SORT SOL VENDER TILBAGE TIL LIVESCENEN

Del

Siden Sort Sols eksklusive finalekoncert på Copenhell ’24 – deres eneste fuldtonede show i seks år – har gruppens fans vedholdende efterspurgt flere optrædener. Flere nåede ikke at få fingrene i en billet, da Copenhell prompte gik udsolgt med offentliggørelsen af Sort Sol. Efterfølgende fulgte et show med positive anmeldelser; en propfyldt og eskaleret festivalplads på Refshaleøen i Sort Sols fødeby, København, tog ikke fejl.

Artwork af Sort Sol

GENFÆRD I DET KONGELIGE TEATER

Som en metafysisk eksistens, indtager Sort Sol nu scenen igen – for første gang nogensinde på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.

Rockorkestret stiller naturligvis i stærkeste formation: Steen Jørgensen (vokal), Lars Top-Galia (guitar) og Tomas Ortved (trommer), kompetent flankeret af: AC (bas) & Manoj Ramdas (guitar) – begge tidl. Raveonettes o.a.

FRA REQUIEM TIL KLASSIKER

Koncertrepertoiret forventes at omfatte den musikalske diversitet, der er signifikant for netop Sort Sol og deres prisvindende katalog, der rummer sange som ”Kursk”; deres kulsorte requiem over atomubådsforliset i Barentshavet, ”Tatlin Tower”; det ekspressive syrebad over det russiske babelstårn, glamrockklassikere som ”Siggimund Blue” og ”Popcorn”, over knugende sange som: ”Kiss The Streets” og ”Daughter of Sad”. Ej at forglemme den tyste klassiker ”Let Your Fingers Do The Walking” samt ”Copenhagen”. Alle med udgangspunkt i punk. En genre, som Sort Sol bragte til Danmark og Skandinavien, inden de var videre til andre musikalske formsprog, som nu også præsenteres i Det Kongelige Teater den 14. maj 2026.

BILLETINFORMATION

Priser

  • PL1: 650 kr. + 55 kr. billetgebyr
  • PL2: 550 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • PL3: 500 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • PL4: 400 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • Ordregebyr: 10 kr. pr. transaktion

Bemærk: Der kan være dynamisk prissætning (også kaldet Platinum billetter), hvilket betyder, at prisen kan variere afhængigt af efterspørgslen.

BILLETSALG

  • Officielt billetsalg starter:
    Fredag 24. oktober kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk
  • Live Nation Presale:
    Torsdag 23. oktober kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
  • Mastercard Presale:
    Onsdag 22. oktober kl. 10.00 til fredag 24. oktober kl. 09.00
    Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
  • Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.

Begrænsninger

  • Max. 8 billetter pr. køb

 

OM SORT SOL

Sort Sol blev dannet i København i 1977 og er i dag et af Danmarks mest markante og respekterede bands. Deres musik kombinerer intens energi med lyrisk tyngde og en særlig æstetisk sans, der har præget flere generationer af musikere.

Med rødder i punk og et konstant blik mod det eksperimenterende har Sort Sol skabt et katalog, der spænder fra rå energi til melankolsk skønhed. Bandet fortsætter med at udvikle sig og bevise, at kunstnerisk frihed ikke har nogen udløbsdato.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Sort Sol
Sort Sol
Download

Links

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye