Norge sætter tempoet i det nordiske elbilsalg – og Danmark kan tage ved lære
Norge nærmer sig fuld elektrificering, og Danmark følger stærkt efter. Med de planlagte afgiftsstigninger efter nytår risikerer Danmark dog at miste momentum i den grønne omstilling.

Elbilerne sætter for alvor kursen i Norden, hvor Norge igen topper med en elbilandel på 98,3 procent af nyregistreringerne i september. Danmark følger stærkt efter med 73,4 procent, den højeste andel nogensinde, mens Finland og Sverige når 43,2 og 38,6 procent. Udviklingen viser, at elektrificeringen fortsat accelererer på tværs af Norden, men også at Norge fastholder sin position som foregangsland for den grønne omstilling. Norges elandel er et resultat af en kombination af forskellige økonomiske incitamenter, herunder lav eller ingen registreringsafgift på elbiler. Det viser, at den rette politiske opskrift virker.
"Norge har hatt en ledende rolle innen elektrifiseringen av veitrafikken, og elbilenes andel av det samlede bilsalget utgjør nå nærmere 100 prosent. Vår erfaring viser at det er helt avgjørende med sterke økonomiske insentiver for å fremme den grønne omstillingen, og at dette best tar form av avgiftsfordeler som gjør elbilene til et naturlig og opplagt førstevalg for innbyggerne,” siger Harald Jachwitz Andersen, direktør i Bilimportørenes Landsforening.
Danmark kan tage ved lære af Norges elbilsucces
Norge har vist, at politisk prioritering af den grønne omstilling virker. I Danmark er der højt tempo på elbilsalget og september bød på flere grønne rekorder. Politikerne har nu mulighed for at sikre den videre udvikling på vej mod en elbilsucces på samme niveau som Norge ved at skabe en bilbeskatningsmodel, der belønner grønne valg og ny teknologi. Hvis politikerne derimod lader afgiften på elbiler stige fra nytår, risikerer Danmark at bremse den ellers hastige omstilling af bilparken.
”Norge har vist vejen. Ved fastholdelse af de rigtige incitamenter, følger resultaterne. Danmark kan hente meget inspiration fra den norske model, hvor omstillingen til grønne biler har været politisk prioriteret. Alternativet er vores øvrige nabolande, hvor incitamenterne er blevet fjernet og elbilsalget har tabt pusten. Det er nu, at de danske politikere skal træffe den rigtige beslutning og sikre en langsigtet bilbeskatningsmodel til gavn for den grønne omstilling,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkØyvind Solberg ThorsenDirektør, OFV
Tlf:+ 47 959 26 018ost@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Grønne rekorder i septembers bilsalg – men politisk tøven truer fremgangen1.10.2025 07:29:41 CEST | Pressemeddelelse
I september kørte 9 ud af 10 nye personbiler til private på el, hvilket er ny rekord. Men elbilernes udvikling i Danmark er truet af potentielle afgiftsstigninger ved årsskiftet. Svenske erfaringer illustrerer tydeligt, hvor afgørende politisk opbakning er for den grønne omstilling af bilparken.
EU’s bilsalg stiger i august – men i Danmark truer kommende afgiftsstigninger den grønne udvikling25.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU voksede i august og elbilerne fyldte mere end tidligere. Dog er udviklingen ikke garanteret, og erfaringer fra flere lande viser, at elbilsalget hurtigt kan bremse op – hvilket også risikerer at ske i Danmark, hvis registreringsafgiften på elbiler som planlagt stiger fra nytår.
Elektrisk fremgang i nordisk bilsalg – men svenskerne advarer Danmark12.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens elbiler topper salgslisten i Danmark, er top 3 personbiler i Sverige stadig drevet af fossile brændstoffer. Svenskerne advarer danske politikere om at begå samme fejl.
Elektrisk bilsalg i august. Usikkerhed om afgifter truer1.9.2025 06:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i august var stabilt, og elbilerne forblev det mest populære valg med en markedsandel på 69 procent. Den videre udvikling er dog præget af stor usikkerhed, da en politisk afklaring på bilafgifterne fortsat afventer.
EU bilsalg i fremgang i juli28.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU steg med 7,4 procent i juli 2025. Elbilerne var i front med en vækst på 39,1 procent og udgjorde 15,6 procent af alle nye biler i EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum