Roskilde Universitet tager yderligere skridt for at sikre kvalitet og relevans
Roskilde Universitet har udfordringer med optag af et større antal studerende uden for Europa, som ikke har kunnet leve op til gængse krav til studieaktivitet og fagligt niveau, hvilket har haft en betydning for kvaliteten af visse uddannelser. Derfor indfører universitetet nu yderligere tiltag.

Roskilde Universitet ser med stor alvor på udfordringerne med kvalitet. Universitetets vigtigste opgave er at sikre dygtige kandidater til arbejdsmarkedet, herunder også at de diplomer, de studerende udstyres med, opfattes som udtryk for høj faglig kvalitet.
Roskilde Universitet har lukket uddannelsen Business Administration and Leadership, der især var udfordret med en høj andel af udenlandske selvbetalere uden tilpas fagligt niveau.
Loft på alle engelsksprogede uddannelser
Universitetet har nu fået tallene for det reelle kandidatoptag for sommerstart 2025. Optaget af studerende fra Bangladesh er faldet med 37%.
”De hidtidige tiltag har virket og har virket hurtigt,” siger rektor Hanne Leth Andersen.
”Samtidigt kan vi dog se, at flere uddannelser fortsat har en ubalance i optaget, hvilket påvirker studiemiljøet og det faglige miljø,” tilføjer hun.
Set i lyset af de faglige udfordringer, man har set, det kan medføre, har Roskilde Universitet besluttet at stramme yderligere op i forsvar for kvaliteten:
”Vi sætter nu et restriktivt loft over optaget for hver enkelt af vores engelsksprogede kandidatuddannelser, så vi kan styre optaget og sikre, at kun de reelt egnede kommer ind, og i et antal der sikrer en forsvarlig balance,” siger Hanne Leth Andersen.
Derudover indføres øgede adgangskrav, både sprogligt og fagligt.
RUC lukker uddannelser og fremskynder kandidatreform
Roskilde Universitet fremlagde allerede i januar 2025 en plan for implementering af regeringens kandidatreform, og ledelsen finder nu, at der er behov for at fremskynde beslutningerne.
”Vi besluttede med implementeringen af regeringens kandidatreform at afvikle otte kandidatuddannelser frem mod 2028. Vores uddannelsestilbud var for bredt i forhold til at sikre den kvalitet, vi gerne ville levere, fx oplevede vi for lavt optag eller udfordringer med employability,” fortæller Hanne Leth Andersen og fortsætter:
”Universitetet vælger nu at udfase de otte uddannelser allerede fra og med 2026, så der ikke optages flere, udover de studerende som har retskrav. Dette sker også for at fremskynde arbejdet med at udvikle de uddannelser, der skal fortsætte, og de nye uddannelser, der skal styrke sammenhængen til arbejdsmarkedet, herunder de nye erhvervskandidatuddannelser.”
Straksimplementering af yderligere tiltag fra regeringen
Roskilde Universitet ser frem til de nye tiltag fra uddannelses- og forskningsministeren og vil også implementere de skærpelser, som skal sikre, at de engelsksprogede uddannelser også fremover har et bæredygtigt og balanceret optag.
”Vi bakker fuldt op om ministerens fokus på kvalitet, balance og ansvarlighed. Det flugter med de værdier, Roskilde Universitet bygger på – at uddanne til virkeligheden og til samfundets behov,” siger konstitueret bestyrelsesformand Dea Forchhammer og fortsætter:
”Vi anerkender vores ansvar for at sikre kvalificerede studerende til vores uddannelser, og derfor vil vi i den kommende tid have særligt fokus på de rette kvalitetskrav samt gennem tæt samspil mellem universitetsledelse og bestyrelse sikre det bedste uddannelsesudbud fremover.”
Bestyrelsen har bedt universitetsledelsen om en tydelig udredning af forløbet frem til nu samt en plan for udbedring med klare kvalitetsmål, som der vil blive fulgt op på kvartalsvis.
”Det er bestyrelsen magtpåliggende at sikre, at man uddanner og forsker i høj kvalitet og overordnet er i samklang med den nationale uddannelses- og forskningspolitik,” siger Dea Forchhammer.
”Roskilde Universitet har en klar ambition om fortsat at være et universitet med høj kvalitet, som kan bidrage til det danske arbejdsmarked og til et innovativt forskningsmiljø, der matcher samfundets udfordringer i dag og i fremtiden.”
Udover en hurtig implementering af kandidatreformen er Roskilde Universitet også i gang med en administrationsreform, som vil øge muligheden for centralt at prioritere større fokus på optagelse og kvalitetsmål.
Roskilde Universitet har i forlængelse af implementeringen af sin egen kandidatreform i 2022 også stort fokus på koblingen til arbejdsmarkedet, hvor det fx er et krav for alle kandidatuddannelser at etablere partnerskab med en kommune i Region Sjælland.
Samlet overblik over de vedtagne tiltag:
- Restriktiv adgangsbegrænsning på alle internationale uddannelser på kandidatniveau
- Lukning for optag på de otte kandidatuddannelser, der skal afvikles frem mod 2028
- Suspendering af optag på uddannelsen Global and Development Studies i 2026, da der her opleves ubalanceret optag af udenlandske selvbetalere
- Skærpet faglig vurdering af alle potentielle studerende på internationale kandidatuddannelser.
- Udbredelse af højere sprogkrav til alle engelsksprogede kandidatuddannelser.
- Skærpelse af studiestartsprøven og af studieaktivitetskravene for alle studerende.
- Højere betaling på alle uddannelser for selvbetalende studerende (fra lande uden for Danmark/EØS).
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Ny forskning: Sømænds mentale sundhed under pres af digitalisering til søs14.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Feltarbejde ombord på skibe viser, hvordan teknostress antager særlige former i det maritime miljø. Forskeren bag studiet peger på mulige løsninger.
Ny millionbevilling skal kortlægge omkostninger og kvalitet for udsatte borgere på socialområdet10.10.2025 08:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt ledet af Roskilde Universitet og VIVE modtager 8 millioner af Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, om de stigende udgifter til socialområdet faktisk giver bedre kvalitet og forløb for borgerne.
To nye æresdoktorer på Roskilde Universitet9.10.2025 09:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Sociologen Laurent Thévenot og kemikeren Mark Ediger udnævnes til æresdoktorer på Roskilde Universitet.
Rektorskifte i 2026 på Roskilde Universitet8.10.2025 16:19:48 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen på Roskilde Universitet opslår nu den kommende stilling som ny rektor. Det sker med baggrund i, at nuværende rektor Hanne Leth Andersen tilbage i foråret meddelte, at hun ønskede at fratræde sin stilling den 1. april 2026, når hendes åremålsansættelse udløber. Efter eget ønske blev hun i 2023 ansat for en treårig periode.
Nyt projekt: Hvorfor bliver nogle mennesker bidt af flåter, men ikke andre?6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor (MSO) Karen Angeliki Krogfelt modtager en millionbevilling til at undersøge, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for flåtbid end andre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum