Sådan køber du andelsbolig
28.10.2025 06:18:00 CET | Estate | Pressemeddelelse
Andelsboliger fylder meget i de større byer. For mange er det en genvej til en god bolig til en lavere pris end en tilsvarende ejerbolig. Men selv om en andel på mange måder minder om andre bolighandler, er der særlige regler og vilkår, du skal kende, før du skriver under.

På landsplan findes der, ifølge Danmarks Statistik , omkring 210.000 andelsboliger, svarende til ca. 8 % af den samlede boligmasse.
Her får du et overblik over, hvordan andelsboliger adskiller sig fra ejerboliger, hvordan prisen fastsættes, og hvilke dokumenter du bør læse, før du køber.
Hvad betyder det at eje en andel?
Når du køber en andelsbolig, køber du ikke selve boligen – men et andelsbevis, der giver dig brugsret til den. Du ejer altså en del af foreningens ejendom og får ret til at bo i én konkret bolig.
Prisen er reguleret af loven og må højst svare til den såkaldte maksimalpris. Den beregnes ud fra foreningens vurdering af ejendommen, tillagt dokumenterede forbedringer og eventuelt inventar.
Sådan fastsættes prisen
Andelsværdien kan beregnes på flere måder – fx ud fra anskaffelsespris, valuarvurdering eller offentlig vurdering. Det står i foreningens vedtægter, hvilken model der bruges, og det bør du altid tjekke.
Derudover kan der være ekstra udgifter for forbedringer i boligen. De afskrives over tid, så bed om dokumentation og vurderingsrapport, før du lægger dit budget.
Dokumenterne du skal have
Bestyrelsen skal udlevere vedtægter, regnskaber, referater fra generalforsamlingen og nøgleoplysningsskemaer. Nøgleoplysningsskemaerne giver et samlet overblik over foreningens økonomi, lån og vedligeholdelse – og skal være udleveret senest 10 arbejdsdage efter, du har bedt om dem. Læs dem grundigt, inden du køber.
Ventelister og godkendelser
Mange foreninger har både interne og eksterne ventelister. Fortrinsret og rækkefølge står i vedtægterne, og bestyrelsen skal som regel godkende både køber og pris. Spørg tidligt ind til ventelister og proces, så du ved, hvad du kan forvente.
Økonomien i foreningen
Andelsboligens økonomi er tæt knyttet til foreningens. Kig derfor på gæld, lån og vedligeholdelsesplaner – og tjek, om boligafgiften er på vej op. Foreningens budget og referater fortæller meget om, hvor sund økonomien er.
Skat og forsikring
Som andelshaver betaler du ikke ejendomsværdiskat. Og sælger du senere med fortjeneste, er den som regel skattefri, hvis du selv har boet i boligen. Husk dog, at særlige forhold som udlejning kan ændre på det.
Forsikringer kan variere fra forening til forening. Nogle dækker fx tag og facader, mens du selv skal stå for det indvendige. Spørg ind til, hvor grænsen går.
Få hjælp, hvis du er i tvivl
En andel kan være en fantastisk boligform – men det er vigtigt at kende reglerne og forstå økonomien bag. Er der noget, der virker uklart, kan du altid få hjælp af en køberrådgiver.
Før du skriver under:
• Maksimalpris – forstå hvordan den beregnes, og få dokumentation for forbedringer
• Nøgleoplysningsskema – brug det til at tjekke økonomi, lån og vedligeholdelse
• Vedtægter og ventelister – undersøg fortrinsret og godkendelsesproces
• Foreningens økonomi – se på gæld, rentestruktur og budgetter
• Skat – ingen ejendomsværdiskat, men tjek regler ved udlejning
• Boligafgift – forstå hvad den dækker, og om der er stigninger på vej
• Forsikring og vedligehold – afklar hvem der dækker hvad
• Tidsplan – hvornår kan du realistisk overtage, og hvilke godkendelser mangler?
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentEstate (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum