Social Drive Out ruller nu ud i Hedensted Kommune
17.10.2025 11:00:15 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune er blevet en del af de landsdækkende indsats Social Drive Out, som drives af KFUM’s Sociale Arbejde. Det betyder, at borgere i kommunen kan få en anderledes - og for nogle lettere - adgang til rådgivning og støtte, hvis de oplever fx sociale, økonomiske eller personlige udfordringer.

Med Social Drive Out kommer hjælpen bogstaveligt talt ud på vejene. For med Social Drive Out kan borgerne i den kommende tid møde Tinna Schütz forskellige steder i Hedensted Kommune. Hun er uddannet socialrådgiver og kan agere bindeled og hjælper i mange forskellige situationer.
I første omgang kan Tinna træffes i Tørring, Juelsminde og Hedensted, hvor hun stiller op ved fx Juvelen i Tørring og på Bytorvet i Hedensted – og på sigt også på andre steder rundt omkring i kommunen.
Det betyder, at man kan lægge vejen forbi til en uforpligtende, anonym og gratis snak eller rådgivning, forklarer Tinna Schütz:
- Nogle gange kan det være svært og grænseoverskridende at bede om hjælp – især hvis man ikke ved, hvor man skal gå hen. Der kan vi være et godt sted at starte, fordi vi tilbyder en fuldstændig anonym samtale i trygge rammer.
- Vi kan hjælpe med mange forskellige typer af problemer. Intet er for stort eller småt. Nogle ting kan vi selv hurtigt løse og i andre tilfælde ved vi, hvor mennesker kan få hjælp, og guide dem det rigtige sted hen.
Initiativet er en del af Hedensted Kommunes indsats for at styrke den tidlige og helhedsorienterede hjælp til borgere i sårbare situationer – og dermed et supplement til det kommunale arbejde – men et uafhængigt supplement.
Det forklarer formand for kommunens §17, stk. 4-udvalg vedrørende socialpolitik, Birgit Jakobsen (K), der er glad for det nye samarbejde:
- Vi tror på, at Social Drive Out vil blive et rigtig godt supplement til den indsats, vi allerede gør i Hedensted Kommune, fordi vi på den måde kan hjælpe borgere, som vi måske ikke i forvejen er i kontakt med, eller som måske ikke har lyst til at henvende sig direkte til kommunen, hvis de har en udfordring.
- Med Social Drive Out får man mulighed for at få en fortrolig dialog med en person, som ved, hvor man kan få hjælp, det kan både være hos kommunen eller i civilsamfundet og næsten uanset, hvad udfordringen er.
Ordningen med Social Drive Out er så småt gået i gang. I øjeblikket eksperimenteres der med at være til stede forskellige steder i byerne, så ordningen bliver synlig og lettilgængelig.
Fakta om Social Drive Out
- Social Drive Out er en indsats under KFUM’s Sociale Arbejde, som tilbyder anonym og gratis rådgivning fra forskellige fysiske steder i Hedensted Kommune.
- Ordningen findes i en række kommuner landet over og bemandes af socialrådgivere og frivillige.
- I Hedensted Kommune er indsatsen etableret i samarbejde mellem KFUM’s Sociale Arbejde og kommunens §17, stk. 4-udvalg for gentænkning af socialområdet
- Indsatsen har dokumenteret effekt og blev i 2023 belønnet med Kronprinseparrets Sociale Pris.
- Tinna Schütz som driver indsatsen i Hedensted Kommune vil kunne træffes forskellige steder i kommunen – fx ved biblioteker, aktivitetscentre, torve eller lokale events.
- Alle borgere er velkomne til at kigge forbi til en fortrolig snak – helt uforpligtende og uden tidsbestilling.
- Læs mere om Social Drive Out her
Kontakter
Tinna SchützSocialrådgiverSocial Drive Out, KFUM's Sociale Arbejde
Tlf:21 13 87 23tsl@kfumsoc.dkBirgit Jakobsen (K)Kommunalbestyrelsesmedlem, Hedensted Kommune
Tlf:21 54 68 12birgit.jakobsen@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.
Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse
De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum