Elektrisk milepæl: En halv million elbiler i Danmark
Den danske bilbestand har nu rundet 500.000 elbiler. Milepælen vidner om den hastige grønne udvikling på bilområdet gennem de seneste år.

Der er tempo på den grønne omstilling af vejtransporten, og elbilerne har i den grad sat deres præg på det danske marked i de seneste år. Det har resulteret i, at der nu er mere end en halv million elbiler i den danske bilbestand. Pr. 23. oktober fandtes der ifølge bilstatistik.dk nemlig 500.002 elbiler i Danmark, hvilket er en markant stigning på relativt kort tid. I april 2025 nåede elbilbestanden 400.000, mens der milepælen 300.000 eldrevne biler blev nået for kun et år siden - i oktober 2024.
"Den grønne omstilling af bilparken i Danmark har momentum, når vi på lidt over et år har tilføjet 200.000 elbiler til bestanden. Milepælen illustrerer, at der har været stor interesse i at fremme den grønne omstilling fra politisk side, mens også forbrugerne har god appetit på at vælge grønt," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilernes udbredelse skyldes både teknologisk udvikling og et voksende udbud af biler, men særligt økonomiske incitamenter som den reducerede registreringsafgift for elbiler. Derfor er det også meget positivt for udviklingen, at den nye finanslovsaftale for 2026 forlænger elbilernes afgiftsrabat, hvilket betyder, at Mobility Denmark forventer, at bilparken allerede i 2028 vil indeholde en million elbiler.
"Den nye finanslovsaftale er en stor sejr for den grønne omstilling. Der er store CO2-reduktioner at hente i omstillingen af bilparken, og det betyder, at elbilerne spiller en afgørende rolle for, at Danmark når klimamålene. Det er positivt, at aftaleparterne bag finansloven har prioriteret at fastholde udviklingen ved at sikre, at elbilen forbliver et økonomisk attraktivt valg. Det resulterer i, at der ikke er langt til en million elbiler i Danmark," siger Mads Rørvig.
Mobility Denmark udgiver løbende nyheder om milepæle i den danske bilbestand, på baggrund af data fra bilstatistik.dk.
Top 20 over elbilmodeller i den danske bilbestand for personbiler
| Nr. | Mærke | Model | Antal |
| 1 | Tesla | Model Y | 44.790 |
| 2 | Tesla | Model 3 | 37.655 |
| 3 | Volkswagen | ID.4 | 33.922 |
| 4 | Skoda | Enyaq iV | 29.569 |
| 5 | Volkswagen | ID.3 | 25.379 |
| 6 | Audi | Q4 e-tron | 18.105 |
| 7 | Mercedes-Benz | EQA | 13.328 |
| 8 | Hyundai | Kona | 10.456 |
| 9 | Polestar | 2 | 10.378 |
| 10 | Volvo | XC40 | 9.264 |
| 11 | Cupra | Born | 8.991 |
| 12 | Mercedes-Benz | EQB | 8.761 |
| 13 | Skoda | Elroq | 8.399 |
| 14 | Volkswagen | ID.5 | 8.118 |
| 15 | Kia | Niro | 7.429 |
| 16 | BMW | iX3 | 7.290 |
| 17 | Ford | Mustang Mach-E | 6.824 |
| 18 | Hyundai | Ioniq 5 | 6.686 |
| 19 | Mini | 3-dørs | 6.672 |
| 20 | Renault | Megane E-Tech | 6.343 |
Kilde: bilstatistik.dk
Pressefoto
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Videregivelse af tal og datamateriale fra pressemeddelelsen må kun finde sted med henvisning til Bilstatistik.dk.
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Om Mobility Danmark
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Vækst i bilsalget i november1.12.2025 06:55:57 CET | Pressemeddelelse
Personbilsalget steg i november, hvor 15.910 nye biler blev indregistreret – en fremgang på 6,6 procent. Elbilerne udgjorde 73,7 procent af registreringerne og hele 91,2 procent af de nye personbiler til privatpersoner.
OPDATERET: Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 09:09:35 CET | Pressemeddelelse
Ny version med opdateret tal for drivmiddelfordelingen - Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
Oktober bragte fremgang i EU-bilsalg25.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der kom mange nye personbiler til EU i oktober måned, og især de elektriske biler oplevede medvind, med en fremgang på 38,6 procent.
Bøderegn lurer: Nye vinterdækregler kan ramme tusindvis af bilister20.11.2025 10:32:41 CET | Pressemeddelelse
Nu er vintervejret sat ind og ny lovgivning kræver vintermærkede dæk i sne, is og sjap. Bilister risikerer en bøde på 4.000 kr., hvis Politiet vurderer, at bilen ikke er udstyret med dæk, der er egnede til vinterføre.
Det danske bilsalg voksede mest blandt de nordiske lande i oktober14.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stigningen i antallet af nyregistrerede personbiler var mest markant i Danmark i oktober måned. Elektrificeringen af bilmarkedet er fortsat mest fremtrædende i Norge, efterfulgt af Danmark, hvor udviklingen forventes at fortsætte efter aflysning af de planlagte afgiftsstigninger på elbiler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum