Nye tal fra Eurostat viser, at Danmarks madspild er dobbelt så stort som det europæiske gennemsnit
16.10.2025 11:48:21 CEST | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse
Danmark ligger fortsat i bunden af Europa, når det gælder madspild. Det viser de nye tal fra Eurostat, der er blevet offentliggjort i dag. Ifølge opgørelsen har Danmark et samlet madspild på 261 kilo pr. indbygger, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 130 kilo pr. indbygger.
I det private smider de danske husholdninger markant mere mad ud end det europæiske gennemsnit, hele 87 kilo pr. år, mod gennemsnittet på 69 kilo. Hos Too Good To Go kalder man tallene “et alvorligt wakeup call”.

KØBENHAVN, 16. oktober 2025: I dag har Eurostat offentliggjort de nyeste tal for madspild i Europa. Tallene, der er en opgørelse for EU's samlede madspild i 2023, viser, at Danmark fortsat ligger i bunden af kontinentet, når det gælder mængden af mad, der går til spilde på tværs af fødevarekæden, fra produktionen til supermarkederne, restauranterne og husholdningerne.
De nye data placerer, ligesom forrige år, Danmark som andetdårligst placerede land i EU, med et gennemsnitligt madspild på 261 kilo pr. person om året, hvoraf 87 kilo stammer fra husholdningerne - markant over det europæiske gennemsnit på 69 kilo.
Til sammenligning har listens førsteplads, Slovenien, kun et samlet madspild på 78 kilo pr. indbygger, hvoraf 34 kilo stammer fra husholdningen. .
“Det er helt ærligt bekymrende og et alvorligt wakeup call. Tallene viser, at vi stadig er nødt til at minde hinanden om, at det kræver aktiv handling at nedbringe sit madspild. De fleste af os kender grebene til at minimere spildet, men mange mister gejsten, når de står i den konkrete situation og skal vælge mellem at smide maden ud og tænke lidt kreativt for at få den spist” siger Ken Vanhoegaerden, dansk og norsk landedirektør i Too Good To Go.
Danskerne smider markant mere mad ud end svenskerne
Ifølge Eurostat har Sverige et samlet madspild på 122 kilo pr. indbygger, og de svenske husholdninger smider i gennemsnit 60 kilo mad ud pr. person, hvilket svarer til 42% mindre end de danske husholdninger.
”Svenskerne lever under samme forhold som os. De køber den samme mad, bor i det samme klima og handler i mange af de samme kæder. Alligevel smider de markant mindre ud. Det burde være en øjenåbner for os alle og en motivation til at tage skeen i den anden hånd,” siger Ken Vanhoegaerden.
På FNs internationale madspildsdag 29. september flagede Too Good To Go med svenske flag i bybilledet og på hovedkontoret for netop at sætte fokus på den dystre forskel mellem Sverige og Danmark.
Bevidsthed uden handling
Et samlet EU har forpligtet sig til at halvere madspild pr. indbygger inden 2030, men de nye tal viser, at Danmark er langt fra målet.
Ken Vanhoegaerden peger på, at danskerne er blandt de mest bevidste forbrugere i Europa, men at bevidstheden ikke bliver omsat til handling:
“Vi taler meget om bæredygtighed, men handlingen halter. Det er i hverdagen, kampen skal vindes, både i køkkenet, i supermarkedet og ved frokostbordet. Vi skal alle tage ansvar for at bruge den mad, vi allerede har,” siger Ken Vanhoegaerden.
Fakta:
- EU lå samlet set på 130 kg madspild pr. indbygger i 2023, i alt 58,2 mio. ton. Husholdninger står for 53 % af alt madspild svarende til 69 kg pr. indbygger, mens resten fordeler sig i resten af fødevarekæden.
- Danmark har et samlet madspild på 261 kilo pr. indbygger, hvoraf 87 kilo sker i husholdningerne.
Kilde: Eurostat, “Food waste and food waste prevention – estimates”, 2025
Nøgleord
Billeder




Links
Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter. Siden 2016 har Too Good To Go hjulpet med at redde over 400 mio. måltider fra at gå til spilde, hvilket svarer til 1,1 mio. tons CO2.
Too Good To Go er vokset til over 120 mio. registrerede brugere og 180.000 aktive forretningspartnere på tværs af 20 lande i Europa, Nordamerika og Australien, hvilket gør selskabet til den førende teknologivirksomhed i kampen mod madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum