Hussalget når højeste niveau i september
Boligsidens nye handelstal viser, at der er solgt 5.715 villaer og rækkehuse i september. Det er det højeste månedsresultat i år, og med få handler topper det også det hidtil højeste niveau for september i Boligsidens statistik.

Danskernes appetit på ny bolig er stor. Især har boligkøberne fået smag for nyt hus.
Boligsidens nye handelstal viser nemlig, at der er solgt 5.715 villaer og rækkehuse i september, hvilket er det højeste antal solgte huse på månedsbasis i år.
Samtidig overgår dette års september-resultat lige akkurat det hidtil højeste niveau for måneden, som var i september 2020, hvor der dengang blev solgt 5.711 huse. Og set måned for måned skal vi tilbage til juni 2021 for at finde en måned med flere solgte huse.
”Vi har netop sendt tal på gaden, der viser prisstigninger for huse i 69 ud af landets kommuner i 3. kvartal 2025, og handelstallene bekræfter, at de stigende priser hænger sammen med en generelt højere handelsaktivitet. Der er kort sagt rigtig mange, der realiserer husdrømmen i øjeblikket over store dele af landet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Målt i forhold til september 2024 er salget af huse i år 19 procent højere, og som Birgit Daetz påpeger, gælder den stigende handelsaktivitet i størstedelen af landets kommuner.
I 80 af landets kommuner er der solgt flere huse i september i år end i samme måned sidste år.
I 2 kommuner er salget uændret, imens der i de resterende 16 kommuner er solgt færre huse.
”Der er selvfølgelig forskel på hvor stor en stigning i salget, de enkelte kommuner oplever, og hvor mange handler stigningen udgøres af. Men det er helt klart en landsdækkende tendens, at huskøberne i stigende grad melder sig på boligmarkedet,” siger Birgit Daetz.
Aktiviteten på resten af boligmarkeder er også stor
Samtidig er der også fuld fart på handlerne på de øvrige dele af boligmarkedet.
Samlet set blev der i september solgt 9.525 boliger. Det er det højeste månedsresultat i år og det næsthøjeste niveau for september - kun overgået af september i 2020.
Ser vi på ejerlejlighederne, er der i september 2025 solgt 2.015 styk.
Det er det højeste månedsresultat i år, og det nærmer sig rekorden fra september 2020, hvor der dengang blev solgt 2.094 ejerlejligheder.
”Salget af ejerlejligheder buldrer fortsat afsted med et antal handler i september, der er hele 26 procent højere end i samme måned sidste år. I København alene er der solgt lige over 700 ejerlejligheder i september, og Aarhus følger trop med høj aktivitet,” siger Birgit Daetz.
Sommerhuskøberne holder sig heller ikke tilbage. I september er der solgt 1.144 sommerhuse, hvilket er 31 procent flere end i samme måned sidste år og det næsthøjeste resultat for måneden i Boligsidens statistik.
Solgte boliger i september fordelt på boligtyper
|
Periode |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
September 2015 |
3.636 |
1.673 |
629 |
6.850 |
|
September 2016 |
3.976 |
1.793 |
759 |
7.239 |
|
September 2017 |
4.181 |
1.850 |
837 |
7.656 |
|
September 2018 |
4.040 |
1.520 |
821 |
7.136 |
|
September 2019 |
4.653 |
1.627 |
1.075 |
8.181 |
|
September 2020 |
5.711 |
2.094 |
1.323 |
10.247 |
|
September 2021 |
5.278 |
1.627 |
927 |
8.688 |
|
September 2022 |
3.323 |
983 |
583 |
5.450 |
|
September 2023 |
4.193 |
1.375 |
718 |
6.917 |
|
September 2024 |
4.790 |
1.598 |
870 |
7.924 |
|
September 2025 |
5.715 |
2.015 |
1.144 |
9.525 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa og villalejlighed. Kilde: Boligsiden
Solgte boliger i 2025 fordelt på boligtyper
|
Periode |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
Januar 2025 |
4.135 |
1.608 |
562 |
6.886 |
|
Februar 2025 |
4.502 |
1.708 |
710 |
7.538 |
|
Marts 2025 |
5.255 |
1.795 |
901 |
8.608 |
|
April 2025 |
4.994 |
1.700 |
953 |
8.309 |
|
Maj 2025 |
5.636 |
1.926 |
1.137 |
9.419 |
|
Juni 2025 |
5.396 |
1.823 |
1.125 |
9.075 |
|
Juli 2025 |
5.096 |
1.799 |
1.057 |
8.592 |
|
August 2025 |
4.853 |
1.745 |
1.205 |
8.462 |
|
September 2025 |
5.715 |
2.015 |
1.144 |
9.525 |
*Alle boligtyper dækker over andelsbolig, ejerlejlighed, fritidsbolig, fritidsgrund, helårsgrund, kolonihave, landejendom, lystejendom, rækkehus, villa og villalejlighed. Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse og lejligheder topper i oktober13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for oktober viser igen høj aktivitet på boligmarkedet. Oktober er indtil videre måneden med flest solgte huse og ejerlejligheder i 2025, og salget af de to boligtyper når samtidig næsthøjeste niveau for oktober i hele Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København er steget 20 procent på et år7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye oktober-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er steget 20 procent det seneste år. Huspriserne stiger også - mest i hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.
Færre boliger til salg: Udbuddet falder på tværs af alle boligtyper4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser relativt store fald i antal huse, lejligheder og sommerhuse til salg både i løbet af den seneste måned og i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Vi har handlet boliger for 230 milliarder i år21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre kvartaler har vi købt boliger for 230 milliarder kroner, og ser vi på september måned alene, er der sat ny rekord for omsætning på boligmarkedet. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Huspriserne stiger i størstedelen af landets kommuner9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye kvartals-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i 69 af landets kommuner. Samtidig har lejlighedspriserne fået endnu et kraftigt skub op i både København og Aarhus kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum