29 organisationer i fælles opråb til kulturministeren: der er akut behov for politisk handling på AI-området
22.10.2025 07:00:00 CEST | Koda | Pressemeddelelse
En bred alliance af 29 danske rettighedsorganisationer opfordrer regeringen til at tage initiativ til klare rammer og regler for AI. I et fælles brev til kulturministeren advarer organisationerne mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold inden for AI presser både ophavsret og grundlaget for dansk og europæisk kulturproduktion. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder situationen alvorlig og understreger behovet for øjeblikkelig politisk handling for at sikre, at kunstnernes rettigheder respekteres i AI-æraen.

Hvis vi vil sikre, at vi også i fremtiden har en stærk og mangfoldig dansk og europæisk kulturbranche, så kræver det fælles politisk handling og en styrkelse af ophavsretten på europæisk niveau. Det er budskabet i et fælles brev, som 29 danske rettighedsorganisationer i dag har sendt til kulturminister Jakob Engel-Schmidt.
I brevet kommer organisationerne med en klar opfordring: Danmark bør gå forrest og tage aktivt lederskab i EU’s arbejde med at regulere kunstig intelligens.
”Det er afgørende, at de mennesker, der har skabt tekster, musik, billeder, film, teater osv., i en AI-drevet tid modtager en rimelig betaling for deres arbejde. Den nuværende situation er uholdbar og skaber et enormt pres på både den kulturelle værdikæde og de juridiske rammer, som skal beskytte rettighedshaverne, deres værker og andre frembringelser og dermed vores kultur,” skriver de 29 organisationer i det fælles brev til kulturministeren.
Koda: Vi risikerer at overlade fremtidens musik til tech-giganterne
Koda er medunderskriver på brevet til kulturministeren. Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda, udtaler:
”Vi står ved en afgørende og alvorlig skillevej. AI-tjenesterne udnytter kynisk kunstnernes værker uden tilladelse og uden betaling. Det er ikke bare uetisk og ulovligt, det er en trussel mod hele den kulturelle og økonomiske værdikæde. Hvis vi ikke får klare regler nu, risikerer vi at overlade fremtidens musik og kunst til algoritmer og oversøiske tech-giganter, mens de menneskelige skabere bliver tværet ud. Det er et valg, vi som samfund ikke har råd til at ignorere og i stedet håbe på, at det nok går. Derfor er der brug for politisk handling og klare regler. Både i Danmark og i EU,” siger Nicky Trebbien, juridisk og politisk direktør i Koda.
De 29 organisationer fremhæver i brevet til kulturministeren fire konkrete områder, hvor der er akut behov for politisk handling:
-
Ophavsretten skal styrkes, så kunstnere beskyttes mod AI-tjenester og andre tech-giganters brug af deres værker.
-
Der skal være gennemsigtighed, så tech-virksomheder tydeligt kan dokumentere, hvilket indhold deres AI-modeller bygger på, og rettighedshaverne dermed kan få en rimelig betaling.
-
Der skal etableres et licenseringsmarked, hvor rettighedshavere sikres en fair andel af værdiskabelsen i hele værdikæden.
-
Der skal sikres fair konkurrencevilkår, så menneskeskabt indhold ikke bliver udkonkurreret på urimelige vilkår af AI-materiale.
Kontakter
Jonas KleinschmidtPressechef
Tlf:+45 28687560jkl@koda.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Koda
Koda for et stærkere musikliv
Vi er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Vi arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig. Socialt, miljømæssigt og økonomisk.
Følg pressemeddelelser fra Koda
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Koda
27 kulturorganisationer i fælles opråb midt i regeringsforhandlinger: Beskyt dansk kunst og kultur mod AI-tyveri15.4.2026 14:23:29 CEST | Pressemeddelelse
En bred alliance af 27 danske kulturorganisationer kommer nu med et fælles opråb forud for torsdagens regeringsforhandlinger om kunstig intelligens. I et åbent brev opfordrer organisationerne til klare og ansvarlige politiske rammer for kunstig intelligens og advarer mod, at ureguleret brug af menneskeskabt indhold risikerer at udhule økonomien bag dansk kunst og kultur. Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien kalder den nuværende situation en trussel mod sammenhængskraften i samfundet.
Kodas årsberetning: Godt resultat, men voksende pres fra AI15.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En stigning i indtægter fra streaming og koncerter bidrog til, at Koda i 2025 fastholdt et højt indtægtsniveau med en samlet omsætning på over 1,4 milliarder kroner. Det fremgår af Kodas årsberetning, der udkommer i dag. Resultatet vidner om musikkens stærke position, men også om en branche under stigende pres fra AI og globale tech-giganter, lyder det fra Kodas direktør, Gorm Arildsen.
Musik på dansk samler befolkningen: Ni ud af ti hits er på dansk på Koda Hitlisten14.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid præget af global uro og usikkerhed søger danske musiklyttere mod det danske sprog. Det afspejler sig i Kodas hitliste over de 10 mest indtjenende danske musiknumre i 2025, hvor ni ud af ti sange har danske tekster. Blæst, Benjamin Hav, Lukas Graham og Mumle topper listen – og hitbandet Aphaca er med for første gang.
Koda inviterer til valgdebat på Hotel Cecil: Hvordan værner vi om kunst og kultur i en verden i opbrud?17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks politiske spidskandidater mødes til debat om kunstens vilkår i en tid præget af kunstig intelligens, tech-giganter og global uro, når Koda inviterer til valgdebat på Hotel Cecil fredag den 20. marts.
Koda Awards 2026: Grønlandsk musik fejres ved stor prisfest i Nuuk17.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Koda Awards samler musikliv og publikum i Nuuk til en fejring af grønlandsk musik – og til en hyldest af landets komponister og sangskrivere. Årets prisuddeling bliver afholdt fredag den 20. februar i kulturhuset Katuaq og vil blandt andet byde på liveoptrædener fra nogle af grønlandsk musiks største navne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum