Fredsvalg til Seniorrådet i Hedensted Kommune
24.10.2025 06:20:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Ni kandidater stillede op til Seniorrådet, hvor der er præcis ni pladser. Dermed er de valgt ved fredsvalg.

Der bliver ikke noget valg til Seniorrådet i Hedensted Kommune i november. Det skyldes, at præcis ni kandidater stillede op som kandidater, og der er netop ni pladser i rådet. Derfor er der ikke brug for en afstemning, da valget er givet på forhånd.
Hvis der havde været flere kandidater end pladser, ville alle borgere i Hedensted Kommune, som er fyldt 60 år, have haft mulighed for at stemme.
Kommunalbestyrelsen har nu godkendt valget, og de nye medlemmer af Seniorrådet begynder deres arbejde i starten af 2026. Den 17. december mødes seniorrådet og konstituerer sig.
Når det er på plads, vil kommunen informere mere om, hvordan rådet bliver sammensat og hvad rådet vil fokusere på.
Seniorrådet er et lovpligtigt råd, som alle kommuner skal have. Rådet taler de ældres sag og giver kommunen gode råd om, hvordan man bedst tager hensyn til seniorer i beslutninger og tiltag. Rådet har ikke magt til at bestemme, men det har stor betydning som talerør for ældre borgere.
Seniorrådet kan for eksempel komme med forslag, kommentere på politiske beslutninger og tage emner op, som er vigtige for ældre i kommunen – det kan være alt fra transport og sundhed til trivsel og fællesskab. På den måde er rådet med til at sikre, at ældre bliver hørt og får mulighed for at påvirke deres hverdag.
Det nye Seniorråd vil fra den 1. januar 2026 bestå af følgende medlemmer:
- Anker Nielsen, Hedensted
- Inga Larsen, Hedensted
- Ib Bræmer, Hedensted
- Kurt Vind, Juelsminde
- Inga Sørensen, Juelsminde
- Steen Sandager, Hedensted
- Bent Petersen, Hornsyld
- Inger Kjær Baungaard, Juelsminde
- Knud Aage Jensen, Tørring
Du kan læse mere om Seniorrådet og dets arbejde på Hedensted Kommunes hjemmeside:
www.hedensted.dk/seniorraadet
Kontakter
Jeppe Frost KyvsgaardKommunikationskonsulent, Hedensted Kommune
Tlf:42 95 60 85jeppe.kyvsgaard@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Tørring Camping solgt: Ny ejer ser stort potentiale i lokalområdet27.3.2026 11:16:05 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.
Hedensted Kommune efterlyser borgernes grønne idéer til ny klimaplan26.3.2026 08:24:49 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skal fremtidens klimaarbejde se ud i Hedensted Kommune? Det spørgsmål stiller kommunen nu direkte til borgerne. Som led i udviklingen af en ny klimaplan for de kommende fire år, inviteres alle lokale kræfter til at bidrage med konkrete forslag og visioner for en grønnere kommune.
Danmarks skønneste vandrerute er klar – også i Tørring17.3.2026 11:06:56 CET | Pressemeddelelse
Nu det er muligt at opleve den 175 kilometer lange, sammenhængende vandrerute – Gudenåstien – fra Gudenåens udspring i Tinnet Krat og hele vejen til Randers Fjord. Det fejres ved en række officielle indvielser i de otte å-kommuner. I Hedensted Kommune sker det i området ved Tørring Camping, hvor der vil være skattejagt, naturformidling, bålhygge og så selvfølgelig masser af gode historier om Gudenåen, lørdag den 28. marts.
Byudvikling i Løsning: Byens Hus køber hal og projektgrund af Hedensted Kommune23.2.2026 09:27:37 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har solgt hallen ved Løsning Skole og matriklen Vestergade 17 til bestyrelsen bag Byens Hus efter et udbud. Samtidig er der givet en anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til at skabe rum for bedre fællesskaber i byen. Det skal ske med afsæt i en vision om at skabe et fælles hus og udearealer for byens borgere samt idræts- og kulturlivet. Første etape bliver en udvidelse af den eksisterende hal til en fuld hal.
Hedensted: Million-bevilling på vej til nyt kulturhus20.2.2026 15:08:04 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum