6 virksomheder er med i slutspurten til national CSR-pris
Videnshuset Cabi uddeler for 26. gang CSR People Prize. Prisen går til virksomheder, der tager et stort socialt ansvar ved at ansætte og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Årets nominerede er bredt repræsenteret i hele landet og i mange forskellige brancher.

Mange ledere i små og mellemstore virksomheder må i dag sige nej til ordrer eller selv hjælpe til i produktionen, fordi man mangler medarbejdere.
Mangel på arbejdskraft er en af de allerstørste barrierer for vækst. Det står klart, efter at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i foråret spurgte ledere i mere end 5.000 SMV’er om produktiviteten i deres virksomhed. Samtidig viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi i 2030 vil mangle 99.000 faglærte.
Ifølge Mette Rønnau, juryformand og direktør i Cabi, er der brug for, at danske SMV’er tænker nyt i deres rekruttering og måde at drive forretning på. Hun ser et stort potentiale i, at flere SMV’er finder nye medarbejdere blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
"Social ansvarlighed er ikke længere et valg, men en strategisk nødvendighed. 45.000 unge står uden job eller uddannelse, 30.000 er tilkendt et fleksjob, men er ikke i arbejde, og mange seniorer vil gerne bidrage, men får ikke chancen. Hvis danske virksomheder vil være konkurrencedygtige og robuste, skal de rekruttere bredere og lede klogere," forklarer Mette Rønnau.
Med årets nominerede virksomheder til CSR People Prize 2025 fremhæver videnshuset Cabi de SMV’er, der på trods af en mere presset dagligdag formår at drive en social bæredygtig forretning og skabe plads til flere ledige på arbejdsmarkedet. Årets nominerede er bredt repræsenteret i hele landet og i mange forskellige brancher.
“Med årets seks nominerede virksomheder bringer vi de stærkeste eksempler på socialt ansvarlige SMV’er frem i lyset. De er rollemodeller, der kan inspirere flere virksomheder til at tage socialt ansvar og bidrage til et mere inkluderende arbejdsmarked. CSR People Prize er en pris, der motiverer til handling,” siger Mette Rønnau.
En af Danmarks mest veletablerede CSR-priser
CSR People Prize er uddelt af videnshuset Cabi siden 1999 og er en af de mest veletablerede og prestigefyldte CSR-priser i Danmark.
Prisen går til virksomheder, der gennem socialt ansvar, har succes med at ansætte og fastholde mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx på grund af et fysisk handicap eller en diagnose.
Stærke rollemodeller
Juryen for CSR People Prize 2025 har udvalgt seks nominerede virksomheder, som med deres indsats har imponeret og inspireret.
Virksomheder med færre end 49 ansatte:
- Byens Rens, Fredericia
- El Recycling, Randers
- Topmark Trading, Løgstør.
Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte:
- Frederiksberg Gartner- & Vejservice, Frederiksberg
- Primatag, Toreby
- Textilia, Aalborg.
Juryen bag udvælgelsen
De nominerede er udvalgt af en stærk og bredt sammensat jury med stor indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskning, kommunale beskæftigelsesindsatser og sociale investeringer.
Juryen i år består af:
- Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
- Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
- Louise Sjøntoft, HR Direktør, NCC Danmark
- Martin Amdi Pedersen, senior forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder, Aarhus Universitet
- Mette Rønnau, direktør i Cabi og juryformand.
Vinderne af de enkelte kategorier afsløres ved CSR People Prize 2025 torsdag den 13. november 2025 kl. 12-16 på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart.
For yderligere information, kontakt:
Mette Rønnau, direktør i Cabi, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk
Information om konferencen: Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, telefon 2227 5629, e-mail: sb@cabiweb.dk
Øvrige pressehenvendelser: Dorthe Lundh, presseansvarlig i Cabi, telefon 4016 3101, e-mail: dol@cabiweb.dk
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.
Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.
Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 1999.
Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
For eksempel om:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Fælles virksomhedsfokus i hele jobcentret styrker indsatsen for lønnede timer21.10.2025 14:46:53 CEST | Nyhed
Hvis kommunerne skal lykkes med at få flere ledige i lønnede timer, er det nødvendigt at udvide virksomhedssamarbejdet til at være et fælles fokus for alle beskæftigelsesfaglige medarbejdere, siger en ekspert fra Cabi.
Kommuner får flere i job ved målrettet brug af handicapkompensation7.10.2025 09:35:04 CEST | Nyhed
Flere ledige med psykiske og kognitive udfordringer kommer i beskæftigelse, når kommuner anvender de handicapkompenserende ordninger. Ordningerne rummer nogle uudnyttede muligheder, der ikke bliver berørt af beskæftigelsesreformen, fremhæver ekspert.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.9.2025 08:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Marie Bergh Lødrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Hun træder ind som regional projektleder for projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, hvor hun har en vigtig rolle i at drive projektets indsats i Region Nordjylland.
Ny chefkonsulent hos Cabi4.6.2025 08:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Flemming Binderup Gammelgaard er ansat som chefkonsulent i videnshuset Cabi. Han skal stå i spidsen for Cabis store signaturprojekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden”, som skal hjælpe endnu flere virksomheder med at finde værdifuld arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Efterlysning: Hvor er Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder?2.6.2025 09:56:19 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på de små og mellemstore virksomheder, der fortjener en nominering, er i gang. CSR People Prize hylder de mest socialt ansvarlige virksomheder, så andre kan lade sig inspirere af deres gode erfaringer. Hvem skal i år løbe med en af Danmarks mest prestigefyldte priser inden for social ansvarlighed?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum