Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering
21.10.2025 17:33:03 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I dag førstebehandler Folketinget lovforslaget, som skal gennemføre og implementere EU’s såkaldte stop-the-clock-direktiv, der udskyder virksomheders pligt til at rapportere om bæredygtighed (CSRD).
Det står efterhånden klart for de fleste, at EU’s krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering ikke virker efter hensigten. De skulle skabe grønnere virksomheder og tiltrække mere grøn kapital til flere grønne investeringer. I stedet er det endt med bunkevis af papirarbejde og rapporteringskrav, der har spændt ben for den grønne omstilling.
Derfor førstebehandles i dag lovforslag, som skal implementere EU’s Stop-the-clock-direktiv, der sætter det videre arbejde med reglerne for bæredygtighedsrapportering på pause. I mellemtiden forhandler regeringen i EU om at forenkle rapporteringskravene.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vi tager et afgørende skridt i den rigtige retning – væk fra unødvendigt bøvl. Det er vigtigt for vores virksomheder og vores samfund. For erhvervslivet vil gerne den grønne omstilling. Men virksomhederne drukner i unødvendigt papirnusseri. Pauseknappen giver klarhed for virksomhederne og tid til, at vi i EU kan lave en gennemgribende forenkling af reglerne, så de rent faktisk fremmer grøn omstilling, og styrker Europas konkurrenceevne.”
Implementeringen betyder, at rapporteringskravene rykkes til 2028 og 2029 for de cirka 2.000 virksomheder i Danmark, der endnu ikke har nået at rapportere.
Udover pauseknappen indeholder lovforslaget også en overgangsregel for de ca. 80 virksomheder, som allerede har rapporteret om bæredygtighed i deres årsrapport. De får mulighed for at droppe deres bæredygtighedsrevisor uden de sædvanlige krav om særskilt generalforsamlingsbeslutning og dokumentation.
Et bredt flertal bestående af Regeringen og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre blev allerede i april enige om at stemme for udsættelsen, når den skulle behandles i Folketinget.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.23.2.2026 10:11:15 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
92 millioner kroner skal sparke liv i endnu flere danske bymidter20.2.2026 15:00:08 CET | Pressemeddelelse
Med en ny udmøntning fra Indstillingsudvalg for bæredygtig byudvikling får 16 byer i Danmark nu muligheden for at skabe mere levende bymidter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum