Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!
20.10.2025 05:59:00 CEST | Anima | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.

I dag modtager Islands industriminister Hanna Katrín Friðriksson 300.000 underskrifter fra dyrevenner verden over. De er oprørte over, at Island fortsat tillader blodfarme, hvor drægtige hopper under stærkt kritisable forhold tappes for blod. Blodet anvendes til produktion af fertilitetspræparater, som benyttes i intensiv animalsk produktion.
Den internationale koalition af dyreværnsorganisationer, som kæmper for at lukke blodfarmene, er ledet af tyske Animal Welfare Foundation (AWF) og Schweiziske Tierschutzbund Zürich (TSB) og i Danmark repræsenteret af Anima, som har indsamlet 34.000 af underskrifterne.
“Når man ser optagelser fra blodfarmene, er det direkte kvalmende, hvad hopperne bliver udsat for, og det er der selvfølgelig mange, der reagerer stærkt på”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima, og fortsætter:
“Billederne af heste i torturlignende scener står i grel modsætning til det billede, Island gerne vil tegne af sig selv som et naturskønt og magisk sted. Så hvis jeg var industriminister i Island og havde et ansvar for turismen, ville jeg være bekymret for mit lands omdømme lige nu.”
Systematisk dyremishandling dokumenteret
Skjulte optagelser fra AWF og TSB har gennem flere år igen og igen afsløret systematisk dyremishandling på islandske blodfarme: Hopper adskilles fra deres føl, bliver slået og sparket og placeres i trange bokse og stikkes i halspulsåren med tykke nåle. Fem liter blod tappes fra dyrene hver uge i to måneder. Eksperter er enige om, at gentagen blodtapning er i strid med dyrevelfærden for drægtige hopper.
Medicinalvirksomheden Ísteka, som aftager blodet fra farmene i Island, og udvinder fertilitetshormonet PMSG af det, har tilladelse til at fortsætte i år. Koalitionen af dyreværnsorganisationer opfordrer nu de islandske myndigheder til ikke at forny Ístekas tilladelse og lukke blodfarmene.
"Den kommercielle blodhandel er hverken nødvendig eller lovlig. Den forårsager massiv lidelse og overtræder europæisk lovgivning. Vi appellerer til regeringen om at handle nu og sende et klart signal til fordel for dyrevelfærd og retsstatsprincippet," siger Sabrina Gurtner, projektleder hos AWF og TSB.
Tid og sted
Overrækkelsen finder sted i dag mandag den 20. oktober kl. 12:50 foran den islandske parlamentsbygning i Reykjavík. Pressen er inviteret til at deltage i overrækkelsen. Repræsentanter fra NGO'erne vil være til rådighed for interviews på stedet.
Syv organisationer står bag underskriftsindsamlingen; Tyske Animal Welfare Foundation (AWF), Schweiziske Tierschutzbund Zürich (TSB), Islandske Dýraverndarsamband Íslands (DÍS) og Animal Welfare Iceland (AWI), danske Anima, samt kampagneorganisationerne Ekō and Care2.
Om PMSG
PMSG (pregnant mare serum gonadotropin) er et hormon, der udvindes fra blodet af drægtige hopper. I industriel husdyravl bruges det til at regulere søers reproduktionscyklus, så der kan produceres flere grise på kortere tid. Island spiller en central rolle i produktionen: Det er det eneste land i Europa, hvor der stadig findes blodhopper. Omkring 4.000 af dem lever på ca. 90 såkaldte blodfarme. De parres hvert år, så der kan tappes 5 liter blod fra dem ugentligt i løbet af de første to måneder af deres drægtighed. Blodet forarbejdes af det islandske medicinalfirma Ísteka, som i 2024 genererede en omsætning på 11,5 millioner euro fra hoppernes blod.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder








Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
7 ud af 10 danskere: Giv grisene mere plads - selv hvis der bliver færre30.4.2026 11:30:35 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks kommende regering bør sikre grisene i svineproduktionen markant mere plads, selvom det betyder færre grise. Det mener 7 ud af 10 danskere ifølge en ny Megafon-måling foretaget for Anima. Dyreværnsorganisationen opfordrer til at grisene skrives ind i regeringsgrundlaget.
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum