Milliarder på vej til beskyttelse af dansk handelsflåde i tilfælde af krig
Et lovforslag, der skal sikre den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse, skal nu førstebehandles i Folketinget.
Der geopolitiske spændinger i Europa, og det kalder på rettidig omhu. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag om krigsforsikring af skibe. Forslaget skal sikre den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland.”
Det er Krigsforsikringsinstituttet, der forsikrer den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse.
Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997, og der er nu behov for at fremtidssikre det bl.a. gennem en låneramme på 6 mia. kr., hvis det aktiveres.
Siden 1997 er den forsikrede værdi af handelsflåden steget fra 60 mia. kr. til 135 mia. kr. i 2023.
Fakta: Det indebærer lovforslaget
- at staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, så det har tilstrækkelig likviditet til at kunne udbetale erstatninger fra første dag, efter det er aktiveret.
- at instituttet kan dække ansvar for skader og tab på besætning, passagerer og last, fremfor kun at dække skader på selve skibet.
- at administrationen af instituttet kan at delegeres til en privat aktør, så Krigsforsikringsinstituttet fra første dag kan assistere skibe med krigsskader, hvor end i verden skibene er.
- at skibe, der har tilladelse til at sejle med dansk flag i en begrænset periode, også omfattes af Krigsforsikringsinstituttet i den periode.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Bredt flertal vil trykke på pauseknap for EU-krav til bærerdygtighedsrapportering21.10.2025 17:33:03 CEST | Pressemeddelelse
I dag førstebehandler Folketinget lovforslaget, som skal gennemføre og implementere EU’s såkaldte stop-the-clock-direktiv, der udskyder virksomheders pligt til at rapportere om bæredygtighed (CSRD).
Erhvervsministeren: En trist dag for den grønne omstilling17.10.2025 17:11:34 CEST | Pressemeddelelse
Der var ikke tilstrækkelig opbakning fra medlemslandene i FN’s Søfartsorganisation IMO, da de i dag skulle stemme om endeligt at vedtage global klimaregulering for international skibsfart. Aftalen blev udsat med et år.
Erhvervsministeren vil give kniven til bøvl og bureaukrati i restaurationsbranchen10.10.2025 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Byrderne for restaurationsbranchen, kommunerne og politiet skal lettes. Derfor har erhvervsministeren igangsat et servicetjek af restaurationslovens regler.
Dansk donation skal hjælpe med at genopbygge Mykolaivs kritiske infrastruktur8.10.2025 16:00:08 CEST | Pressemeddelelse
De første specialkøretøjer er nu afleveret til Mykolaivs energiselskaber som en del af Danmarks civile støtte til Ukraine – et stærkt bevis på solidariteten og det tætte partnerskab mellem Danmark og den hårdt ramte region.
Dansk donation skal genopbygge Buchas vandforsyning8.10.2025 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Den ukrainske by Bucha blev i foråret 2022 angrebet af russiske styrker. Siden befrielsen har byen kæmpet for genopretning og genopbygning. Nu gør en dansk finansiering på knap 26 mio. kr. fra EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond) og Grundfos Fonden det muligt at genopbygge byens vandforsyning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum