Forskere går nye veje for at forudsige klimaets kritiske skift
To forskere fra Københavns Universitet vil med støtte fra Villum Fonden udvikle nye metoder til at forudsige, hvornår klimaet risikerer at tippe over. Projektet er ét af i alt 13, der i år har fået støtte til at gå nye veje i tværdisciplinær forskning.

De to KU-forskere vil gøre os klogere på de vendepunkter i klimaet, der kan føre til permanente forandringer. Med støtte fra Villum Synergy-programmet skal Susanne Ditlevsen fra Institut for Matematiske Fag og Peter Ditlevsen fra Niels Bohr Institutet udvikle nye metoder til at forudsige, hvornår klimaet risikerer at tippe. Projektet kombinerer matematik, dataanalyse og fysikbaserede klimamodeller for at forstå og forudsige de kritiske tærskler i klimasystemet – de såkaldte tipping points.
Havenes transportbånd
Et af de mest omdiskuterede tipping points er et muligt kollaps af AMOC, som er et system af havstrømme, der transporterer varme rundt i Atlanterhavet. Golfstrømmen, som vi kender fra vores egne breddegrader, er en central del af AMOC, der også betegnes som ’havenes store transportbånd’, fordi strømmene transporterer lunt overfladevand fra troperne nordpå og koldt bundvand fra Nordatlanten sydpå. Hvis AMOC kollapser, vil det have stor betydning for klimaet på jorden. En af konsekvenserne kan blive koldere vejr i vores del af verden, mens Afrika kan risikere at få endnu højere temperaturer. Nylige studier tyder på, at kollapset muligvis kan ske tidligere, end man hidtil har troet.
“De nuværende klimamodeller har svært ved at fange de ekstreme og hurtige forandringer, vi i dag ser for eksempel i sneafsmeltningen i Arktis, hedebølger eller oversvømmelser. Vores mål er at udvikle nye metoder, der kan forene fagdiscipliner, teori, observationer og modeller og dermed give bedre forudsigelser af, hvornår og hvordan klimaet kan tippe,” siger Susanne Ditlevsen.
Tværfaglig forskning skaber nye løsninger
Projektet er ét blandt 13 forskningsprojekter, der i år modtager støtte gennem Villum Synergy. Det største projekt om klimaets tipping points modtager 14 mio. kr., mens 12 projekter modtager 4,5 mio. kr. hver.
Fælles for projekterne er, at de bygger bro mellem fagdiscipliner og udnytter datadrevne metoder til at løse komplekse problemer.
“Nogle faglige problemstillinger og visse samfundsudfordringer lader sig ikke indfange af én faglighed alene. Villum Synergy-programmet er skabt for at fremme netop den type forskning, hvor forskellige perspektiver og metoder mødes og skaber nye indsigter,” siger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden.
Flere projekter får støtte
Blandt de øvrige projekter er et samarbejde mellem lektor Rune Nyrup og professor Ira Assent – begge fra Aarhus Universitet. De to forskere vil kombinere datalogi og AI etik for at udvikle en ny metode til at forklare de beslutninger, som komplekse AI modeller laver.
Et tredje projekt, ledet af lektor Daniel Ioan Stroe og professor Jan Østergaard fra Aalborg Universitet, samler eksperter inden for batteriteknologi, statistisk signalbehandling og maskinlæring for bedre at kunne forudse batteriers levetid. En mere præcis vurdering af batteriers holdbarhed, baseret på små variationer i akustiske signaler, kan være med til at forlænge deres anvendelse og styrke den grønne omstilling.
”Når forskere mødes på tværs af fagområder, opstår der ofte et kreativt spændingsfelt, hvor nye indsigter kan vokse frem. Den tværfaglige tilgang rummer derfor et unikt potentiale for at skabe nogle af de forandringer, der skal løse vores fælles samfundsudfordringer,” siger forskningsdirektør i Villum Fonden Thomas Bjørnholm.
Villum Fonden uddeler i år i alt 68 mio. kr. til tværfaglig datadrevet forskning gennem Synergy-programmet.
Om Villum Synergy-programmet
- Villum Synergy skal styrke interdisciplinær, datadrevet forskning og er målrettet forskere fra datalogi, statistik eller anvendt matematik i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre fag.
- Programmet blev etableret i 2019 for at koble datalogi med andre fagområder og styrke den excellente interdisciplinære forskning i Danmark.
- Fastansatte universitetsforskere kan søge om bevillinger på 4,5 mio. kr. til initieringsprojekter, fortrinsvis til opstart af nye samarbejder, eller bevillinger på 9-14 mio. kr. til veletablerede samarbejder, der kan drage nytte en større bevilling.
Nøgleord
Kontakter
Jeanette BlomKommunikationschef
Tlf:+45 26 75 38 53jbl@villlumfonden.dkLinks
Om Villum Fonden
Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning og uddannelse samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2024 uddelte Villum Fonden 992 mio. kr.
Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. Villum Fonden er en hovedaktionær i VKR Gruppen, men har ikke bestemmende indflydelse i VKR Holding A/S.
Læs mere på www.villumfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra Villum Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Villum Fonden
Fra gennemsigtige bananfluer til betydningen af babygråd2.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Modige og nyskabende idéer har igen i år fået støtte gennem Villum Fondens særlige program for utraditionelle forskningsprojekter: Villum Experiment.
Flere børn kan nu gå til science i fritiden2.7.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Villum Fonden kommer flere tusinde børn nu til at kunne gå til science i fritiden og fordybe sig i alt fra fusionsenergi til cybersikkerhed. 10 nye projekter får i alt 25 mio. kr.
Topforskere får million-støtte fra Villum Fonden7.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi genanvende plast bedre? Og hvordan kan vi sende data uden at bruge så meget energi? 11 topforskere modtager nu over 300 mio. kr. fra Villum Fonden til forskning, der blandt andet kan give os svar på de spørgsmål.
Fra grønne tømrere til klimavenlige kokke: Erhvervsuddannelser får millioner til grøn omstilling30.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens faglærte bliver nu klædt på til bæredygtighed og grøn omstilling. Villum Fonden har bevilliget knap 50 mio. kr. til at gøre erhvervsuddannelserne grønnere.
Unge forskere får millionstøtte24.1.2025 07:00:00 CET | Nyhed
19 lovende forskere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning har fået 150 mio. kr. i fondsstøtte til deres forskningsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum