Kæledyrenes luksusliv
30.10.2025 06:00:00 CET | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Danskerne elsker deres kæledyr: En ny undersøgelse fra Agria viser, at et klart flertal af landets hunde- og katteejere lader deres dyr sove i sengen, og mens der flere katte end hunde, der får lov til at spise med ved bordet, er der flere hunde- end katteejere, der kokkererer mad fra råvarer til deres dyr. Tendensen er dog klar: De yngste kæledyrsejere menneskeliggør og forkæler deres kæledyr mest.

- Vores kæledyr er flyttet fra stald og bryggers ind i både soveværelset og på Instagram. Det er et skifte, der siger meget om vores samtid; både om, hvordan vi opfatter vores kæledyr, men også om relationer og fællesskab, siger Lotte Evers, marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
Forholdet mellem mennesker og dyr har ændret sig i et rasende tempo: Fra brugsdyr til højtelskede familiemedlemmer. Hvor hunde og katte plejede at have praktiske roller som jagthunde eller rottefangere, er de i dag værdifulde familiemedlemmer, statussymboler og nu også influencere.
Generationsforskelle
Agrias undersøgelse viser også tydelige generationsforskelle. De yngre kæledyrsejere bygger oftere deres livsstil op omkring deres kæledyr, mens ældre har en tendens til at vise deres kærlighed ved at tilbyde noget velsmagende mellem måltiderne. De yngste kæledyrsejere (18-39 år) er mest tilbøjelige til at lade deres dyr gøre "menneskelige" ting – såsom at fodre dyret ved middagsbordet, bære kæledyret i en taske eller skabe sociale mediekonti for deres dyr:
4 procent af hundeejerne og 3 procent af katteejerne angiver, at deres kæledyr har sin egen konto på sociale medier. Her er det måske knap så overraskende, at den yngste gruppe kæledyrsejere er de mest aktive. 14 procent af kattene og 12 procent af hundene bliver fodret ved bordet. En mindre andel angiver, at de bærer deres kæledyr i en taske (hhv. 5 pct. af hundeejerne og 4 pct. af katteejerne), klæder dem i tøj (hhv. 3 og 1 pct.). Kun 1 pct. af hundeejerne angiver, at de transporterer deres hund i en vogn.
Fuldgyldige familiemedlemmer
- Undersøgelsen viser dog også et modperspektiv: 30 pct. af hundeejerne og 24 pct. af katteejerne angiver, at deres dyr ikke oplever de ovennævnte ting, hvilket indikerer et mere traditionelt dyrehold. Samtidig siger 25 pct. af katteejerne og 22 pct. af hundeejerne, at de forkæler deres dyr på andre måder, for eksempel ved at tilbyde ekstra godbidder mellem måltiderne, og i de to sidstnævnte kategorier er der en overvægt af ældre kæledyrsejere, forklarer Lotte Evers og tilføjer:
- Uanset hvordan forholdet ser ud, er vores kæledyr i dag en del af et større socialt og følelsesmæssigt fællesskab. Vi kan ikke komme udenom, at mange danskere nu opfatter kæledyrene som livspartnere og fuldgyldige familiemedlemmer.
Undersøgelsen er udført af Xtreme på vegne af Agria. 610 danske hunde- og katteejere deltog.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skal hunden neutraliseres? Fordele og ulemper, du bør kende17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Neutralisation kan forebygge visse alvorlige sygdomme og mindske hormonelt betingede gener hos hunden. Men indgrebet kan også have ulemper, og neutralisation er langt fra altid løsningen på adfærdsproblemer. Derfor bør beslutningen træffes ud fra den enkelte hund – og aldrig være et ”quick fix” eller noget, man ”bare” gør.
Fælles kræftforskning gavner både dyr og mennesker14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyr og mennesker rammes af flere af de samme kræftformer, og netop lighederne mellem arterne kan være med til at udvikle både diagnostik og behandling. I en ny episode af podcasten Telling Tails fortæller professor Henrik Rönnberg om komparativ kræftforskning, nye muligheder med 3D-printet medicin og om, hvorfor flere katte i dag får adgang til udredning og behandling for kræft.
Svampe, kastanjer og gammel frugt: Her er efterårets farer for hunden11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svampe, kastanjer, agern og nedfaldsfrugt ligger lige nu inden for snudehøjde på mange hundelufteture. Det meste er harmløst, men noget kan give alvorlig forgiftning eller sætte sig fast i hundens mave-tarm-kanal. Her får du en guide til, hvad du som hundeejer især skal holde øje med i efteråret.
Hjerteforskning på hunde og katte belønnes med millionpris8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professorerne Ingrid Ljungvall og Jens Häggström ved Sveriges Lantbruksuniversitet tildeles Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin 2026 for deres forskning i hjertesygdomme hos hunde og katte. Prisen uddeles årligt af Agria i samarbejde med SLU. Prisen på en million kroner er den største forskningspris i verden inden for veterinærmedicin.
Ny anbefaling til kæledyrsejere: Få en faglig vurdering først, hvis du er i tvivl7.9.2026 12:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Når hunden bliver halt en søndag eftermiddag, katten pludselig kaster op sent om aftenen, eller kaninen virker sløv, kan det være svært at vurdere, om situationen kræver en akut tur til vagtdyrlægen. Netop i de situationer, hvor dyreejeren er i tvivl, kan en digital dyrlæge være en hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum