Øresundsbron

Trafikpåvirkning på Øresundsmotorvejen fra 20. oktober

Del

Trafikanter skal forvente betydelig påvirkning på Øresundsmotorvejen på grund af kranarbejde ved Københavns Lufthavn. Den sidste frakørsel til lufthavnen på E20 – i retning mod Sverige – lukkes, og trafikanter henvises til tidligere frakørsler.

Især i myldretiden om morgenen og eftermiddagen kan dette forårsage køer på strækningen fra d. 20. oktober og frem til slutningen af november.

Et kranarbejde i forbindelse med udbygningen af stationen ved Københavns Lufthavn vil påvirke trafikken på Øresundsmotorvejen fra den 20. oktober.
Et kranarbejde i forbindelse med udbygningen af stationen ved Københavns Lufthavn vil påvirke trafikken på Øresundsmotorvejen fra den 20. oktober. Øresundsbron

Som en del af Sund & Bælts projekt for den nye station ved Københavns Lufthavn skal der opføres en gangbro og trapper fra lufthavnen til stationens nye perroner. Konstruktionerne bliver løftet på plads ved hjælp af en særlig mobilkran, der er så stor, at dele af Øresundsmotorvejen skal tages i brug.

Sådan påvirkes trafikken

  • E20’s kørebaner i retning mod Sverige lukkes midlertidigt, og trafikken dobbeltrettes på en ca. 1.500 meter lang strækning ved Københavns Lufthavn. Der må forventes længere rejsetider og forstyrrelser i denne periode.
  • Frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup lukkes midlertidigt.
    Trafikanter til lufthavnen anbefales at benytte frakørsel <17> Lufthavn V.
  • Øvrige trafikanter, der ikke skal til lufthavnen, opfordres til at bruge frakørsel <18> Tårnby eller <19> Ørestad.
  • Trafik over Øresundsbron: Hvis der opstår kø i retning mod Danmark, som breder sig ind i tunnelen, kan trafikken blive reguleret af sikkerhedshensyn for at undgå kø i selve tunnelen. Trafikken åbnes igen så snart det er muligt.
  • Begrænsninger for specialtransporter i retning mod Sverige. I perioden 20. oktober 2025 kl. 09.00 – 14. november 2025 kl. 18.00 er specialtransporter bredere end 3,30 meter eller længere end 30 meter ikke tilladt at passere området. Kontakt Sund & Bælt ved særlige behov: TA-VEJ@sbf.dk

Gode råd til trafikanter

  • Forvent længere rejsetider.
  • Kør forsigtigt og hold afstand.
  • Følg skiltningen nøje. Vejvisningen kan afvige fra det normale.
  • Misser du den sidste frakørsel til Kastrup? Vend ikke om på vejen. Kør i stedet til betalingsanlægget i Sverige og kontakt personalet – de kan hjælpe med en gratis vending direkte tilbage. Det er meget vigtigt ikke at forsøge at vende selv eller køre mod trafikken, da det udgør en sikkerhedsrisiko.

Fakta: Udvidelse af Københavns Lufthavn Station 

Øresundsbanen er i dag tæt trafikeret, og kapaciteten på strækningen er udfordret. Når Femern Bælt-tunnelen åbner, forventes togtrafikken at stige yderligere. For at imødekomme det voksende behov udvider Sund & Bælt derfor stationen ved Københavns Lufthavn.

Projektet omfatter etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner samt en ny forbindelse mellem Terminal 3 og de nye perroner. De nye perroner på Københavns Lufthavn Station forventes at stå klar til passagererne i 2026.

Læs mere hos Sund & Bælt.

Afspærringer på Øresundsmotorvejen fra den 20. oktober til slutningen af november. Sund & Bælt

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Afspærringer på Øresundsmotorvejen fra den 20. oktober til slutningen af november.
Afspærringer på Øresundsmotorvejen fra den 20. oktober til slutningen af november.
Sund & Bælt
Download

Links

Om Øresundsbron

Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.

Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye