Alm. Brand Group

En uforberedt national krise: Hundredtusinder lades i stikken når vandet stiger

Del

Danmark er blandt Europas mest sårbare lande over for oversvømmelser, men er langt bagefter med tilpasningen til fremtidens stormfloder og skybrud, konkluderer en ny rapport. Forskere og forsikringsdirektør sender skarp advarsel.

Danmark er blandt de europæiske lande, der er mest sårbare over for stigende vandmasser, men er samtidig dårligst forberedt. Hundredtusinder af danskere risikerer at blive ladt i stikken under fremtidens oversvømmelser, fastslår en ny rapport. 

Rapporten er udarbejdet af forskernetværket Navigating 360 og SDU's Climate Cluster i samarbejde med Alm. Brand Group. Rapporten er en vurdering af danskernes forberedelse overfor de klimakatastrofer, der kan forudses at ramme Danmark i det 21. århundrede. 

Danmark er sammen med Holland Europas mest lavtliggende land, men vores 8.000 km lange kystlinje er cirka 8 til 9 gange længere end Hollands. Samtidig bor mere end 56 % af danskerne inden for 5 km fra kysten. Det gør Danmark særligt sårbar over for ekstremt vejr og derfor stærkt afhængig af en effektiv kystbeskyttelse og langsigtet planlægning.

“Som klimaforandringerne nu udvikler sig, er jeg ikke i tvivl om, at de kan blive Danmarks største, mest komplekse og dermed farligste udfordring i dette århundrede. Det bør også afspejles i de politiske prioriteringer og de økonomiske midler, der afsættes. Her savner jeg en helt anden realitetssans,” siger Sebastian Mernild, professor, SDU's Climate Cluster.

Alligevel er boligejernes særlige udfordringer med oversvømmede hjem stort set ubeskrevet i de mange rapporter og beregninger, der er udarbejdet gennem de sidste par år. På grund af uigennemskuelige, komplekse og uklare regler risikerer boligejerne at blive ladt i stikken, når oversvømmelserne tager til.

Danmark er ikke gearet til fremtidens klima 
Ifølge forskerne afslører den hidtidige indsats og de foreliggende planer om klimatilpasning, at vi som samfund - og især politikerne - ikke har forstået omfanget og konsekvenserne af de klimakatastrofer, vi skal forberede os på de kommende år og årtier, og hvor hurtigt de kan udvikle sig - særligt for de danske boligejere der både er uvidende om omfanget af problemet og den begrænsede mulighed for at få hjælp.

“De hidtidige satsninger på klimatilpasning er beskedne og spredte og har mere karakter af tilfældige og kortsigtede initiativer og er ikke udtryk for en egentlig langsigtet og tæt koordineret national plan,” Jens Hesselbjerg Christensen, professor ved Niels Bohrs Institut, KU. 

Problemet er bl.a., at Danmark investerer markant mindre end i lande med tilsvarende udsatte kystzoner som bl.a. Holland, Tyskland og Storbritannien, og at boligejernes særlige sårbarhed ikke er adresseret. Holland investerer f.eks. ti gange mere pr. indbygger end Danmark.

Forsikringsdirektøren: Boligejere i en uholdbar situation
Klimaforandringerne rammer især indbyggerne i omkring 50 af landets kommuner - inklusive Danmarks største byer - som er omfattet af Kystdirektoratets risikozoner. Det drejer sig om cirka 3 millioner mennesker, der potentielt trues af vandmasserne, afhængig af, hvor meget havvandet stiger og hvor hurtigt.

Boligejernes problemer bekræftes af den administrerende direktør for det største danske forsikringsselskab, Rasmus Werner Nielsen, Alm. Brand Group, som administrerer forsikringer for omkring 800.000 danskere:

“Vi kan konstatere, at vi ser ind i en situation, hvor rigtig mange danskere risikerer at blive kastet ud i uoverskuelige problemer i takt med de stadig flere og større oversvømmelser. Vi kan allerede i dag se, hvor sårbare danskerne er stillet, når fx oversvømmelsen fra en stormflod rammer og hvor svært det kan være at overskue regler og ordninger i en krisesituation," siger Rasmus Werner Nielsen. Han fortsætter:

”Klimaforandringerne er en fælles udfordring, men for mange boligejere føles den personlig og uoverskuelig. Der er derfor akut behov for klarhed, støtte og løsninger, som gør det muligt at handle i tide og genvinde trygheden for familien. Den nuværende situation er uholdbar - ikke mindst i lyset af de oversvømmelser vi skal forberede os på de kommende år.”

Eksperter med kendskab til klimaberegninger vurderer, at en omkostning i dette århundrede på 1.000 milliarder er realistisk.

Læs mere her: Ny rapport om klimaforandringer i Danmark | Alm. Brand Group 

Se rapporten her: klimarapport_2025.pdf

Yderligere informationer:
Erik Rasmussen, Navigating 360
www.navigating360.dk
Mobil: 31 64 1000

Sebastian Mernild, SDU Climate Cluster
mernild@sdu.dk
Mobil: 29 66 63 28         

Kontakter

Om Alm. Brand Group

Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringskoncerner med 800.000 kunder. Vi består af fire brands Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring.

Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede, og vi leverer forsikringer til privatkunder, landbrug og virksomheder i alle størrelser.

Se Alm. Brand Forsikrings nyhedsrum

Se Codan Forsikrings nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye