Samsølinjens elfærge sejler hjem
Samsølinjens kommende elfærge, Tyrfing, begynder nu sin lange tur hjem fra vandet ved værftet Cemre Shipyard lige syd for Istanbul i Tyrkiet. Her er den sidste af Molslinjens to nye elfærger til Alslinjen og til Samsølinjen netop meldt klar til at sejle mod Danmark.

”Begge vores nybygninger har været ramt af forsinkelser, så vi er glade for, at vi om et par uger kan tage imod Tyrfing”, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Elfærgen har backup-motorer på diesel, og det er dem, som sender færgen afsted på den cirka 18 dage lange rejse, da det jo ikke er muligt at modtage strøm til færgens batterier, før den lander i de specialbyggede lejer i Ballen og Kalundborg. Færgen skal hente nyt brændstof en enkelt gang på turen, og det bliver i enten portugisiske Setúbal eller spanske Vigo.
”Det er altid lidt spændende at skulle planlægge den slags sejladser om efteråret. Vi skal krydse flere farvande, hvor vejret spiller en stor rolle for besætningens muligheder for at holde tidsplanen, så vi håber på gode forhold og en rolig tur for vores mandskab”, siger Kristian Durhuus.
Det bliver Molslinjens Mikael Kjerulf, der er kaptajn på turen hjem, og Thomas Mogensen, der er maskinchef. De skal sejle den sidste af to elfærger, som kommer til at sætte helt nye standarder for elfærger i Danmark.
Tyrfing, der er 117 meter lang, skal drives af batterier på 3,8 MWh. Færgen kan transportere 188 biler og 600 passagerer på en overfart og vil kunne sejle emissionsfrit på sin rute.
”Vi har valgt elektrificering som vores vej gennem den grønne omstilling, og derfor er det meget spændende for os at få den sidste færge hjem, som er bygget til en meget grønnere fremtid for dansk færgefart”, siger Kristian Durhuus.
Tyrfing sejler i første omgang direkte til Svendborg, hvor den skal på værft og gøres helt klar til at blive sat i drift. Herefter skal færgen gøres klar og godkendes af de danske myndigheder, mandskab skal trænes og lejerne og strømtilslutninger testes inden den første tur den 1. december 2025.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Starkt höstlov för Molslinjen20.10.2025 14:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen hade fullt upp under höstlovet – eller efterårsferien, som den kallas i Danmark. Många valde sjövägen, och rederiets tio färjelinjer var bara 363 passagerare från att slå rekordet från 2019 – det senaste normala året före pandemin. Den starka hösttrafiken följde på en intensiv sommar, då över fem miljoner passagerare reste med Molslinjen.
Stærk efterårsferie for Molslinjen20.10.2025 14:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjens færger har haft travlt i efterårsferien. Mange passagerer valgte vandvejen, og rederiets ti færgeruter var blot 363 passagerer fra at slå rekorden fra 2019, altså det seneste normale år før corona. Efterårets høje belægning kommer efter en travl sommer, hvor over fem millioner passagerer sejlede med Molslinjens færger.
Högsta på 25 år: Gående resenärer på Öresundslinjen i augusti2.9.2025 10:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Landgångarna på Öresundslinjens färjor har blivit flitigt använda i augusti. Antalet gående resenärer har inte varit så högt på över 25 år. 372 497 resenärer reste till fots – en nivå som senast noterades i augusti 1999, alltså innan öppningen av Öresundsbron.
Højeste i 25 år: Passagerer brugte fødderne på Øresundslinjen i august2.9.2025 10:29:47 CEST | Pressemeddelelse
Der er blevet slidt godt og grundigt på landgangen på Øresundslinjens færger i august. Antallet af gående passagerer har ikke været højre i mere end 25 år. 372.497 rejsende tog turen til fods og det er ikke set højere siden august 1999 – altså før åbningen af Øresundsbroen.
Så vilde bliver Molslinjens elektriske mega-katamaraner29.8.2025 09:05:20 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet af Molslinjens nye mega-katamaraner er så småt gået i gang på Incat-værftet i Tasmanien. Men værftet har allerede nu et bud på, hvordan de elektriske katamaraner kommer til at se ud – og de bliver vilde og kraftfulde! Bare en enkelt af færgerne har et større batteri end Danmarks lige nu største batteri!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum