Kæledyrenes luksusliv
30.10.2025 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Danskerne elsker deres kæledyr: En ny undersøgelse fra Agria viser, at et klart flertal af landets hunde- og katteejere lader deres dyr sove i sengen, og mens der flere katte end hunde, der får lov til at spise med ved bordet, er der flere hunde- end katteejere, der kokkererer mad fra råvarer til deres dyr. Tendensen er dog klar: De yngste kæledyrsejere menneskeliggør og forkæler deres kæledyr mest.

- Vores kæledyr er flyttet fra stald og bryggers ind i både soveværelset og på Instagram. Det er et skifte, der siger meget om vores samtid; både om, hvordan vi opfatter vores kæledyr, men også om relationer og fællesskab, siger Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Forholdet mellem mennesker og dyr har ændret sig i et rasende tempo: Fra brugsdyr til højtelskede familiemedlemmer. Hvor hunde og katte plejede at have praktiske roller som jagthunde eller rottefangere, er de i dag værdifulde familiemedlemmer, statussymboler og nu også influencere.
Generationsforskelle
Agrias undersøgelse viser også tydelige generationsforskelle. De yngre kæledyrsejere bygger oftere deres livsstil op omkring deres kæledyr, mens ældre har en tendens til at vise deres kærlighed ved at tilbyde noget velsmagende mellem måltiderne. De yngste kæledyrsejere (18-39 år) er mest tilbøjelige til at lade deres dyr gøre "menneskelige" ting – såsom at fodre dyret ved middagsbordet, bære kæledyret i en taske eller skabe sociale mediekonti for deres dyr:
4 procent af hundeejerne og 3 procent af katteejerne angiver, at deres kæledyr har sin egen konto på sociale medier. Her er det måske knap så overraskende, at den yngste gruppe kæledyrsejere er de mest aktive. 14 procent af kattene og 12 procent af hundene bliver fodret ved bordet. En mindre andel angiver, at de bærer deres kæledyr i en taske (hhv. 5 pct. af hundeejerne og 4 pct. af katteejerne), klæder dem i tøj (hhv. 3 og 1 pct.). Kun 1 pct. af hundeejerne angiver, at de transporterer deres hund i en vogn.
Fuldgyldige familiemedlemmer
- Undersøgelsen viser dog også et modperspektiv: 30 pct. af hundeejerne og 24 pct. af katteejerne angiver, at deres dyr ikke oplever de ovennævnte ting, hvilket indikerer et mere traditionelt dyrehold. Samtidig siger 25 pct. af katteejerne og 22 pct. af hundeejerne, at de forkæler deres dyr på andre måder, for eksempel ved at tilbyde ekstra godbidder mellem måltiderne, og i de to sidstnævnte kategorier er der en overvægt af ældre kæledyrsejere, forklarer Lotte Evers og tilføjer:
- Uanset hvordan forholdet ser ud, er vores kæledyr i dag en del af et større socialt og følelsesmæssigt fællesskab. Vi kan ikke komme udenom, at mange danskere nu opfatter kæledyrene som livspartnere og fuldgyldige familiemedlemmer.
Undersøgelsen er udført af Xtreme på vegne af Agria. 610 danske hunde- og katteejere deltog.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Sensommerens nedfaldsfrugt sender hunde akut til dyrlægen25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Æbler, blommer og pærer, der ligger på jorden, kan være fristende for mange hunde. Men nedfaldsfrugt gemmer på flere alvorlige farer – fra alkohol og giftige frugtsten til hvepsestik og hjertelungeorm. Derfor er det vigtigt at holde ekstra øje med, hvad hunden spiser på gåturen og i haven i sensommeren.
Seks ud af ti kæledyrsejere er bekymrede for AI i veterinærplejen20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv om flere kæledyrsejere allerede bruger kunstig intelligens til at søge information om deres dyrs sundhed, er tilliden begrænset. Seks ud af ti danske hunde- og katteejere er bekymrede for, at AI får en større rolle i veterinærplejen, viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring.
Når børn ønsker sig en hund: "Jeg skal nok gå med den!"18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn drømmer om en hund og lover glad og gerne at stå for gåture, fodring og pelspleje. Men når hverdagen melder sig med skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler, er det sjældent realistisk, at barnet kan løfte ansvaret alene. Derfor bør hele familien være enige om, hvem der har ansvaret for hunden – allerede inden den flytter ind.
Katte undersøger med næse og mund: Dit hjem gemmer på skjulte farer11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år må en lang række katte en tur til dyrlægen for at blive behandlet for forgiftningsskader, der er opstået i katteejerens eget hjem, fordi mange af de ting, vi omgiver os med kan være direkte livsfarlige for katten. Er dit hjem kattesikret? Læs med her og kig dit hjem efter med kattens øjne.
Sommerferien er slut: Forebyg alene hjemme-problemer hos din hund4.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med masser af tid sammen kan overgangen til hverdagen være svær for nogle hunde. Når familien vender tilbage til arbejde og skole, risikerer nogle hunde at udvikle alene hjemme-problemer eller separationsangst. Derfor opfordres hundeejere til allerede nu at genindføre de faste rutiner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum