Tønder Festival

Tønder Festival præsenterer Daniel Lanois – canadisk legende med unikt lydunivers

Del

Tønder Festival kan med stor glæde annoncere, at den legendariske canadiske musiker og producer Daniel Lanois kommer til festivalen i 2026. Det bliver hans eneste danske optræden næste år.

Daniel Lanois
Daniel Lanois

Daniel Lanois er kendt for sin evne til at skabe både intime og storslåede lydlandskaber. Siden 1980’erne har han markeret sig som en central figur i musikverdenen, både som soloartist og som producer.

Hans karakteristiske lyd, der er kendetegnet af dybe resonatorguitarer, eksperimentelle lydlag og en filmisk sans for stemning, har inspireret generationer af musikere. Udover sin solokarriere har Daniel Lanois haft en enorm indflydelse som producer og arbejdet med nogle af musikhistoriens største navne.

"Det har været et mangeårigt ønske for mig at få Daniel Lanois til Tønder. Han er dels en legendarisk musiker – hans debutalbum ‘Acadie’ fra 1989 lyder stadig helt ’friskt’. Men ud over det er han i mine ører en af de bedste producere, der har arbejdet med navne som Bob Dylan, Neil Young, Peter Gabriel, Robbie Robertson, Emmylou Harris og Willie Nelson," siger Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink.

Bookingen ligger i forlængelse af Tønder Festivals ambition om at give publikum mulighed for at opleve internationale legender og skabe unikke musikalske oplevelser, hvor både kvalitet og nærvær er i fokus.

Daniel Lanois gæster festivalen med et mindre band, hvilket giver publikum mulighed for at opleve hans musik i en intim, nærværende udgave. Koncerterne vil bære præg af både hans singer-songwriter-tradition og hans eksperimenterende lydunivers. Og han vil også optræde som en del af Gentlemen’s Circle.

MERE OM KUNSTNEREN:

Den canadiske producer, komponist og guitarist Daniel Lanois er kendt for sin særlige rumlige, atmosfæriske lyd, der har præget rock, folk og ambient-musik i fire årtier.

Født i Hull, Québec i 1951 og opvokset i Ontario startede han som ung i et hjemmestudie og grundlagde senere det berømte Grant Avenue Studio, hvor han udviklede sin producerstil.

Som producer favner han både storstilet pop og intime, eksperimenterende landskaber og har været en nøglefigur på ikoniske plader. I tæt samarbejde med Brian Eno bidrog han til at skabe U2’s lyd (bl.a. albummene ‘The Joshua Tree’ og ‘Achtung Baby’), og han har produceret eller co-produceret kunstnere som Bob Dylan, Neil Young, Peter Gabriel, Robbie Robertson, Emmylou Harris og Willie Nelson.

Ved siden af sit virke som producer har Daniel Lanois udgivet egne værker - instrumentale og stemningsbårne albums, der viderefører hans fascination af effektkæder og rumlig tekstur. Og hans indsats er anerkendt med flere priser, herunder adskillige Grammy-priser.

På Tønder Festival, som er hans eneste danske optræden i 2026, kan publikum forvente et intimt sonisk univers med pedal steel og guitar, som han skaber med et mindre band.

Tønder Festival 2026 – so far:

Aaron Lee Tasjan (USA), Sam Kelly & The Lost Boys (UK), Joce Reyome (CAN), Erik Koskinen (USA), Ron Sexsmith (CAN), The Brothers Comatose (USA), James McMurtry (USA), Susan O´Neill (IRL), Ulige Numre (DK), Susto Stringband (USA), Sunny War (USA), Poul Krebs (DK), Emily Scott Robinson (USA), The Felice Brothers (USA), Rum Ragged (CAN), Daniel Lanois (CAN)       OG MANGE FLERE....

Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Daniel Lanois
Daniel Lanois
Download

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival

Den 14-dobbelte Grammy-vinder og legende Emmylou Harris tager på afskedsturné gennem Europa - og spiller sin sidste og eneste danske koncert på Tønder Festival.24.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fredag den 28. august får publikum på Tønder Festival en unik mulighed for at opleve en af de mest betydningsfulde skikkelser i amerikansk musik, Emmylou Harris, på tæt hold. Sidste gang folk-, country- og americana-legenden gæstede Tønder Festival var i 2000. Nu vender hun tilbage for at spille sin sidste og eneste danske koncert på sin afskedsturné gennem Europa.

Fra skotsk folkrock til afrofuturistisk blues - Tønder Festival klar med otte nye navne14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tønder Festival løfter sløret for yderligere otte navne på næste års festivalplakat - et mangfoldigt billedtæppe vævet sammen af genrer og subgenrer, af musik fra mange kontinenter, af tradition og fornyelse. Fra amerikansk afrofuturistisk folk og Grammy-vindende blues til skotsk folkrock, irsk roots, nordisk/kurdisk elektronika og københavnsk balkanbeat. Fra inderlige fortællinger til ekstatisk energi og storslåede sceneoptrædener.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye