En ægte dansk jul smager af hele verden
Skru op for julehyggen, og rejs hen, hvor vanilljen gror. Væksthusene i Aarhus inviterer til julerundvisning om planterne bag julens måltider og søde sager.

En ægte dansk jul smager af risengrød med kanel, gløgg og lækre julegodter med ingefær, kakao, kardemomme og vanilje. Men bag de velkendte juledufte og smagsoplevelser gemmer sig en rejse verden rundt. Kanelen stammer fx fra Sri Lanka, vaniljen fra Mexico, vinen er fra Mellemøsten, nelliker fra Indonesien og ingefær fra Sydøstasien.
Spændende historier om julens planter
Julen føles dansk, men den er i virkeligheden global. Det kan man opleve på egen krop, når Science Museerne inviterer til de populære julerundvisninger Julens Planter i Væksthusene. Her kan gæsterne gå på opdagelse blandt de eksotiske planter, som har fundet vej til de danske juleborde, og høre historierne om, hvordan krydderier, frugter og frø fra fjerne egne blev en del af vores traditioner.
Under rundvisningen kan deltagerne både dufte, se og smage på planterne. Der serveres små smagsprøver med blandt andet kakao, kanel og vanilje, mens man bevæger sig gennem Væksthusenes varme og duftende omgivelser. Rundvisningerne foregår efter lukketid, så deltagerne får Væksthusene for sig selv – og tropiske aftendufte krydret med julestemning i én pakke.
Tid og sted
Hver tirsdag og onsdag fra 18. november til 17. december kl. 16.30 og 18.30
Varighed: ca. 1 time
Billetsalg
Pris: 95 kr. + billetgebyr, inkl. smagsprøver.
Der er plads til 20 personer pr. rundvisning efter først-til-mølle.
Køb billet senest dagen før den pågældende rundvisning-> væksthusene.dk
Dørene åbner 15 minutter før start.
Gå på jule-skattejagt blandt eksotiske planter i Væksthusene
I Væksthusenes normale åbningstid er der som altid gratis adgang til at opleve klimazoner og eksotiske planter. Fra 18. november 2025 kan hele familien også tage på en hyggelig jule-skattejagt med væksthusnissen. Undervejs får deltagerne små fortællinger om julens planter og traditioner, der gemmer sig i alt fra krydderier og frugter til de klassiske juleplanter.
Hver weekend op til jul kan man desuden møde en af Væksthusenes formidlere, der står klar til at fortælle mere om julens planter og de mange spændende historier, de rummer – fra vanilje og kanel til julestjernen og juletræet.
Bliver man sulten undervejs, er Væksthusenes Café åben fra kl. 10 alle dage.
Tid og sted
Væksthusene, Science Museerne, Aarhus Universitet
Peter Holms Vej
8000 Aarhus C
Åbent mandag-fredag kl. 9-16
Weekend kl. 10-17
Gratis adgang.
Væksthusene holder julelukket fra mandag 22. december 2025-2. januar 2026. Alle dage inklusive.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen
tbm@sm.au.dk mobil 93508248
Billeder




Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
”En oplevelse for alle sanser”8.10.2025 11:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Kom tæt på stjernehimlen og et griseøje. Aarhus-elever fik et sneak-peak på efterårsferien på Steno Museet.
Efterårsferie på Steno Museet: Øjne i natten30.9.2025 09:57:46 CEST | Pressemeddelelse
Oplev dissektion af griseøjne tæt på, lav eksperimenter & snyd hjernen, tag en selfie under kæmpeblækspruttens kæmpeøje, og lær om dyrenes supersanser.
Aarhus Festuge slutter i naturens tegn27.8.2025 09:21:52 CEST | Pressemeddelelse
Gratis fest for naturen: Naturens Døgn 2025 – Vild med naturen runder lørdag den 6. september Aarhus Festuge af med at fejre naturens mangfoldighed: morgenfugletur, masser af sjove aktiviteter for hele familien og flagermuslyde i skumringen.
Oplev Universitetsparken tæt på3.7.2025 11:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Engang græssede der får i Aarhus Universitetspark. Der har også ligget kolonihaver, og dele af området har været brugt som losseplads. Tag på rundvisning i Uniparken i skolernes sommerferie og få de mange gode historier.
Sommer i børnehøjde: Tag på Min Museumsferie på Steno Museet26.6.2025 10:29:35 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer inviterer Steno Museet hele familien med på opdagelse, når seks udvalgte museumsgenstande flytter fra museets samlinger i kælderen og tager på ferie i udstillingerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum