Offentlige pensioner og ATP fylder mest i pensionisternes indkomst

Del

I næsten 70 kommuner kommer 75 pct. eller mere af pensionsindkomsten fra grundpensionen. der består af folkepensionen og ATP.

Selv om pensionister herhjemme i stigende grad får udbetalt pensioner fra de pensionsordninger, som de selv og deres arbejdsgivere har indbetalt til i løbet af arbejdslivet, udgør grundpensionen (folkepension, ældrecheck, boligydelse, varmetillæg og ATP Livslang Pension) fortsat i gennemsnit 75 pct. af en pensionists samlede pensionsindkomst.  

Det viser en ny analyse fra ATP. 

Grundpensionen er væsentlig for de fleste 

Med konklusionen om at tre fjerdedele af pensionsindkomsten kommer fra grundpensionen, fastslås det i analysen, at grundpensionen er af væsentlig betydning for de fleste pensionister, og at den for omkring halvdelen er helt afgørende. 

”Uanset i hvilken kommune du bor i Danmark, udgør de offentlige pensioner og ATP-pensionen fundamentet i pensionisternes økonomi. Der kan synes langt fra Nordsjælland til Sønderjylland, og der er også regionale forskelle på, hvor meget grundpensionen betyder for danskerne i de enkelte kommuner. Men vi har mere til fælles, end mange måske tror, for grundpensionen er den indkomst, der fylder mest i gennemsnit i alle landets kommuner,” siger Michael Jørgensen, økonom og analysechef i ATP.  

Selv i de mest velhavende kommuner, hvor arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner har været udbredt i relativt mange år, og hvor danskernes indbetalinger til pension i gennemsnit er de højeste, udgør grundpensionen i gennemsnit stadig over halvdelen af den enkelte pensionists pensionsindkomst. Det gælder fx kommuner som Rudersdal, Gentofte, Hørsholm, Furesø og Lyngby-Taarbæk, hvor mellem 59 pct. og 64 pct. af pensionisternes pensionsindkomst kommer fra deres grundpension. 

I kommunerne Ikast-Brande, Morsø, Læsø, Langeland og Lolland, hvor grundpensionen fylder mest, udgør den betydeligt mere. Her kommer 80-82 pct. af pensionisternes pensionsindkomst fra grundpension. 

Se, hvor meget grundpensionen betyder i din kommune 

Tjek din kommune: Her får pensionister flest penge fra | ATP.dk

Hele 35 procent af de danske pensionister har ikke en løbende udbetaling fra en individuel pensionsopsparing eller en arbejdsmarkedspension.   

Det hænger sammen med, at de gennem arbejdslivet fx har været selvstændige, eller har arbejdet på den del af arbejdsmarkedet, som ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension. Derfor er grundpensionen et uundværligt sikkerhedsnet for mange. ATP blev grundlagt ved lov i 1964, og den gennemsnitlige ATP-udbetaling udgjorde i 2024 17.300 kr.  

Fakta om grundpension (de offentlige pensioner + ATP):  

  • De offentlige pensioner udgøres af folkepension, ældrecheck, boligydelse, varmetillæg og mediecheck  

  • ATP Livslang Pension er en kollektiv pensionsordning, som stort set dækker hele den danske befolkning. Alle lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster betaler bidrager til ATP. Selvstændige er ikke obligatorisk tilsluttet ATP-ordningen, men kan frivilligt tilslutte sig.   

Sådan har vi regnet:  

Beregningen er lavet for alle 68+-årige, som modtager folkepensionens grundbeløb. For hver enkelt pensionist er pensionsindkomsten opgjort og delt op på dens forskellige bestanddele i tre søjler, og deres betydning er beregnet på individniveau. Grundpensionen (søjle 1) består af offentlige pensioner og ATP Livslang Pension. Søjle 2 og 3 består af udbetalinger fra tjenestemandspension, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensionsordninger.   

​​For mere information, kontakt ATP’s analysechef Michael Jørgensen, tlf.: 4220 5721, mail: mjr@atp.dk eller kommunikationspartner Gerd Buchhave, tlf.: 2499 0911, mail: geb@atp.dk​ ​

Kontakter

Billeder

På kortet ses grundpensionens andel (vist i pct.) af folkepensionisternes pensionsindkomst i alle landets kommuner. Kommunerne er her inddelt i fem kategorier, som hver især repræsenterer 20 kommuner. Jo mere mørkegrøn, desto mere fylder grundpensionen.
På kortet ses grundpensionens andel (vist i pct.) af folkepensionisternes pensionsindkomst i alle landets kommuner. Kommunerne er her inddelt i fem kategorier, som hver især repræsenterer 20 kommuner. Jo mere mørkegrøn, desto mere fylder grundpensionen.
ATP
Download

ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.

Følg pressemeddelelser fra ATP

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ATP

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye