Region Hovedstaden skruer op for kriseberedskabet
På en lang række områder oplever regionen en mere usikker verden, hvor konflikter og forstyrrelser også kan ramme sundhedsvæsenet. Region Hovedstaden arbejder derfor målrettet mod at blive mere robuste – bl.a. med indkøb af kritiske varer.
Som en del af Region Hovedstadens generelle beredskab er det besluttet yderligere at styrke forsyningssikkerheden for de varer, der vurderes at være mest kritiske i behandlingen på hospitalerne. I budgettet har regionsrådet afsat 10 mio. kr., som skal gå til indkøb af de mest kritiske varer.
”Jeg er meget bekymret over de hændelser, der rammer Danmark i disse uger. Region Hovedstaden har det seneste år sat øget fokus på beredskab og et af de områder, hvor vi ruster os, er de kritiske varer. Vi skal være robuste på den medicin og andre varer, som er nødvendige i en krisesituation for at opretholde en række akutte og livreddende behandlinger på vores hospitaler,” siger Thomas Rohden (B), 2. næstformand i Region Hovedstaden.
I første omgang har regionsrådet i 2025 afsat 10 mio. kr. til en centralt administreret pulje. De følges op med 5 mio. kr. årligt, som kan prioriteres til at styrke regionens beredskab. Derudover har regionsrådet vedtaget at sætte 38 mio. kroner over de næste tre år til at udvide regionens lagerkapacitet.
”Når vi køber ekstra ind og ruster os med de mest livsvigtige varer, så skal vi jo også have mere plads, så vi kan sikre forsyningssikkerheden de kommende år. Samtidig skal vi have opmærksomhed på, at varerne ikke bliver for gamle, og at vi ikke gør os afhængige af enkelte leverandører. Det er alt for sårbart i krisetider,” siger Thomas Rohden.
Øget fokus på beredskab
Region Hovedstaden har fået en beredskabsenhed med syv ansatte, som sammen med hospitaler, virksomheder, stabe og regionsledelsen arbejder med at gøre regionens samlede beredskab langt mere systematisk, så vi er mere parate til at handle både på det strategiske, taktiske og det operationelle niveau, hvis vi rammes af kriser. Lige efter efterårsferien afholdes der fx alarmeringsøvelser for den regionale kriseledelse.
Herudover har regionens hospitaler, virksomheder og centre over en bred kam mandet op, så man lokalt kan blive bedre rustet til håndtering af de udfordringer, vi står over for i en omskiftelig og usikker verden.
”Udover at alle dele af regionen styrker deres beredskabsplaner og arbejder med sårbarheder, så er øvelser en meget vigtig del af et robust beredskab. Det skruer vi op for – bl.a. i samarbejde med Styrelsen for samfundssikkerhed,” siger Thomas Rohden.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:34:31 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:29:33 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Forbedret busdrift giver 270.000 flere passagerer på ét år30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et år med 10-minutters drift på buslinje 22 har fået over en kvart million flere passagerer til at tage bussen mellem Hvidovre og Glostrup. Det er næsten dobbelt så mange som forventet.
Regionen styrker indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien29.10.2025 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Med nye initiativer vil Region Hovedstaden skrue op for indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien – blandt andet ved at inddrage voksenpsykiatere, lægesekretærer og de praktiserende læger.
Region Hovedstaden baner vejen for mere samarbejde med civilsamfundet i Region Østdanmark29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan hospitaler og andre af regionens tilbud bedst spille sammen med de mange gode kræfter i civilsamfundet? Det spørgsmål danner kernen i en ny vision for samarbejdet med civilsamfundet, som Region Hovedstadens regionsråd har vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum