Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU
21.10.2025 14:39:34 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.

Efter indstilling fra rektor Jens Ringsmose har Syddansk Universitets bestyrelse besluttet at ansætte universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind for endnu en periode, efter at stillingen har været i opslag. Han har stået i spidsen for universitetets administration siden 2017 og har i den tid spillet en central rolle i en periode præget af store forandringer.
– SDU er et universitet med store ambitioner. Vi vil være kendt for banebrydende forskning, attraktive uddannelsesmiljøer og stærke partnerskaber med det omgivende samfund. For at nå de mål er det afgørende med en organisation, der er robust, effektiv og udviklingsorienteret. Thomas har med sikker hånd balanceret drift og udvikling og bidraget til, at vi står på et solidt fundament, der giver os styrke til at indfri vores strategiske ambitioner. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi kan fortsætte samarbejdet, siger rektor Jens Ringsmose.
Skabe de bedste rammer for universitetet
Som universitetsdirektør arbejder Thomas Buchvald Vind målrettet på at sikre, at SDU har en organisation, der understøtter universitetets langsigtede strategiske mål og ambitioner, og som giver forskere, undervisere, studerende og medarbejdere de bedst mulige rammer for at levere på universitetets kerneopgaver og strategiske prioriteter.
Selv ser han frem til at fortsætte arbejdet i den kommende periode:
– Jeg er taknemmelig for den tillid, som rektor og bestyrelse viser mig. SDU er et ambitiøst universitet med stærke faglige miljøer og en tydelig ambition om at skabe værdi for og med samfundet nationalt og internationalt. Jeg ser frem til at fortsætte samarbejdet med medarbejdere, studerende, ledelse og eksterne partnere om at fastholde og udvikle universitetets position – og om at sikre de organisatoriske rammer, der gør det muligt, siger Thomas Buchvald Vind.
Om Thomas Buchvald Vind
Thomas Buchvald Vind er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, har en master i social og politisk teori fra Edinburgh University samt en master i offentlig ledelse og styring fra CBS/KU.
Før han kom til SDU, var han vicedirektør på Københavns Universitet. Han er desuden forperson for Universitetsdirektørudvalget i Danske Universiteter, hvor han arbejder for at styrke det administrative samarbejde på tværs af sektoren.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU går frem i årets kvote 2-søgning16.3.2026 17:26:18 CET | Pressemeddelelse
Tallene for årets søgning til de videregående uddannelser via kvote 2 er nu offentliggjort. På Syddansk Universitet ses en stigning i antallet af ansøgninger for fjerde år i træk.
Ny teknologi fra SDU kan fjerne det hvide lag fra solcreme10.3.2026 12:49:35 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet arbejder på en ny type mineralsk solcreme, der reducerer det hvide lag på huden. Hvis solcreme bliver mere diskret at bruge, kan det få flere til at beskytte sig mod solens UV-stråler.
Højintens intervaltræning booster musklernes energifabrikker9.3.2026 09:07:03 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense viser, at otte ugers højintens intervaltræning kan forbedre musklernes forudsætning for at levere energi.
Færre unge, flere ældre: På afgrundens rand?6.3.2026 13:41:43 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet sætter Danmarks demografiske dilemma under lup til et arrangement den 12. marts, hvor vi samler nogle af landets førende eksperter for at give historisk, økonomisk og politisk perspektiv på Danmarks demografiske fremtid.
Helene Skjøt-Arkil udnævnt til professor i ansvarlig brug af antibiotika i akutmodtagelsen ved SDU5.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke den patientnære forskning i diagnostik og målrettet antibiotikabehandling i akutmodtagelsen. Målet er hurtigere og mere præcis behandling, færre bivirkninger og mindre antibiotikaresistens
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum