Private virksomheder øger deres grønne indkøb markant
27.10.2025 06:25:00 CET | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
En ny indrapportering fra en række store, danske virksomheder viser, at virksomhedernes indkøb af miljømærkede produkter og servicer er øget markant. Det er især, når det kommer til møbler, kantiner og rengøringsservices, at der i stigende grad købes grønnere ind.

Miljømærkning Danmarks Netværk for Miljømærket indkøb er et netværk af store, private virksomheder, der har fokus på ansvarlige og mere miljøvenlige indkøb. Virksomhederne har for 2024 indrapporteret miljømærkede indkøb for 729 mio. kr. Det er en markant stigning i forhold til tidligere år – i 2023 var de miljømærkede indkøb på knap 200 mio. kr.
”Medlemmerne i netværket har forpligtet sig til at øge andelen af miljømærkede indkøb år for år og dermed gå i front i forhold til at prioritere ansvarlige indkøb. Alle virksomhederne, der har bidraget til rapporteringen, har haft vækst i deres miljømærkede indkøb, og udviklingen går dermed entydigt i den rigtige retning”, siger Nina Leth Friis Thomsen, forperson i Netværk for Miljømærket indkøb og seniorspecialist i Nykredit.
Næsten halvdelen af alle indkøbte møbler er miljømærkede
Virksomhedernes indrapportering dækker 10 produktområder, og her er det især miljømærkede møbler, rengøringsservice og kantiner, der udgør en stor volumen i de grønne indkøb.
”Den store efterspørgsel på produkter og services med Svanemærket og EU Ecolabel betyder både, at vi kan få bedre priser og samtidig være med til at øge udbuddet, så endnu flere tager del i udviklingen mod miljømærkede indkøb,” siger Nina Leth Friis Thomsen.
Næsten halvdelen af de møbler, der bliver indkøbt i netværket, er miljømærkede, mens det gælder næsten to tredjedele af de indkøbte rengøringsservices.
Også hos Miljømærkning Danmark er der stor tilfredshed med udviklingen:
”Det er fantastisk at se, hvordan medlemmerne af Netværk for Miljømærket indkøb tager ansvar og bruger miljømærkerne aktivt. Mere end en fjerdedel af de samlede indkøb i netværket er miljømærkede – det gavner miljøet og er med til at drive markedet i en grønnere retning, og det er samtidig et tydeligt signal til leverandører om, at interessen for miljømærket indkøb er stor,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Miljømærkerne gør det nemmere at vælge grønt
Flere og flere virksomheder prioriterer miljømærkede indkøb. En af dem er Novo Nordisk, der blev en del af netværket i 2024.
”Vi er glade for at kunne bruge Svanemærket og EU Ecolabel, når vi stiller miljøkrav til de produkter og ydelser, vi køber ind. Det gør det nemmere at træffe mere miljøvenlige valg, fordi kravene allerede er lavet og bliver tjekket af en uafhængig tredjepart,” siger Sebastian Beier Buchhave Boisen, Associate Sustainability Partner i Novo Nordisk og næstforperson i netværket.
Om netværket
I Netværk for Miljømærket indkøb går store virksomheder sammen om at drive markedet i en grønnere retning og øge efterspørgslen efter miljømærkede produkter og serviceydelser. Medlemmernes målrettede indsats har år for år skabt betydelige resultater – og har øget udbuddet af bl.a. svanemærket rengøringsservice, kantiner og kontormøbler.
Netværkets medlemmer består i dag af: Novo Nordisk, IF Skadeforsikring, Rambøll, Nykredit, Dansk Retursystem, Lyreco, Anders Andersens Rengøring, Coop, ISS, Stadsing, Roskilde Festival, IDA, ATP, Dagrofa Food Service, Danske Fragtmænd og Serwiz.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket7.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke.
Tre ud af fire danskere mærker klimaforandringer i deres lokalområde25.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er markant mere bekymrede for miljø og klima, end man er i resten af Norden. Samtidig har 73 procent af danskerne observeret klimaforandringer i deres lokalområde. Det viser en ny nordisk forbrugerundersøgelse, som Opinion har foretaget for Svanemærket.
Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen21.9.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet1.7.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum