Trods global usikkerhed: Danske virksomheder har appetit på opkøb.

Del

EY Transaction Trends for Q3 2025 viser et solidt dansk marked for køb og salg af virksomheder, som trods usikkerhed nu ligger nu stort set på niveau med tidligere år.

Søren Krejler, leder af EY Parthenon i Danmark.
Søren Krejler, leder af EY Parthenon i Danmark.

Aktiviteten på det danske M&A-marked holder sig på et historisk højt niveau. I tredje kvartal 2025 blev der gennemført 204 handler – et fald på blot 8 % sammenlignet med forrige kvartal. Ser man på de seneste 12 måneder, er der gennemført 839 transaktioner, hvilket er meget tæt på 12-månedersrekorden på 835 transaktioner, der blev sat i forrige kvartal.

”Det er bemærkelsesværdigt, at aktiviteten på M&A-markedet stort set er fastholdt. Trods vedvarende geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed er der stadig høj aktivitet på tværs af sektorer, og den bekymring, vi havde tidligere på året for, at markedet ville gå i stå, er blevet gjort til skamme,” siger Søren P. Krejler, partner i EY og leder af EY-Parthenon, der udarbejder Transaction Trends-rapporterne.

Ifølge Søren Krejler handler det i høj grad om afstemte forventninger på begge sider af bordet.

”Hvor vi tidligere så, at man på sælgersiden var meget positiv – og måske også for positiv – i forventningerne til fremtiden, så er billedet nu, at sælgernes argumenter for virksomhedens fremtidige værdi vækker større genklang hos køberne. I kombination med lidt mindre global turbulens og lavere renter forklarer det den pæne handelsaktivitet,” siger han.

I mere end 4 ud af 10 handler er private equity og kapitalfonde involveret. Her er trenden, at flere opkøber virksomheder til deres platforminvesteringer for derefter at gøre dem klar til salg.

Stigende appetit på forsvarsindustrien

En anden vigtig konklusion fra tallene for 3. kvartal er en stigende aktivitet inden for forsvarsindustrien, der bliver mere og mere central i kraft af det øgede politiske fokus og den geopolitiske situation, forklarer Søren Krejler:

”Vi ser en større sult på handler inden for alt lige fra cybersikkerhed, kommunikationsudstyr, forsvarsudstyr til virksomheder, der er underleverandører til forsvarsindustrien. Det er en god historie for industrien, fordi de finansielle investorer på den måde konsoliderer branchen og dermed bliver bedre rustet til at levere til forsvaret både i ind- og udland.”

Blandt de øvrige sektorer er teknologi-, medie- og telesektoren (TMT) fortsat den mest aktive branche i kvartalet med 46 handler i 3. kvartal – trods et fald fra tidligere kvartaler.

Læs den fulde analyse af virksomhedshandlerne i Q3 her: Transaction Trends Q3 2025

Om analysen:

Transaction Trends udarbejdes af EY-Parthenon og er en kvartalspublikation, der identificerer trends og tendenser i det danske M&A-marked. Data kommer fra Mergermarket og omfatter handler, hvor danske virksomheder har været mål, køber eller sælger.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EY Godkendt Revisionspartnerselskab

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye