POWER åbner ny butik på Fisketorvet: ”Den her har vi jagtet i mange år”
Inden for de første tre måneder af 2026 åbner POWER en helt ny butik midt i København i Fisketorvet Shoppingcenter. Den nye butik bliver elektronik- og hvidevarekædens butik nummer 29 i Danmark, og POWERs direktør forventer sig meget af åbningen: ”Den her placering har vi jagtet i mange år.”

Den præcise dato er endnu ukendt, men sikkert er det, at elektronik- og hvidevarekæden POWER i løbet af første kvartal næste år inviterer til åbningsfest i kædens 29. butik, som åbner på Fisketorvet i København.
Åbningen af POWER Fisketorvet bliver den første af mere end en håndfuld udvidelser og nye butiksåbninger, som kæden har planlagt i 2026. Butikken bliver en fuldskala-butik på godt 1100 kvadratmeter, hvor kunderne kan finde hele POWERs sortiment af elektronik, lyd, gaming og ikke mindst hvidevarer.
- Det her er en åbning og en placering, vi har jagtet i mange år, og som vi forventer os meget af. Som i virkelig meget. Vi kommer til Fisketorvet med et komplet setup fra de nyeste TV og gamingcomputere til køleskabe og vaskemaskiner, for vi ved, at kunderne er superglade for at handle deres elektronik og hvidevarer ét sted. Det får de mulighed for nu – og endda lige midt i København, siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.
Stærk erfaring med centerplaceringer
Med butiksåbningerne i Odense i 2024 og i Rødovre i 2023 har POWER haft stor succes med at placere butikker i trafiktunge shoppingcentre, hvor tilgængelighed og kundestrømme skaber ekstra energi og omsætning.
- Vores erfaring er, at store butikscentre og POWER er et sandt match made in heaven. Og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes denne gang. Fisketorvet har et kæmpe flow af besøgende, som vores medarbejdere vil elske at betjene, og med vores stærke brand, mange produkter og skarpe priser forventer vi et enormt tryk fra dag ét. Det her bliver uden tvivl en af årets store åbninger, siger Jesper Boysen.
Hos Fisketorvet Shoppingcenter er der også tilfredshed med, at POWER rykker ind i centret i det nye år.
- POWER bliver et stærkt supplement til vores nuværende butiksmiks og vil styrke Fisketorvet som destination for hele familiens indkøb. Vi ser frem til at byde POWER velkommen som en del af et af Københavns største shoppingcentre, hvor de besøgende kan finde alt, hvad de har brug for samlet under ét tag, siger Kasper Spuur Buus, General Manager hos Fisketorvet.
Flere nye POWER-butikker på vej
Åbningen på Fisketorvet bliver startskuddet på et travlt år for POWER. Kæden planlægger flere nye butikker i 2026 - og flere centerplaceringer er allerede i kikkerten.
- 2026 bliver i sandhed et heftigt POWER-år. Vi har en klar strategi om at styrke vores tilstedeværelse i de bynære områder, hvor kunderne bor, arbejder og ikke mindst handler. Fisketorvet bliver næste skridt i den retning, men jeg kan godt love, at det ikke stopper her, siger Jesper Boysen.
Fakta:
- POWER Fisketorvet åbner i 2026.
- Den nye butik bliver POWERs nummer 29 i Danmark.
- Butikken bliver godt 1100 kvadratmeter og får fuldt varesortiment.
- Der skal ansættes omkring 40 nye medarbejdere.
Kontakter
PressekontaktPresseansvarligPOWER Danmark
Ring til POWERs presseansvarlige på tlf. 2133 8088 (vi modtager desværre ikke dine sms'er), eller send os en mail på presse@power.dk.
Billeder
Om POWER
POWER-eventyret begyndte i Danmark tilbage i 2015 med åbningen af POWER Glostrup. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, i 2017 kom POWER til Norge, og i 2023 fik vi 29 fysiske butikker i Sverige.
I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant med knap 230 butikker (ca. 270 inkl. franchises) og 6000 medarbejdere fordelt på fire lande – og vi vokser stadig.
Hos POWER gør vi os altid umage med at være et skridt foran, for det resulterer i velovervejede, effektive løsninger og holder priserne lave - og sikrer samtidig vores kunder den bedste handelsoplevelse.
POWER i Danmark, Norge, Finland og Sverige er ejet af POWER International, som AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS, ejet af Øivind Tidemandsen, står bag.
Vores erklærede mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Det gør vi via effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.
Følg pressemeddelelser fra Power
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Power
POWER sprænger alle rekorder: Største Black Friday nogensinde med over 30% vækst28.11.2025 18:50:44 CET | Pressemeddelelse
Elektronik- og hvidevarekæden POWER sætter Black Friday-rekord med en omsætning, der klokken 18 var over 30% bedre end i 2024. Samtidig har ”power” det seneste døgn været det mest googlede ord i Danmark. ”Det er ikke tit, jeg er tom for ord – men det her er virkelig, virkelig overvældende”, siger POWERs direktør, Jesper Boysen.
25 millioner forespørgsler på to minutter: Russiske hackere angriber POWER forud for Black Friday27.11.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
For danske forbrugere er Black Friday lig med årets bedste shopping-mulighed, men for de cyber-kriminelle hackere fra især Rusland minder Black Friday mest af alt om juleaften. Elektronik- og hvidevarekæden POWER har i år været under større pres fra udenlandske hackere end nogensinde før. Målet er at lægge kædens website og it-systemer ned midt i Black Friday-sæsonen, men POWER holder indtil videre stand med øget overvågning og digital oprustning.
Køle-Møller bliver en del af Punkt1: ”Det er jo en af de helt store, der har valgt os til”25.11.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde hvidevarevirksomhed Køle-Møller får nye ejere og bliver fra 1. januar 2026 en del af Punkt1-kæden. Det nye ejerteam bag Køle-Møller ser frem til at blive del af en stærk og fremsynet kæde, imens Punkt1 glæder sig over at få en meget veldrevet virksomhed ind i folden. ”Det er jo en af de helt store, der har valgt os til”, siger Simon Frølich, direktør i Punkt1.
Danskerne går rengøringsamok: Salget af robotstøvsugere fordoblet hos POWER28.10.2025 11:00:36 CET | Pressemeddelelse
Efterårsrengøringen er i fuld gang, og danskerne har for alvor fået øjnene op for glæden ved et hjem, der er robotrengjort. POWER melder om en stigning i salget af robotstøvsugere og andre elektroniske rengøringsprodukter på hele 100 % i år. Elektronikkæden forventer, at salget af de elektroniske rengøringsassistenter vil fortsætte med at stige i takt med den eksplosive udvikling på området.
Massiv kø til POWER-åbning i Skive: ”Vi er fuldstændig blæst bagover”3.10.2025 14:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Det var umuligt at finde en ledig parkeringsplads, da POWER fredag morgen slog dørene op til sin nye butik i Skive. Køen med ventende kunder snoede sig over 500 meter, da elektronik- og hvidevarekæden åbnede butik nr. 28 i Danmark. Omsætningsmålet for hele dagen var 8 millioner kroner, og det mål nåede POWER allerede over frokost.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

