Luft under vingerne til banebrydende projekter, der skal styrke demokratisk bæredygtighed

Som led i VELUX FONDENs visionsinitiativ Demokratisk bæredygtighed er der netop bevilget 43 mio. kr. til otte nye forsknings- og praksisprojekter, der skal undersøge, hvordan bæredygtig omstilling kan forankres i demokratiske processer og bidrage med ny viden og redskaber til beslutningstagere og borgere.

VELUX FONDEN ønsker at styrke en holi­stisk tilgang til et bæredygtigt demokratisk samfund, hvor miljø, sociale forhold og kultur går hånd i hånd. Forandringer skal ske på alle tre områder, og de skal støtte, ikke spænde ben for, hinanden.

”De otte projekter udgør et pionerfelt for demokratisk bæredygtighed. De viser, hvordan demokratiet kan gentænkes som en aktiv del af omstillingen i landskaber, i byer, i forvaltninger og i politik. De peger på, at fremtidens løsninger ikke kun findes i teknologi og økonomi, men også i forståelsen af mennesker, fællesskab og tillid, som humaniora og samfundsvidenskaberne bringer ind i omstillingen," siger Lykke Kann Ogstrup Lunde, forperson for VELUX FONDEN.

Seks af projekterne tager udgangspunkt i eksperimenter med steder og arealer lokalt i Danmark, mens de sidste to er forskningsprojekter, der ser på demokratiets grundvilkår i en tid, hvor omstillingen udfordrer tilliden mellem borgere og beslutningstagere.

Projekterne initieres i 2025 med formel opstart i 2026 og strækker sig til 2029.

”Vi står midt i en tid, hvor de store spørgsmål om klima, natur og ressourcer kalder på handling, men også på deltagelse. Det kræver, at vi skaber rum for, at alle stemmer bliver hørt og får mulighed for at bidrage. De bevilligede projekter peger på nye måder at skabe løsninger på, hvor borgere, myndigheder, forskere og civilsamfund arbejder sammen om at forbinde hensynet til natur, fællesskab, identitet og beslutningskraft,” siger Lykke Kann Ogstrup Lunde.

Fra Lemvig til Samsø: Nye veje til lokal handlekraft og forståelse af hinanden

De seks projekter rundt om i landet skal undersøge, hvordan konkrete steder kan danne ramme om eksperimenter med nye former for demokratisk forvaltning og lokal deltagelse i omstillingen. Projekterne vil således involvere borgere fra lokalsamfundene, der ønsker at tage del i omstillingen.

Fra madskove i Lemvig og Silkeborg til fælles jordforvaltning i Øm ved Lejre og miljøopretning i Grindsted afprøves modeller for, hvordan borgere, myndigheder og forskere sammen kan dele ansvar og ejerskab.

På Samsø bliver hele øen et levende kort over fælles handling, mens Morsø og Limfjorden danner ramme om eksperimenter med Den Grønne Trepart som demokratisk udviklingslaboratorium. I Aarhus kobles data og kunstig intelligens med borgernes ståsteder for at kvalificere beslutninger.

”Fælles for projekterne er, at de forbinder praktikere, borgere, forskere og myndigheder i samarbejde om at udvikle nye måder at træffe beslutninger og forvalte fælles ressourcer på. Og de bidrager til demokratisk innovation ved at vise, hvordan deltagelse, ejerskab og ansvar kan blive en del af løsningen i omstillingen,” siger Lykke Kann Ogstrup Lunde.

Forskning i tillid og demokratisk sammenhængskraft

Samtidig sætter to forskningsindsatser fokus på demokratiets grundvilkår i en tid, hvor tempoet i omstillingen udfordrer tilliden mellem borgere og beslutningstagere.

Projektet ’Den klimapolitiske opfattelseskløft’ undersøger forskellen mellem politikernes opfattelse af borgernes klimaopbakning og borgernes faktiske holdninger, mens projektet ’BACKLASH’ ser på, hvordan vi bevarer sammenhængskraften i klimakampen, når nogle føler sig hørt, og andre oplever, at beslutningerne træffes hen over hovedet på dem.

Stor interesse for demokratisk bæredygtighed udløser ekstra bevillinger

VELUX FONDEN annoncerede i februar 2025 det åbne opslag rettet mod forsknings- og forskningpraksis-projekter, og fonden modtog 77 ansøgninger.

”Interessen blandt ansøgerfeltet har været overvældende og vidner om, at demokratisk bæredygtighed er et aktuelt og engagerende område. På baggrund af de mange stærke projektforslag blev bevillingsrammen udvidet," siger Lykke Kann Ogstrup Lunde.

Visionsinitiativet Demokratisk bæredygtighed blev lanceret i februar 2025 og VELUX FONDEN vil nu frem mod 2030 bl.a. støtte og teste flere forpligtende fællesskaber, hvor danskerne selv er med til at formulere problemerne og finde løsningerne.

Det vil fonden gøre gennem bevillinger, partnerskaber og bredt engagerende aktiviteter.

”Demokratisk bæredygtighed er et initiativ, der inviterer borgere, foreninger, praktikere og forskere til at undersøge og aktivere det, der er på spil mellem demokrati og bæredygtighed. Målet er at stille en arena til rådighed for oplyste samtaler og medvirke til at frembringe balancerede svar på vores fælles udfordringer,” siger Lykke Kann Ogstrup Lunde.

Læs mere om de otte projekter

Jorden er giftig, Mark | Museet for en Ny Danmarkshistorie samt projektpartnerne: Designskolen Kolding, DTU Sustain, Aarhus Universitet, Museologi, samt Destination Trekantområdet og Billund Kommune, Trafik og Natur. 5,5 mio. kr.

I Grindsted tager projektet udgangspunkt i den industrielle arv fra Grindstedværket og spørger, hvordan et lokalsamfund kan arbejde med miljøopretning på måder, der også styrker deltagelse og lokalt ejerskab.
Jorden er giftig undersøger, hvordan kulturarv kan skabe handlekraft i lokalsamfund præget af generationsforurening. Med Grindstedværket som case udvikler borgere, myndigheder, forskere og kulturinstitutioner nye metoder til demokratisk bæredygtighed. Projektet samler miljømæssige, sociale og kulturelle dimensioner i et laboratorium, hvor deltagelse, erkendelse og ansvar kobles tæt sammen.

JORDFAST, Samsø Energiakademi samt Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet. 5 mio. kr.
På Samsø gør projektet hele øen til et levende kort, et ’atlas’ over, hvordan omstillingen kan se ud, når civilsamfund, landbrug og myndigheder planlægger og handler i fællesskab opmærksom på natur og landskab.
JORDFAST undersøger, hvordan omstillinger i landdistrikter kan gennemføres som deltagende processer forankret i lokal viden, medejerskab og fælles fremtidsvisioner. Projektet udvikler deltagelsesbaseret kortlægning som redskab til stedsskabelse og dialog. Målet er at forbinde miljømæssige, sociale og kulturelle hensyn og styrke demokratisk bæredygtighed.

Demokratisk Bæredygtighed Gennem Samskabelse af Grønne Løsninger: Den Grønne Trepart som Demokratisk Udviklingslaboratorie (DEMOLAB), Roskilde Universitet. 5,5 mio. kr.

Projektet vil udforske, hvordan Den Grønne Trepart – fra de nationale forhandlinger i København til de lokale samarbejder i Limfjorden og i Morsø Kommune – kan blive et udviklingslaboratorium for fremtidens demokrati. Her handler det om at bygge bro mellem modsatrettede interesser og gøre forskelle til en drivkraft for fælles løsninger i stedet for kilder til politisk polarisering.
DEMOLAB undersøger, hvordan samskabelse af grønne løsninger kan styrke demokratisk bæredygtighed og modvirke sociokulturel splittelse. Projektet tager udgangspunkt i Den Grønne Trepart og analyserer, hvordan bred deltagelse i både politikskabelse og implementering og et fælles ejerskab til nye løsninger kan inspirere udviklingen af nye demokratiske modeller. Gennem casestudier udvikles konkrete institutionelle designs for et bæredygtigt samskabelsesdemokrati.

STÅSTEDER, Danmarks Tekniske Universitet med Aarhus Kommune og CAISA. 5 mio. kr.
I Aarhus Kommune arbejdes der med nye former for demokratisk forvaltning, hvor data og kunstig intelligens bruges til at forstå og repræsentere lokale borgergruppers forskellige perspektiver på vilde politiske problemer– ikke for at fjerne beslutninger fra mennesker, men for at kvalificere dem.
STÅSTEDER undersøger, hvordan perspektivisk modellering kan styrke demokratisk beslutningsstøtte i den grønne omstilling. Projektet udvikler modeller, der repræsenterer borgeres kulturelt situerede ståsteder for at modvirke gruppetænkning og skabe diversitet i policyprocesser. Gennem cases i Aarhus Kommune og samarbejde med det nationale center for kunstig intelligens i samfundet (CAISA) bidrager projektet med grundforskning i legitimitet og bæredygtig konflikthåndtering. Målet er at udvikle værktøjskassen for det repræsentative demokrati i en kunstigt intelligent tid.

Øm Folkefælled – veje til fælles grund i bæredygtige landskabsforandringer, Københavns Universitet samt foreningen Lejre Landsbyer. 5,5 mio. kr.

I Øm ved Lejre genopstår fælleden i projektet som en moderne ramme for fælles forvaltning af jord. Her samarbejder borgere, lodsejere, kommunen og lokale virksomheder om at dele, dyrke og beskytte landskabet.
Øm Folkefælled åbner nyt demokratisk rum for bæredygtig landskabsudvikling med fokus på nærdemokrati, kultur og naturgenopretning. Projektet bygger på fælledtænkning og undersøger, hvordan lokale organiseringer kan skabe forankret engagement i landskabsforandringer. Gennem forskning og praksis udvikles folkefælledmodeller og et nationalt netværk for borgerdrevne landskabsprojekter.

Demokratisk bæredygtighed i skovrejsning: Kan madskove øge deltagelse, handlekraft og biodiversitet?, Aarhus Universitet samt Klimatorium, Himmelbjerggaarden og Lemvig Vand. 5,5 mio. kr.
I Lemvig og Silkeborg skal madskove spire frem som modeller for, hvordan lokalsamfund kan kombinere skovrejsning, fælles brug og lokal læring om naturen.
Demokratisk bæredygtighed i skovrejsning tester, hvordan madskove kan øge borgerdeltagelse, handlekraft og biodiversitet. Gennem workshops og casestudier aktiveres lokal og ekspertviden for at udvikle en ny strategi for at måle handlekraft. Projektet sammenligner madskovsaktiviteter med konventionel praksis og evaluerer miljømæssige, sociale og kulturelle forandringer.

Den Klimapolitiske opfattelseskløft, Københavns Universitet. 4,9 mio. kr.
Projektet undersøger forskellen mellem politikernes opfattelse af borgernes klimaopbakning og borgernes faktiske holdninger.
Den klimapolitiske opfattelseskløft undersøger, hvordan forskelle mellem borgernes opbakning og politikernes ambitionsniveau kan underminere demokratisk bæredygtighed. Projektet kombinerer spørgeskemaer og interviews for at analysere politisk lydhørhed og legitimitet i den grønne omstilling. Indsigterne kan styrke Danmarks klimamål ved at tydeliggøre de folkevalgtes klimamandat.

BACKLASH, Copenhagen Business School samt Oxfam. 5,5 mio. kr.
Projektet ser på, hvordan vi bevarer sammenhængskraften i klimakampen, når nogle føler sig hørt, mens andre oplever, at beslutningerne træffes hen over hovedet på dem – og hvordan tillid og fælles retning kan genskabes.
BACKLASH undersøger, hvordan social ulighed påvirker demokratisk deltagelse i den grønne omstilling. Projektet kortlægger økonomiske og kulturelle kløfter og analyserer elitens og befolkningens holdninger og handlemønstre. Indsigterne bruges til at udvikle redskaber til civilsamfundet, herunder en Grøn Magtskole.

Kort om opslaget

VELUX FONDEN annoncerede i februar 2025 et åbent opslag rettet mod forsknings- og forskningpraksis-projekter.

Opslaget efterspurgte projekter, der kunne besvare spørgsmålet: "Hvordan kan miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed forenes i omstillingen af vores samfund? Og hvordan kan demokratiet samtidig styrkes og udvikles?”

Fonden modtog 77 ansøgninger på tværs af universiteter og af andre institutioner og organisationer, der blev behandlet i et nordisk, tværfagligt bedømmelsespanel. Der er nu bevilget støtte på i alt 43 mio. kr. til otte lokalt og nationalt orienterede projekter på tværs af universiteter og af andre institutioner og organisationer.