Mere end halvdelen af alle kommuner udelukker udsatte unge fra private fritidstilbud
15.10.2025 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra SMVdanmark viser, at mange kommuner afviser, at børn og unge kan gøre brug af den kommunale fritidspasordning, hvis fritidsaktiviteten udbydes af en privat aktør. Det begrænser udsatte børns adgang til fritidsaktiviteter. SMVdanmark opfordrer til at droppe forskelsbehandlingen og sætte børn og unges behov forrest.

SMVdanmark har foretaget en opgørelse af brugen af fritidspasordningerne på tværs af alle landets kommuner. Den viser, at 81,6 procent af kommunerne har en fritidspasordning, men at kun 27,6 procent inkluderer private aktører i tilbuddet. Hele 54,1 procent af kommunerne udelukker direkte private tilbud. Opgørelsen er baseret på aktindsigter hos alle kommuner i Danmark.
Fritidspasordningens formål er at få flere udsatte børn og unge med i fællesskaber. Men i langt de fleste af kommunerne er det altså kun et udsnit af de mulige fællesskaber, som der gives adgang til.
“Fritidspasset er en rigtig god idé. Det er et simpelt redskab, som giver udsatte børn og unge adgang til sunde fællesskaber. Men det giver slet ikke mening, at så mange kommuner udelukker private aktører og dermed lukker dørene for de unge,” siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark.
Børn og unge har brug for åbne døre – ikke for ideologiske kæpheste
Flere kommuner vælger således, at fritidspasset alene skal dække medlemskab i kommunale eller foreningsbaserede fritidstilbud, men afviser at lade støtten gælde for fx danseskoler eller fitnesstilbud, som ellers appellerer til mange børn og unge.
“Fritidspassets formål er at give muligheder til børn og unge i en udsat position. De børn har ikke brug for kommunal silotænkning og ideologiske kæpheste. De har brug for, at vi inviterer dem med ind i alle de sunde fællesskaber, som står klar til at inkludere dem. Det bør naturligvis også gælde de private fritidstilbud, som spiller en vigtig rolle rundt om i landet,” siger Alexander Søndergaard.
SMVdanmark: Sæt børnene og de unge forrest
SMVdanmark opfordrer kommunalvalgskandidater og kommende kommunalbestyrelser til at arbejde for, at fritidspasset skal kunne anvendes bredt - også i private fritidstilbud, der lever op til relevante kriterier.
“Vi håber, at både de nuværende og kommende folkevalgte i landets kommuner vil tage et grundigt kig på fritidspasordningerne. Vi opfordrer til, at man stopper forskelsbehandlingen og sætter børnene og de unge forrest,” siger Alexander Søndergaard.
Fakta SMVdanmarks opgørelse
-
81,6 % af landets kommuner har en fritidspasordning.
-
27,6 % af kommunerne lader fritidspasset dække private fritidstilbud.
-
54,1 % af kommunerne udelukker eksplicit private aktører fra ordningen.
-
18,4 % af kommunerne har ikke en fritidspasordning.
Kilde: SMVdanmark, aktindsigt i fritidspasordninger, juni 2025.
Fakta om fritidspas:
Fritidspasordningen giver børn og unge fra økonomisk eller socialt udsatte familier mulighed for at deltage i fritids- og foreningsaktiviteter. Ordningen kan omfatte økonomisk støtte til kontingent, udstyr eller aktiviteter og suppleres ofte med fritidsvejledning, hvor en vejleder hjælper barnet med at finde og fastholde en aktivitet. Den henvender sig typisk til børn og unge under 18 år og er en frivillig kommunal ordning, som varierer fra kommune til kommune.
Fritidspasordningen har vist sig at øge deltagelsen i fritidsaktiviteter samt styrke trivsel og sociale netværk. Ordningen finansieres af kommunerne selv.
Oversigt over kommunerne og fritidspasordninger
| Kommune | Har ritidspasordning: Ja/Nej | Tillader private aktører: Ja/Nej | Borgmesters parti |
| Albertslund | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Allerød | Ja | Nej | Venstre |
| Assens | Ja | Ja | Venstre |
| Ballerup | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Billund | Ja | Ikke taget stilling endnu | Venstre |
| Bornholm | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Brøndby | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Brønderslev | Ja | Nej | Venstre |
| Dragør | Ja | Ja | Det Konservative Folkeparti |
| Egedal | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Esbjerg | Ja | Ja | Venstre |
| Fanø | Ja | Ja | Det Radikale Venstre |
| Favrskov | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Faxe | Ja | Nej | Venstre |
| Fredensborg | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Fredericia | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Frederiksberg | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Frederikshavn | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Frederiksund | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Furesø | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Faaborg-Midtfyn | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Gentofte | Ja | Ja | Det Konservative Folkeparti |
| Gladsaxe | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Glostrup | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Greve | Nej | Nej | Venstre |
| Gribskov | Ja | Nej | Venstre |
| Guldborgsund | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Haderslev | Nej | Nej | Venstre |
| Halsnæs | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Hedensted | Nej | Nej | Venstre |
| Helsingør | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Herlev | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Herning | Ja | Nej | Venstre |
| Hillerød | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Hjørring | Ja | Ja | Venstre |
| Holbæk | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Holstebro | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Horsens | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Hvidovre | Ja | Ja | Socialistisk Folkeparti |
| Høje-Taastrup | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Hørsholm | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Ikast-Brande | Ja | Nej | Venstre |
| Ishøj | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Jammerbugt | Ja | Nej | Venstre |
| Kalundborg | Ja | Nej | Venstre |
| Kerteminde | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Kolding | Ja | Ja | Det Konservative Folkeparti |
| København | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Køge | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Langeland | Ja | Nej | Socialistisk Folkeparti |
| Lejre | Nej | Nej | Venstre |
| Lemvig | Nej | Nej | Venstre |
| Lolland | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Lyngby | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Læsø | Nej | Nej | Venstre |
| Mariagerfjord | Ja | Ja | Venstre |
| Middelfart | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Morsø | Ja | Nej | Venstre |
| Nordjurs | Nej | Nej | Venstre |
| Nordfyn | Ja | Nej | Venstre |
| Nyborg | Ja | Nej | Venstre |
| Næstved | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Odder | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Odense | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Odsherred | Ja | Nej | Nyt Odsherred |
| Randers | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Rebild | Ja | Ja | Venstre |
| Ringkjøbing-Skjern | Ja | Nej | Venstre |
| Ringsted | Nej | Nej | Venstre |
| Roskilde | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Rudersdal | Ja | Ja | Det Konservative Folkeparti |
| Rødovre | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Samsoe | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Silkeborg | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Skanderborg | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Skive | Ja | Ja | Venstre |
| Slagelse | Ja | Nej | Venstre |
| Solrod | Ja | Nej | Liberal Alliance |
| Soroe | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Stevns | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Struer | Ja | Ja | Venstre |
| Svendborg | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Syddjurs | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Sonderborg | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
| Thisted | Ja | Ja | Venstre |
| Tønder | Nej | Nej | Slesvigsk Parti |
| Taarnby | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Vallensbaek | Ja | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Varde | Ja | Nej | Venstre |
| Vejen | Nej | Nej | Det Konservative Folkeparti |
| Vejle | Ja | Nej | Venstre |
| Vesthimmerland | Ja | Ja | Venstre |
| Viborg | Ja | Ja | Venstre |
| Vordingborg | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Ærø | Ja | Ja | Socialdemokratiet |
| Aabenraa | Ja | Ja | Det Konservative Folkeparti |
| Aalborg | Nej | Nej | Socialdemokratiet |
| Aarhus | Ja | Nej | Socialdemokratiet |
Kontakter
Alexander SøndergaardUnderdirektør – politik & analyse
Tlf:+45 54 34 57 00soendergaard@smvdanmark.dkAsbjørn LindsøKommunikations- og pressechef
Tlf:21534364lindsoe@smvdanmark.dkSMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Mindre bøvl, mere virksomhed: SMVdanmark med ti bud til en ny regering12.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark præsenterer et nyt udspil med ti konkrete forslag til, hvordan en ny regering kan skabe bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder. Mindre bureaukrati, kortere betalingsfrister og bedre adgang til arbejdskraft skal styrke vækst og job i hele Danmark.
Dansk whisky skal på verdenskortet: 10 danske destillerier lancerer fælles whisky lørdag d. 7. marts 20266.3.2026 10:18:26 CET | Pressemeddelelse
Der skrives Danmarkshistorie når 10 danske destillerier lancerer én fælles whisky, der præsenteres lørdag på whiskymessen i Kolding. Overskuddet fra salget skal bl.a. gå til at markedsføre Danmark som et land for gastro-turisme og på den måde tiltrække turister og øge eksporten.
Ny analyse: SMV’er er klar til juniormesterlære – men potentialet bør løftes i kommuner og skoler4.3.2026 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ny medlemsundersøgelse fra SMVdanmark viser stor opbakning til juniormesterlære, men peger samtidig på et betydeligt uudnyttet potentiale. Ifølge SMVdanmark bør kommuner og folkeskoler tage et langt tydeligere ansvar for information, koordinering og opfølgning, hvis ordningen skal fungere i praksis.
SMVdanmark: Valget skal handle om, hvordan vi gør kagen større – ikke om hvem der skal have det største stykke26.2.2026 12:49:16 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen bør fokusere på, hvordan vi styrker væksten og fremtidssikrer dansk økonomi frem for alene at diskutere fordeling af råderummet. SMVdanmark efterlyser bindende mål for mindre bureaukrati og nye reformer, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dansk økonomi.
EU lovede bedre vilkår for mindre virksomheder med stort udspil – men kun hvert fjerde initiativ er ført ud i livet26.2.2026 09:43:37 CET | Pressemeddelelse
Kun 26 pct. af initiativerne i EU’s SME Relief Package er gennemført tre år efter lanceringen. SMVdanmark opfordrer til mere tempo i regelforenklingen og roser erhvervsminister Morten Bødskov for at have prioriteret dagsordenen under Danmarks EU-formandskab i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum