EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud
I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.
LUXEMBOURG: Siden krigen i Ukraine brød ud i begyndelsen af 2022, er Europas forbrug af russisk olie og gas raslet ned. Men det er ikke gået i nul endnu.
EU importerer stadig gas fra Rusland. I 2025 forventes importen at udgøre omkring 13 % af EU’s samlede gasimport.
Derfor præsenterede Europa-Kommissionen tidligere i år et forslag, der skal skrue op for tempoet på udfasningen med et totalt stop for import af russisk gas og olie til Europa senest ved udgangen af 2027. Forslaget er blevet forhandlet i EU’s Ministerråd under det danske formandskab, og på dagens rådsmøde mødte det bred opbakning fra energiministrene.
Det betyder, at næste kapitel kan gå i gang. Her skal Danmark forhandle med Parlamentet på vegne af Ministerrådet med mål om at ende med en samlet aftale for hele Europa.
”Et energiuafhængigt Europa er et stærkere og mere sikkert Europa. Selvom vi har arbejdet hårdt og presset på for at få russisk gas og olie ud af Europa de seneste år, så er vi ikke i mål endnu. Derfor afgørende, at det danske formandskab har sikret overvældende bred opbakning fra Europas energiministre til den lovgivning, som endegyldigt kommer til at forbyde russisk gas til EU,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Selvom slutdatoen er 1. januar 2028, lægges der op til en gradvis udfasning, som allerede begynder næste år. For nye russiske gaskontrakter er deadline 1. januar 2026, og for de korte kontrakter er slutdatoen 17. juni 2026. For de langsigtede kontrakter hedder det udgangen af 2027.
Importører af gas til EU vil fremover være forpligtet til at dele detaljerede kontraktoplysninger med Kommissionen og nationale myndigheder om gassens oprindelse og eksportvej. Det vil fremover gøre det muligt at fastslå den faktiske oprindelse og eksportstedet for gas, der importeres til EU.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmark sætter kurs mod grøn indenrigssøfart25.11.2025 13:59:37 CET | Pressemeddelelse
Danmark får en af de største og hurtigste fuldt elektrificerede færgeruter i verden. Det er konklusionen fra Investeringstøtteordningen 2025, hvor CO2-tunge virksomheder får støtte til grøn omstilling.
COP30: Enighed om ny klimaaftale i Brasilien22.11.2025 18:24:20 CET | Pressemeddelelse
Efter intense forhandlinger er verdens lande netop blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Fra et svært udgangspunkt har EU med det danske formandskab fået presset på for højere ambitioner på CO2-reduktioner.
Udbud af tre danske havvindmølleparker åbner20.11.2025 12:43:23 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner de statslige udbud af to nye havvindmølleparker i Nordsøen og en ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem.
Regeringen vil have et af verdens mest ambitiøse klimamål for 203517.11.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen vil prioritere klimaet og afsætter derfor den fornødne finansiering til at indfri et nyt klimamål i 2035.
EU’s klimaministre har vedtaget et 2040-klimamål5.11.2025 09:36:41 CET | Pressemeddelelse
Med bred opbakning fra EU’s medlemslande er det lykkes det danske formandskab at lande et klimamål for 2040 på 90 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum