Faglige fravalg fører til færre blodprøver og røntgenbilleder
På Regionshospitalet Horsens samarbejder de ansatte med Vælg Klogt-organisationen om at identificere og fjerne de unødvendige undersøgelser og behandlinger, som ikke gavner eller bidrager til patientens behandling. 80 arbejdsgrupper er aktuelt i gang med at implementere en Vælg Klogt-anbefaling eller et lokalt fagligt fravalg.

Færre kontrolblodprøver blandt patienterne i Gigtklinikken og en mere målrettet brug af røntgenbilleder i Akutafdelingen.
Det er to eksempler på, hvordan ansatte på Regionshospitalet Horsens arbejder systematisk på at reducere unødvendige behandlinger og undersøgelser, der ikke gavner hverken patienten eller sundhedsvæsenets brug af ressourcer.
Og sådan skal vi fortsætte med at udvikle vores sundhedstilbud, hvis patienterne fremover skal undgå unødvendige behandlinger og undersøgelser.
-Som sundhedsvæsen er vi forpligtede til løbende at stoppe op og spørge, om der er noget, vi skal holde op med at gøre uden at kompromittere patientsikkerheden. Patienter skal ikke igennem behandlinger og undersøgelser, hvis de reelt ikke giver nogen værdi. Så kan vores ressourcer bruges bedre, siger formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Purnima Erichsen (K).
Færre blodprøver og røntgenbilleder
I Gigtklinikken på Regionshospitalet Horsens har læger og sygeplejersker fx revideret klinikkens blodprøvepakker og arbejdsgange, så patienterne nu kun får taget de blodprøver, der passer præcist til den enkelte. Samtidig følger klinikken naturligvis fortsat de nationale behandlingsvejledninger.
-Mange gigtsygdomme er kroniske og kræver løbende blodprøvekontroller for at holde øje med, hvor godt patienterne tåler medicinen. Derfor har vi i klinikken indtil for nylig rekvireret 50-100 blodprøver om dagen, siger afdelingslæge Jakob Bøgh Andersen.
-Men data viser, at det ikke giver mening at tage alle blodprøverne og med så hyppigt et interval, når først patienterne er inde i et stabilt behandlingsforløb. Derfor har vi i fællesskab gennemgået alle pakker og prøver, fjernet de overflødige og tilføjet enkelte nye. Det gør det nemmere at være patient, ligesom vi har reduceret antallet af blodprøver, forklarer Jakob Bøgh Andersen.
Forskellen imellem 2020 og 2024 er 613 færre rekvirerede blodprøver, selv om der er kommet 370 flere patienter til.
En anden tværfaglig arbejdsgruppe har lavet en kritisk gennemgang af, hvordan røntgenbilleder af brystkassen tages og bruges i Akutafdelingen. Undersøgelsesmetoden er nem og hyppigt brugt men ikke altid den mest hensigtsmæssige. Nogle patienter behøver slet ikke at få taget et røntgenbillede, fordi lægen godt kan stille diagnosen uden billedet. I andre tilfælde er en CT-skanning mere hensigtsmæssig, fx hvis lægen mistænker en blodprop i lungen. Arbejdsgruppen har derfor udarbejdet nye oversigter over, i hvilke situationer det giver mening at tage et røntgenbillede.
Færre EKG’ere samt en betydelig reduktion i brugen af urinstix (teststrimler til analyse af urinprøve) er andre eksempler på faglige fravalg i hospitalets akutafdeling. Fx er det lykkedes at reducere antallet af EKG’ere i Akutafdelingen fra 11.769 i 2023 til 8.657 i 2024. Ligeledes er antallet af urinstix reduceret fra 2113 i september 2023 til 191 i september 2025.
En ledelsesmæssig prioritering
På Regionshospitalet Horsens er det en ledelsesmæssig prioritering, at hospitalet skal arbejde både tværfagligt og tværorganisatorisk med Vælg Klogt-anbefalingerne både som led i hospitalets overordnede strategi og som en del af den regionale transformations-dagsorden.
Hospitalet har siden foråret 2024 arbejdet sammen med Vælg Klogt-organisationen, som Danske Patienter og Lægevidenskabelige Selskaber står bag, og som har udarbejdet en model for faglig prioritering i sundhedsvæsenet samt en række anbefalinger, som patienter og de faglige selskaber er involveret i.
-I det arbejde håber vi på at komme til at arbejde endnu tættere sammen med de faglige selskaber om at udpege de områder, hvor vi med fordel kan reducere i undersøgelser og behandlinger. Når der ikke er fagligt belæg for en undersøgelse og behandling, så skal vi have modet til at vælge det fra, ikke mindst af hensyn til patienterne, siger lægefaglig direktør Kim Houlind.
På Regionshospitalet Horsens omfatter Vælg Klogt-indsatsen alle faggrupper (også de ikke-kliniske), og indtil videre har knap halvdelen af hospitalets ca. 2000 ansatte været på seminar for at få fælles viden og sprog til arbejdet med faglige fravalg. Målet er, at hospitalet får implementeret mindst 75% af Vælg Klogt-anbefalingerne, som er rettet mod hospitaler, og mindst to af de anbefalinger, som går på samarbejdet med praksis.
Kontakter
Purnima ErichsenRegionsrådsmedlem, Regionsrådet, Region Midtjylland
Tlf:4049 4672purnima.erichsen@rr.rm.dkKim HoulindLægefaglig direktør, Regionshospitalet Horsens
Tlf:2499 4525KIMHOU@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Flere hjerte-patienter kan blive behandlet i Horsens30.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens indvier 2. oktober en hjertemedicinsk afdeling og kan dermed tilbyde en større gruppe patienter fra Horsens-området udredning og behandling for hjertesygdom på deres lokale hospital.
Når patienten føler sig set og hørt – som et helt menneske9.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fundamentals of Care: Noget behandling giver kun mening for patienten, hvis mennesket bag bliver mødt af et andet menneske.
Ny chefjordemoder på hospitalet: Anne Rosenbæk3.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anne Rosenbæk, som i dag er vicechefjordemoder på hospitalet, tiltræder 1. oktober stillingen som chefjordemoder i Kvindesygdomme og Fødsler.
Robotten bestiller selv rengøring til stuerne28.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny robot bestiller rengøring til en stue, når en patient bliver udskrevet eller overflyttet. Det er med til at give et smidigt flow i klargørelsen af stuer.
Sammen om stafetløb og sommergrill27.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
37 løbehold og 46 hold på gå-ben repræsenterede Regionshospitalet Horsens ved den årlige Beringsstafet i Bygholm Park.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum