Offentlig høring: Kom og bliv klogere på kabelforbindelsen på tværs af Øresund torsdag 30. oktober
15.10.2025 09:10:00 CEST | Energinet | Pressemeddelelse
Energinets Øresundsprojekt, som skal forny 400 kV kablerne mellem Danmark og Sverige, er i offentlig høring fra 9. oktober til 7. no-vember 2025. Derfor afholdes et borgerrettet arrangement torsdag 30. oktober kl. 15-19 på campingpladsen i Hornbæk. Her kan du som nabo eller bruger af området få viden om og stille spørgsmål til projektet, der ifølge planen går i gang i 2026.

Danmark og Sverige er ikke kun forbundet af Øresundsbroen og flere færgeruter. Dybt nede på havbunden af Øresund løber flere elkabler, der er vigtige for elforsyningen på Sjælland.
Især de to store kabelforbindelser på 400 kV er kritiske for forsyningssikkerheden. I 2020 blev den ene elforbindelse udskiftet. Og ifølge planen skal kablerne til det andet system skiftes næste år.
Men før det kan ske, skal projektet miljøvurderes af Styrelsen for Grøn Areal-omlægning og Vandmiljø. Den proces er nu så langt, at miljøkonsekvensrapporten er blevet sendt i offentlig høring 9. oktober frem til 7. november 2025.
Naboer, foreninger og generelt interesserede kan frem til 7. november 2025 indsende kommentarer og input til projektet, før Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan give en endelig miljøtilladelse, den såkaldte paragraf 25-tilladelse.
Kom til ”Åbent hus” torsdag 30. oktober
Som led i den offentlige høring afholder Energinet et borgerrettet arrangement, hvor naboer, brugere af stranden og generelt interesserede borgere kan komme forbi til en kop kaffe og en uformel en snak med projektfolkene og høre mere om projektet.
Arrangementet finder sted torsdag 30. oktober kl. 15 – 19 på DCU-Camping Hornbæk, Planetvej 4, 3100 Hornbæk.
Det er et uformelt arrangement, hvor man bare kan møde op i løbet åbningstiden. Alle er velkomne til at komme forbi, og man behøver ikke tilmelde sig.
Næste skridt i projektet
Når miljøtilladelsen er i hus, skal der ske en række aktiviteter til lands og til søs, før det nye kabel kan sættes i drift.
I 2026 går arbejdet for alvor i gang:
- Arkæologiske undersøgelser til lands i og omkring kabeltracéet
- Forberedende arbejde på Skibstrupgård Højspændingsstation
- Udgravning og underboring af kabelforbindelse mellem Skibstrupgård Højspændingsstation og kysten
- Svenske Kraftnät står for at lægge et landkabel på den svenske side fra kysten op til Karolinelund Højspændingsstation
- Underboringer fra kysten og ud i havet som forberedelse til søkablet
- Søkablet mellem Danmark og Sverige skal udlægges, når vejret er mest roligt, dvs. i sommerperioden 2026
- Tilslutning og idriftsættelse af det nye søkabel vil ske i slutningen af 2026
- Fjernelse af de gamle søkabler. De gamle landkabler bliver liggende, da det vil påvirke natur og miljø mere at fjerne dem
Sådan bliver du påvirket og sådan kan du følge med
Anlægsarbejdet på land kan give støj og andre gener samt trafikale ændringer. Til søs skal andre skibe holde god afstand, når vi arbejder med at lægge søkab-ler ud og fjerne de gamle kabler.
Når kablet er i drift, vil der ikke være nævneværdig påvirkning af omgivelser, ligesom der heller ikke er i dag.
Du kan følge arbejdet via vores nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.
Det er muligt, at vi holder flere offentlige arrangementer, mens arbejdet udføres.
Mere arbejdet på Skibstrupgård Højspændingsstation
Det skal nævnes, at der er planlagt andet renoveringsarbejde på Skibstrupgård Højspændingsstation udover Øresundsprojektet.
Energinet arbejder nemlig på et andet kabelprojekt kaldet Kongernes Nordsjælland, hvor de store 400 kV luftledninger, der går op til stationen, skal lægges i jorden på en strækning på cirka 12 kilometer mod syd. Det vil medføre en del arbejde på stationen, som du kan læse mere om her.
Nøgleord
Kontakter
Rune BagerEnerginet
Tlf:30718094runba@energinet.dkBilleder

Links
Om Energinet
Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger. Læs mere på www.energinet.dk
Følg pressemeddelelser fra Energinet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energinet
Fejlagtigt flyttede kunder kommer tilbage til korrekt elleverandør10.8.2026 15:57:06 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har i samarbejde med markedets aktører sikret, at de kunder, der fejlagtigt blev flyttet i forbindelse med overdragelsen af kundeporteføljen fra Velkommen-koncernen, enten er tilbage hos den rette elleverandør eller bliver flyttet snarest. Samtidig ophæver Energinet suspensionen af Energidrift i DataHub-systemet, så virksomheden igen kan gennemføre leverandørskift og hverve nye kunder.
Energinet har midlertidigt bremset leverandørskift til Energidrift28.7.2026 11:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Energinet har fået meldinger om, at elhandelsvirksomheden Energidrift A/S har flyttet flere elkunder, end de har haft ret til. Energinet har derfor bedt selskabet om dokumentation for deres kundedialog, og har midlertidigt lukket for Energidrifts adgang til DataHub-systemet, hvor kundeaftaler og leverandørskift håndteres.
Over 32.000 elkunder får ny elleverandør30.6.2026 13:33:06 CEST | Pressemeddelelse
Elnetselskaber har opsagt aftale med flere elhandlere. Elhandlerne kan derfor ikke længere levere el til deres kunder. Energinet skal sikre, at forbrugerne får ny elleverandør. Der er tale om ca 32.500 forbrugere på Sjælland og Lolland-Falster.
Kabelarbejde på Vejlands Allé forlænges mod øst 23. juni – Artillerivej åbner for trafik inden16.6.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 23. juni udvider Energinet kabelarbejdet på Vejlands Allé på Amager. Næste strækning vil være mellem Center Boulevard og Røde Mellemvej, hvilket kan føre til trængsel især i myldretiden. Inden dette arbejde går i gang, bliver Artillerivej åbnet op for gennemkørende trafik.
Energinet besøger Sydsjælland for at gå i dialog om fremtidens elnet15.6.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra 18. til 20. juni ruller Energinet ud på Sydsjælland med en infotrailer for at møde borgerne i øjenhøjde og invitere til dialog om behovet for mere elinfrastruktur i Danmark. Traileren besøger Haslev, Vordingborg og Næstved, hvor interesserede kan komme forbi og blive klogere på den grønne omstilling, elnettets udvikling – og hvorfor der bliver brug for flere elmaster og højspændingsstationer i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum