Nye vinterdækregler: 16 pct. skifter ikke til vinterdæk – og det kan koste dig dyrt
En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at 16 pct. af danskerne ikke skifter til vinterdæk. Fremover kan det resultere i bøder på 1.000 kr. per dæk.

Efteråret og vinteren er lige om hjørnet. Men når dagene bliver mørkere og temperaturerne falder, havner mange bilister hvert år i glatføreulykker, fordi de ikke har skiftet til vinterdæk.
En ændring i færdselsloven trådte i kraft den 1. juli i år. Den betyder, at det fremover bliver ulovligt at køre med sommerdæk om vinteren, hvis vejene er dækket af sne, is, sjap eller frost. I sådanne tilfælde betragtes sommerdæk som "åbenbart uegnede dæk" og kan ikke længere benyttes lovligt. Overtrædelse kan medføre en bøde på 1.000 kr. per dæk.
Det er dog ikke alle bilister, der er klar over de nye regler.
Ifølge en ny undersøgelse fra Alm Brand blandt 1388 af deres kunder, så ved 51 pct. ikke, at der trådte nye regler for vinterdæk i kraft i sommeren 2025. Derudover tror hele 63 pct. af de adspurgte, at det stadig er lovligt at køre med sommerdæk om vinteren.
”Vores undersøgelse viser, at over halvdelen af vores kunder ikke er bekendt med de nye regler for kørsel med sommerdæk om vinteren. Det kan både blive dyrt i bøder og have alvorlige konsekvenser for trafiksikkerheden, hvis der ikke skiftes til vinterdæk,” siger Christian Johansen, direktør for Motor hos Alm. Brand.
Undersøgelsen afslører også, at 11 pct. af bilisterne har prøvet at køre med sommerdæk om vinteren, mens 16 pct. svarer, at de slet ikke skifter til vinterdæk.
”Vi ser desværre hvert år, at mange bilister havner i glatføreulykker, fordi de ikke har skiftet til vinterdæk. Sommerdæk mister deres greb, når temperaturen falder under 7 grader, hvilket øger risikoen for ulykker markant. Vinterdæk giver derimod væsentligt bedre vejgreb, og det er ikke kun en fordel for dig, men også for dine medtrafikanter,” tilføjer Christian Johansen.
Sådan gør du bilen vinterklar
- Skift til vinterdæk. Alm. Brand anbefaler at skifte, når temperaturen kommer under 7 grader.
- Sørg for, at bremser, sprinklersystem, viskerblade og lygter er i orden.
- Sørg for at have det rigtige dæktryk. Så bremser du bedre og kører mere sikkert i svingene.
- Smør olie i låse og på dørlister af olie, så de ikke fryser fast.
- Tjek, at kølervæsken er frostsikker.
- Hav altid en isskraber liggende i bilen.
- Medbring et tæppe eller en plaid, så du kan holde varmen, hvis bilen svigter.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group i Alm. Brands eget kundepanel, som repræsenterer et udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført 1388 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 18.-25. september 2025.
Hvor vigtig er din bilforsikring for din tryghed i efterårs- og vinterperioden?
- Meget vigtig: 58 %
- Vigtig: 29 %
- Mindre vigtig: 5 %
- Ikke vigtig: 8 %
Har du kørt med sommerdæk om vinteren?
- Ja: 11 %
- Nej: 89 %
Hvornår plejer du at skifte til vinterdæk?
- September: 2 %
- Oktober: 43 %
- November: 37 %
- December: 2 %
- Jeg skifter ikke til vinterdæk: 16 %
Hvad får dig til at skifte til vinterdæk?
- Vejrudsigten: 25 %
- Påmindelse fra værkstedet: 14 %
- Kalender (årstiden): 54 %
- Andet: 17 %
Må man ifølge færdselsloven køre med sommerdæk om vinteren?
- Ja: 63 %
- Nej: 37 %
Ved du, at der er trådt nye regler for vinterdæk i kraft i sommeren 2025?
- Ja: 49 %
- Nej: 51 %
Hvad er vigtigst for dig ved valg af vinterdæk?
- Pris: 16 %
- Sikkerhed/vejgreb: 83 %
- Komfort/støj: 21 %
- Miljøvenlighed: 4 %
- Andet: 8 %
Hvad kunne gøre dig mere tryg i forhold til bilkørsel i efterårs- og vinterperioden?
- Gode råd til sikker vinterkørsel: 19 %
- Vejledning fx fra forsikringsselskab: 9 %
- Jeg føler mig allerede tryg: 71 %
- Andet: 8 %
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Ny undersøgelse: Mange danskere risikerer ekstraregning i efterårsferien10.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er en af de mest populære ferier blandt danskerne, hvor mange søger mod sol, varme og gode oplevelser i udlandet. Men næsten 30 pct. har ikke en rejseforsikring, og henholdsvis 35 pct. og 12 pct. kunne finde på at rejse på efterårsferie uden afbestillings- eller rejseforsikring, viser en ny undersøgelse.
Landbrugskunder får hjælp til at forebygge kostbare skader8.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker for mange skader i danske landbrug. Derfor går forsikringsselskabet Alm. Brand nye veje for at vende tendensen og giver hjælp til hver femte af deres større landbrugskunder med at forebygge skader.
Alm. Brand ser en firdobling af rotteskader i biler5.10.2025 13:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Alm. Brand har fra 2022 til 2024 oplevet en firdobling af rotteskader på biler. Samtidig er de gennemsnitlige skadeomkostninger i samme periode fordoblet.
Alm. Brand har assisteret 20 stormramte danskere i løbet af natten til lørdag efter 'Amy'4.10.2025 14:22:28 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af natten til lørdag har forsikringsselskabet Alm. Brands skadeservicefirma været i gang for at hjælpe danskere med skader forårsaget af stormlavtrykket Amy, der har ramt flere dele af landet. I alt har Alm. Brand assisteret 20 danskere på tværs af hele landet med alt fra oversvømmelser i boliger til sikring af løse tagsten.
Alm. Brand advarer kunder: Sender 200.000 SMS’er om weekendens vejr3.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stormlavtryk har kurs mod Danmark, og DMI har udsendt varsel om vindstød af stormstyrke samt risiko for kraftig regn i store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand har derfor sendt 200.000 SMS’er med konkrete råd til forebyggelse af weekendens voldsomme vejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum