialfremstillet olivenolie, der også fungerer som udsmykning. Hele 45% siger, at de endda ville overveje at rejse til en destination, der er særligt kendt for sine spisekammervarer eller sit køkkenudstyr.
Dette skift handler ikke kun om æstetik – disse souvenirs har også betydning. En fjerdedel (25%) siger, at spiselige souvenirs hjælper dem med at genopleve en destination, hver gang de laver mad, mens 22% værdsætter, at disse genstande afspejler lokalt kunsthåndværk, bæredygtighed og traditionelle metoder. For andre spiller eksklusivitet og stil en rolle, og næsten en ud af fem (17%) vælger destinationer på grund af sjældne souvenirs, køkkengrej i begrænset oplag eller emballage, der ser lige så godt ud på hylden, som på sociale medier.
Roadtrip på en ny måde: Fælles rejser på landevejen
Det klassiske roadtrip skifter gear i 2026 og bliver til andet og mere end bilture med familie og venner. Roadtrips i 2026 vil være præget af spontanitet og opdagelser – inklusive nye rejsefæller undervejs. Selve rejsen handler ikke længere bare om køreturen, men bliver i højere grad en mulighed for at skabe kontakt og mindeværdige oplevelser med andre eventyrere. Hele 79% af de danske rejsende er åbne for samkørsel på ferier, og 44% er villige til at bruge en app for at finde rejsende på en lignende rute.
Det er nemt at forstå, hvad der lokker. Rejsende tiltrækkes af bilture, der gør rejserne mere spontane og fleksible (67%), giver dem mulighed for at møde nye mennesker (69%) og gør det muligt for at deles om ansvaret for at køre (68%). Især for dem, der ikke selv kører bil, forvandler samkørsel og selvkørende køretøjer tidligere utilgængelige ruter til fælles eventyr og giver en øget følelse af frihed.
Yngre generationer viser vejen, og 59% af generation Z er åbne for at bruge selvkørende køretøjer eller AI til forme deres ruter, sammenlignet med kun 24% af boomergenerationen. Teknologien åbner fortsat op for nye muligheder – også undervejs på rejsen. 58% af de danske rejsende siger, at de ville bruge AI eller generativ AI til at finde naturskønne ruter uden for de almindelige veje, skræddersyet til deres rejseønsker.
Stille hobbyer: Stille aktiviteter giver en større følelse af ro
Stilhed vil være guld værd i 2026, da rejsende ønsker at udskifte hverdagens støj og distraktioner med naturens beroligende stilhed for at genoprette deres følelse af ro. Hele 40% af de danske rejsende siger, at de ville tage på ferie specifikt for at føle sig tættere på naturen (det gælder for 34% af generation Z). Samtidig kaster en ud af fem (22%) sig over mere rolige hobbyer – et tegn på, at rejsende vil søge styrkende ritualer med fokus på tålmodighed, refleksion og stresslindring.
Fra at observere insekter og kigge på fugle til at fiske og sanke – rejsende er i stigende grad interesserede i fritidsaktiviteter, der indbyder til en dybere forbindelse med naturen. Næsten halvdelen (45%) siger, at de ville overveje at se på møl/sommerfugle eller finde insekter, 57% ville overveje aktiviteter som fiskeri og fuglekiggeri, og 56% er åbne for at bo på et hotel, hvor gæsterne er med til at sanke mad i den lokale natur og vildmark til måltiderne. Disse aktiviteter giver rejsende en chance for at komme helt tæt på naturen og få en stærkere fornemmelse af omgivelserne. Selv i denne søgen efter ro kan teknologi spille en rolle, takket være alt fra apps, der identificerer sommerfugle og fugle i realtid, til AI-værktøjer, der foreslår ruter, habitater eller sæsonbestemte trækmønstre.
Romantasy-ferier: Rejs ind i fortryllede verdener
I århundreder har bøger været rejsekammerater, båret i kufferter ombord på tog, fly og på strande og mange andre steder. I 2026, hvor genrer som romantasy oplever massiv popularitet, går forholdet mellem fortællinger og rejser ind i et nyt kapitel, hvor rejsende ikke alene træder ind i romaner, men også ind i fantasiverdener med drager, feer og andre mytiske væsner.
Forvent at se ferier blive til fængslende fortællinger det kommende år, med fortryllede slotte, mystiske skove, middelalderlige banketter og maskeballer som magiske rammer for romantasy-ferier. Mere end halvdelen (57%) af de danske rejsende siger, at de potentielt kunne være interesseret i at besøge en destination inspireret af romantasy. For mange går dette langt ud over sightseeing. Over en tredjedel (35%) er åbne for at deltage i et rollespilsarrangement baseret på deres yndlingsfantasyspil, -bog eller -film, og 16% siger, at de bestemt er interesseret i at gøre dette til en del af deres fremtidige rejseplaner.
Teknologi indleder en ny fase i denne nye form for eskapisme, hvor næsten syv ud af ti rejsende (69%) er åbne for AI-drevne forslag, der matcher fantasy-æstetik, anbefaler afsidesliggende ophold i eventyreragtige omgivelser eller udpeger virkelige filmlocations. Fantasy er ikke længere kun forbeholdt fiktion, men bliver en rejsemodel, der tilbyder fortryllede oplevelser, hvor fantasi og eventyr er i centrum.
Boliger med robotter: Fremtiden for ferieboliger
Ferieboliger har længe været værdsat for god plads og privatliv, men i 2026 vil der ske en udvikling mod noget langt mere futuristisk: boliger, udstyret med robothjælpere (humanoider). Forestil dig at tjekke ind i en feriebolig, hvor en rengøringsrobot tager sig af rodet, en robotkok klarer aftensmaden (og opvasken), og smart-systemer optimerer vand, energi og affald i baggrunden.
Danske rejsende er klar til at tage denne næste fase af ”komfort møder nysgerrighed” til sig, og 71% er åbne for at booke en robotforbedret feriebolig. Det er de praktiske fordele, der vejer tungest, da omkring halvdelen af de interesserede (51%) siger, at rengøringsrobotter ville påvirke deres bookingvalg, mens 35% er mest begejstrede for en robotkok, og 21% ønsker robotter, der håndterer bæredygtighed bag kulisserne.
Men det handler ikke kun om bekvemmelighed. For mange er det spændingen ved det nye, der lokker (19%) eller endda muligheden for at prale (12%) i forbindelse med at overnatte i en bolig, der føles som er den taget direkte ud af science fiction. Disse "humanoidhjem" udvisker grænsen mellem det praktiske og det legende, omdefinerer ferieboligoplevelsen og baner vejen for ophold, der føles både komfortable og uforglemmelige.
Porte til fortiden: Hvor minder bliver til destinationer
I 2026 vil nostalgi ikke længere være noget, vi lader blive i fortiden, det vil være noget vi kan tage tilbage til med hjælp fra teknologien. Med AI-baseret fotokortlægning og platforme til at spore sine rødder kan minder omdannes til kort og gamle øjebliksbilleder til fremtidige rejseplaner. Nu kan rejsende finde det præcise sted, hvor et øjeblik engang fandt sted, og opleve det igen.
For mange er disse rejser dybt følelsesladede og udspringer af et ønske om at genopleve betydningsfulde øjeblikke og dele dem med andre. Næsten halvdelen af de danske rejsende (48%) siger, at de ville overveje at genskabe et minde eller et foto ved at bruge teknologi til at finde det præcise sted, hvor det blev taget og derefter rejse dertil. 45 % af disse rejsende siger, at deres primære motivation ville være at genopleve et minde med familie eller nære venner, mens 35% tiltrækkes af destinationer, der får dem til at føle sig unge, forbundne eller hjemme. Mere end en tredjedel (35 %) ser endda disse rejser som milepæle, uanset om det handler om at reflektere over personlig udvikling, genskabe kontakten med mennesker fra fortiden eller opnå en form for afslutning ved at vende tilbage til steder, der er knyttet til svære minder.
Det, der gør denne bevægelse ny, er den måde, hvorpå teknologien nærer den tidløse menneskelige trang til at huske. Udover nostalgi bruger rejsende også innovation til at spore deres forfædres rødder, knytte bånd på tværs af generationer gennem historiefortælling eller endda genskabe fotos, der deles på måder, der føles både tidløse og nye.
James Waters, Chief Business Officer hos Booking.com, siger: “I 2026 bliver rejser en afspejling af hvem mennesker virkelig er, og rejserne vil være opbygget omkring interesser, der måske tidligere føltes for nicheprægede eller dristige at udforske. Rejsende stresstester relationer, træder ind i fantasiverdener, omdanner deres køkkener til afspejlinger af deres rejser og ser på nye måder at opleve roadtrips og ferieboliger med forbedrede teknologifunktioner. Hos Booking.com udvikler vi os konstant for at gøre det nemmere for alle at opleve verden og opleve deres drømmerejser fuldt ud ved at tilbyde flere valgmuligheder og mere fleksibilitet og bekvemmelighed end nogensinde før."
Du kan læse mere om Booking.coms rejseforudsigelser for 2026 på vores globale Newsroom.
KONTAKTOPLYSNINGER
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Booking.coms pressekontor i Danmark:Booking@aspekta.dk
*Undersøgelsen med fokus på rejseforudsigelser for 2026 er foretaget på vegne af Booking.com og udført blandt en række voksne med planer om at rejse i forbindelse med arbejde eller fritid indenfor de næste 12-24 måneder. I alt deltog 29.733 personer fordelt på 33 lande og områder (herunder 1.009 fra Argentina, 1.005 fra Australien, 500 fra Østrig, 1.013 fra Belgien, 1.008 fra Brasilien, 1.018 fra Canada, 1.009 fra Kina, 1.005 fra Colombia, 508 fra Kroatien, 501 fra Danmark, 1.010 fra Frankrig, 1.003 fra Tyskland, 1.004 fra Hongkong, 1.007 fra Indien, 509 fra Irland, 507 fra Israel, 1.005 fra Italien, 1.003 fra Japan, 1.003 fra Mexico, 1.019 fra Holland, 1.033 fra New Zealand, 1,006 fra Portugal, 500 fra Singapore, 1.003 fra Sydkorea, 1.009 fra Spanien, 511 fra Sverige, 501 fra Schweiz, 504 fra Taiwan, 1.001 fra Thailand, 501 fra De Forenede Arabiske Emirater, 2.003 fra Storbritannien, 2.010 fra USA og 505 fra Vietnam). Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i juli-august 2025.
Nøgleord
Om Booking.com
Booking.com er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG) og har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden. Ved at investere i teknologi der gør det nemmere at rejse, forbinder Booking.coms platform hver dag millioner af rejsende med uforglemmelige oplevelser. Du kan få flere oplysninger ved at følge @bookingcom på sociale medier eller ved at gå til globalnews.booking.com.
Følg pressemeddelelser fra Booking.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Booking.com
Ny undersøgelse viser en stigende bevidsthed blandt rejsende om turismens påvirkning på samfundet – både derhjemme og i udlandet7.5.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden Booking.coms første undersøgelse om forbrugernes holdninger til at rejse mere bæredygtigt i 2016, har næsten 230.000 rejsende på 35 markeder svaret på Booking.coms spørgeskemaer. De seneste data fra 2025 viser et skift i de rejsendes opfattelse af, hvad bæredygtighed omfatter, hvor 45% af danske rejsende oplyser, at de er bevidste om turismens indvirkning på lokalsamfundene såvel som på miljøet. Mens 48% af de danske rejsende mener, at turisme har en overordnet positiv indflydelse, der hvor de selv bor, peger de også på udfordringer som trafik, affald, trængsel og stigende leveomkostninger. Kun 5% af de danske rejsende mener, at der bør være et loft på antallet af besøgende, hvor de bor. De fremhæver i stedet et behov for investeringer i samfundet gennem forbedringer af infrastrukturen. Rejsende bestræber sig i stigende grad på at støtte økonomien på de rejsemål, de besøger – 71% ønsker, at de penge, de bruger, går til lokalsamfundet, og over halvdelen (55%) ønsker at efterlade s
Booking.com præsenterer Traveller Review Awards 2025 og løfter sløret for årets mest imødekommende rejsemål29.1.2025 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Et rekordhøjt antal på 1,71 millioner rejsepartnere i 212 lande og områder anerkendes for deres store gæstfrihed med en Traveller Review Award 2025. For ottende år i træk er Italien det land der har det højeste antal prismodtagere (207.730), efterfulgt af Frankrig (155.203), Spanien (147.700), Tyskland (102.031) og Storbritannien (88.209). Lejligheder er den mest prisbelønnede type overnatningssted med over 847.000 prismodtagere verden over, mens kapselhoteller er stormet frem som en ny favorit med den største stigning i antallet af prismodtagere i forhold til sidste år.
Farvel til det traditionelle, goddag til dybere relationer: ni forudsigelser om rejser i 202516.10.2024 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsende afviser traditioner og omskriver reglerne om alder, køn og selvfølelse, når de søger nye horisonter
Ny undersøgelse viser, hvordan LGBTQ+-rejsende tager kontrollen over deres rejser14.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data viser, hvordan danske LGBTQ+-rejsende fortsat skal forholde sig til et utal af forskellige udfordringer for at opleve verden på deres egne vilkår 59% af de danske LGBTQ+-rejsende har oplevet diskrimination, når de har været ude at rejse (67% i 2023) 40% af de adspurgte har afbestilt en rejse inden for det seneste år efter at have set, at LGBTQ+-personer ikke støttes på et bestemt rejsemål Næsten en tredjedel (30%) har haft en negativ oplevelse med en medpassager på et fly på grund af deres LGBTQ+-identitet 43% af LGBTQ+-rejsende har skabt sig et alter ego for at kunne begå sig sikkert i forskellige miljøer, når de rejser
Ny undersøgelse afslører rejsebranchens fortsatte udfordringer inden for bæredygtige rejser29.4.2024 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye data fra Booking.coms årlige undersøgelse af bæredygtighed indenfor rejser viser, at 53% af de danske adspurgte mener, at det er vigtigt at rejse mere bæredygtigt, men at det ikke er en af deres primære overvejelser, når de planlægger eller booker rejser 16% er af den opfattelse, at der allerede er sket uoprettelig skade, og at de valg de foretager, ikke kommer til at ændre på dette, og 15% tror ikke, at klimaforandringerne er så alvorlige som folk siger 45% mener, at regeringer og myndigheder har størst potentiale for at modvirke de økonomiske konsekvenser af rejser, og 47% mener, at rejseudbydere har nøglen til at modvirke den miljømæssige påvirkning. Disse nye data fremhæver behovet for øget samarbejde for at håndtere den følelse af magtesløshed, der begynder at indfinde sig blandt forbrugerne, og for at sikre, at en mere bæredygtig rejsebranche fortsat er en prioritet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum