Elgiganten oplever eksplosivt salg af laptops

-”Salget af laptops er steget eksplosivt i oktober, og det viser tydeligt, at danskerne reagerer på både Windows 10-udfasningen og de nye AI-funktioner som Co-pilot,” fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.
Salget af laptops i Danmark er steget eksplosivt i oktober, drevet af to klare faktorer: Windows 10-udfasningen den 14. oktober, som betyder, at ældre computere ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer, og nye AI-funktioner som Microsoft Co-pilot, der gør moderne hardware mere attraktiv for forbrugere, der ønsker bedre digitale oplevelser og sikkerhed.
-”Mange danskere opgraderer nu for at sikre deres data og samtidig kunne udnytte den nyeste teknologi fuldt ud,” fortsætter Peder.
Sikker genanvendelse af gamle computere
Mange danskere lader stadig gamle computere ligge i skuffen, fordi de er bekymrede for, hvor deres data ender. Hos Elgiganten kan kunderne aflevere deres elektronik i Secure Collect-containere, som er aflåste og plomberede. Data slettes først af autoriseret personale, når enhederne transporteres til genanvendelse.
– “Secure Collect sikrer, at man trygt kan skifte PC uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Samtidig kan de gamle enheder genanvendes, så de værdifulde materialer får nyt liv,” siger Peder Stedal.
Selvom en PC er udskiftet, indeholder den stadig materialer som kobber, guld og aluminium. Ved at aflevere den korrekt kan ressourcerne genanvendes, samtidig med at datasikkerheden bevares, hvilket giver forbrugerne ro i sindet, når de opgraderer til ny teknologi.
Fakta:
- Windows 10 udfases 14. oktober 2025 – herefter modtager systemet ikke sikkerhedsopdateringer.
- Tal fra Danmarks Statistik viser at fire ud af ti danskere gemmer deres gamle laptop, når de køber ny. Kilde: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49356
- Elgiganten modtager alle typer dataholdig elektronik i Secure Collect-containere i alle 49 varehuse.
Nøgleord
Kontakter
Therese Røsland SkovPR- & Kommunikationsansvarlig Elgiganten A/S
Tlf:27 61 41 82presse@giganten.dkBilleder
Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag ca. 2.400 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Beauty tech boomer8.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skønhedsmarkedet fortsætter sin vækst i 2025, og Elgiganten mærker en tydelig stigning i interessen for beauty-produkter - salget i denne kategori er fordoblet sammenlignet med samme periode sidste år.
Elgiganten investerer i medarbejderudvikling: 400 ansatte deltog i årets største produktkursus.30.9.2025 12:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten har netop afholdt årets største produktkursus, hvor knap 400 medarbejdere fra hele landet var samlet til to dages træning og inspiration. Formålet var at styrke medarbejdernes kompetencer og give dem en unik indsigt i den nyeste teknologi og de nyeste hvidevarer - en investering i både faglighed, motivation og kundeoplevelsen.
Tusindvis af danskere bør opgradere PC’en i efteråret24.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 14. oktober 2025 stopper Microsoft al support til Windows 10. Dermed mister omkring 45% af de danske PC’er den løbende sikkerhedsopdatering, der i dag beskytter mod digitale trusler. Elgiganten oplever, at mange danskere stadig mangler at tage stilling - og tilbyder rådgivning, så overgangen bliver så enkel som mulig.
Odense først i Danmark: komponent-premiere trak folk til – fejringen fortsætter hele ugen9.9.2025 10:59:28 CEST | Pressemeddelelse
Elgiganten i Odense åbnede i fredags dørene til kædens første butik med et helt nyt gaming-univers dedikeret til PC-komponenter og gaming. Interessen var stor, da både gamere og nysgerrige kunder lagde vejen forbi for at opleve produkterne, aktiviteterne og de særlige åbningstilbud.
Elgiganten lancerer nyt butiksunivers for PC-komponenter26.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gaming fylder mere end nogensinde – både i fritiden og i unges identitet. Nu tager Elgiganten et markant skridt og lancerer et nyt gaming-univers, der gør det nemmere og mere inspirerende at bygge sin egen PC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum