Demokraterne - hele Danmark skal leve

Lave Knud Broch bliver spidskandidat i Region Østdanmark for det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve"

22.10.2025 10:03:47 CEST | Demokraterne - hele Danmark skal leve | Pressemeddelelse

Del

Lave Knud Broch bliver nr. 1 på liste J for Demokraterne når vælgerne øst for Storebælt skal sætte et kryds til det nye regionsråd for Østdanmark. Lave arbejder for gratis tandpleje til alle, rent drikkevand i vores vandhaner, billigere eller gratis kollektiv trafik, flere hænder til velfærd og sundhed samt nej til centralisering af magt. Lave kæmper også for, at Bornholm og andre tyndt befolkede områder ikke bliver glemt - og han vil bekæmpe fryns og pamperi blandt politikerne. Lave er dybt forarget over, at politikerne på Christiansborg giver sig selv en lavere pensionalder end befolkningen. 

Det nye parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opstiller både i Region Østdanmark og i Københavns Kommune.

Lave Knud Broch er nr. 1 på Demokraternes liste J i Region Østdanmark. Københavnerne kan også stemme på Lave ved valget til Borgerrepræsentationen. I København har Demokraterne liste N. 

Lave Knud Broch, der hver uge pendler mellem Bornholm og København, arbejder i Københavns Lufthavn og er officer af reserven i Beredskabsstyrelsen. 

"Jeg opstiller den 18. november, fordi der er så meget vi kan gøre bedre. Jeg blev meget forarget, da politikerne på Christiansborg gav sig selv en lavere pensionsalder end befolkningen. Jeg vil derfor gøre hvad jeg kan for at bekæmpe fryns og pamperi blandt politikerne. Politikere skal være folkets tjenere" siger Lave Knud Broch, spidskandidat i Region Østdanmark for Demokraterne (liste J) og kandidat i København (liste N).

"Jeg har heller ingen forståelse for de manglende visioner om vores velfærdssamfund. Danmark har de seneste fire år haft store offentlige overskud på over 80 milliarder kroner om året og vi oplever konstant forringelser. Beregninger viser, at det koster ca. 11 milliarder kroner at give hele befolkningen gratis tandpleje. Det kan kun gå for langsomt. Jeg kæmper også for, at vi i fremtiden skal have rent drikkevand i vores vandhaner, billigere eller gratis kollektiv trafik, flere hænder til velfærd og sundhed samt nej til centralisering af magt." siger Lave Knud Broch fra Demokraterne. 

"Det er en skændsel, at velfærden er blevet svækket de seneste år når der er store offentlige overskud i Danmark. Jeg vil derfor synliggøre, at der er råd til at styrke vores velfærd og forbedre sundhedstilbudene til befolkningen. Vi skal f.eks. have flere skadestuer i Region Østdanmark, krav om responstid for ambulancer i livstruende situationer, have flere hænder til velfærd og vi skal styrke psykiatrien. Jeg er også imod den centralisering af magt der sker og vil gøre alt jeg kan for, at Bornholm og andre tyndt befolkede områder ikke bliver glemt i den nye storregion. Magten skal være så tæt på borgerne, som muligt" siger Lave Knud Broch.

Demokraterne har indgået valgforbund med andre centrum-venstre partier i Region Østdanmark (A, B, F, M, Ø og Å) og i København (F, Ø og Å).  

Kontakter

Om "Demokraterne - hele Danmark skal leve"

Danmark har fået et nyt parti: "Demokraterne - hele Danmark skal leve".
Vi er et parti mellem fløjene, der bl.a. arbejder for mere demokrati, et nordisk forbund, grøn omstilling, at intet område i Danmark skal være et såkaldt udkantsområde - og at vores forsvarspolitik skal inkludere en indsats for fredsmægling. Vi vil også, at Danmark skal anerkende Palæstina og arbejde for fred og sikkerhed til både israelere og palæstinensere. Derudover vil vi genindføre Store Bededag og indføre skattefinansieret tandpleje - og selv om vi elsker Europa og verden, så vender vi os imod EU´s udemokratiske opbygning og centralisering af magt. 

Demokraterne er også begyndt at samle vælgererklæringer for opstilling til Folketinget. Her kan du læse mere om partiet: www.demokraterne.nu

Følg pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Demokraterne - hele Danmark skal leve

Staten får et overskud på over 100 milliarder kr. i 2025 - lad os få en folkelig debat om hvad overskuddet skal bruges til30.12.2025 16:52:53 CET | Pressemeddelelse

Den danske stat havde i 2024 et overskud på ca. 130 milliarder kroner. I de tre første kvartaler af 2025 havde staten et overskud på 97 milliarder kroner. Den danske stat vil derfor med stor sandsynlighed få et samlet overskud på over 100 milliarder kroner i 2025. Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" foreslår, at vi får en folkelig debat om hvad det store overskud skal bruges til. Partiet anbefaler, at overskuddet bl.a. bruges til: 1) at styrke velfærden for børn, unge og ældre samt inden for psykiatrien over hele landet 2) at indføre gratis tandpleje til alle 3) at genindføre Store Bededag som fridag 4) lavere moms på fødevarer samt fitnesscentre, yogastudier og personlig træning for voksne 5) at indkøbe 20 danskproducerede satellitter til overvågning af hele Kongeriget Danmarks territorium herunder i Arktis

Vestsahara-konflikten må på dagsordenen - for den kan eskalere29.12.2025 12:58:51 CET | Pressemeddelelse

Vestsahara-konflikten har varet i 50 år. Den begyndte i 1975, da Marokko besatte størstedelen af den tidligere spanske koloni. Over 150.000 mennesker bor i flygtningelejre i en ørken i Algeriet. FN har en fredsbevarende styrke i landet (MINURSO) og hvert år forlænger FN’s Sikkerhedsråd mandatet for den fredsbevarende styrke, som er placeret i Vestsahara for at sikre den våbenhvile, der blev indgået i 1991, og som skulle lede frem til en folkeafstemning om fremtiden for sahrawierne (Vestsaharas befolkning). De seneste år er våbenhvilen blevet erstattet af kontinuerlige kamphandlinger og konflikten risikerer at sprede sig. "Demokraterne - hele Danmark skal leve" anbefaler, at Vestsahara-konflikten sættes på den politiske dagsorden både fordi verdenssamfundet har et moralsk ansvar og fordi det kan blive til en langt værre konflikt, hvis der ikke aktivt arbejdes for en fredelig løsning af konflikten.

Ja til forpligtende nordisk satellitsamarbejde og danske satellitter, som foreslået i DIIS-rapport28.12.2025 15:51:21 CET | Pressemeddelelse

Partiet "Demokraterne - hele Danmark skal leve" bakker op om et forpligtende nordisk satellitsamarbejde, som foreslået i en ny DIIS-rapport. Demokraterne anbefaler desuden, at Danmark snarest ínvesterer i egne satellitter. Kongeriget Danmark er den eneste arktiske stat, der ikke har egne satellitter rettet mod Arktis. Det betyder, at vi i Danmark er afhængige af private virksomheder og andre lande som USA, når det kommer til at overvåge, hvad der foregår i den del af Arktis, der hører under Kongeriget Danmark.

Reaktion på udnævnelse af Jeff Landry: Indfør visumkrav for amerikanere og tag sikkerhedspolitiske initativer22.12.2025 08:14:48 CET | Pressemeddelelse

USA's præsident, Donald Trump, har udpeget Louisianas guvernør, republikaneren Jeff Landry, som særlig udsending til Grønland. Landry har slået fast, at han arbejder for, at Grønland skal blive en del af USA. Det danske parti "Demokraterne - hele Danmark skal leve" opfordrer til, at Danmark indfører visumkrav overfor amerikanske statsborgere, der vil besøge Kongeriget Danmark for at diskutere politik. Derudover foreslår Demokraterne, at Danmark tager initiativ til en nordisk militærbase i Grønland og et nordisk forsvarsforbund samt bilateraler forsvarsaftaler med NATO-lande som Storbritannien, Canada, Frankrig og Tyskland.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye