Tre danske universiteter går i skyen med KMD
13.10.2025 09:21:08 CEST | KMD A/S | Pressemeddelelse
Tre af landets største universiteter har indgået aftale med KMD om levering af KMD WorkZone, og overgår samtidig til KMD’s EU-baserede cloud-løsning, der lever op til markedets strengeste sikkerhedskrav.

Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet underskrev i september kontrakt med KMD om levering af KMD WorkZone. Universiteterne har gennemført et omfattende udbudsforløb, og tager nu et stort skridt ind i fremtiden med en ny EU-baseret cloud-løsning placeret i et dansk datacenter.
Den nye aftale løber over ni år og markerer et vigtigt skridt i universiteternes digitale udvikling. Med den nye kontrakt får de tre universiteter adgang til en moderne, sikker og fuldt compliant SaaS-løsning, der lever op til EU’s krav om dataresidens og suverænitet, samtidig med at den understøtter forskning og uddannelse på højeste internationale niveau.
“Vores kunders datasikkerhed er en ultimativ topprioritet. Med aftalen sikres universiteterne en moderne cloud-løsning, der både opfylder EU’s krav og giver dem større kontrol over deres egne data. Igennem udbudsprocessen har KMD demonstreret, at WorkZone kan understøtte universiteternes forretningskritiske behov. Derudover får universiteterne en platform, hvor de kan digitalisere nuværende fagprocesser, med mulighed for at erstatte andre universitetsspecifikke fagsystemer i fremtiden.” siger Jan Gaardboe Jensen, Senior Vice President i KMD.
Universiteternes overgang til WorkZone EU-cloud sker efter mange år med standardprogrammet.
Cloud-løsning med fokus på sikkerhed og suverænitet
KMD introducerede den nye cloud-løsning tidligere på året som en del af en større strategi for at imødekomme kravene til datasikkerhed i den offentlige sektor. Mange offentlige kunder har tidligere været forhindret i at bruge cloud-tjenester, men med den nye løsning kan de nu drage fordel af cloudens fleksibilitet uden at gå på kompromis med EU’s krav til databeskyttelse.
”Med overgangen til WorkZone i skyen får vi en fleksibel og fremtidssikret platform, der styrker den digitale understøttelse af arbejdsgange. Det giver et solidt fundament for sikker, effektiv og sammenhængende sagsbehandling på universiteterne,” siger Carsten Bæhrenz, enhedschef for digitalisering af HR på Aarhus Universitet.
Om KMD WorkZone
KMD WorkZone er en Enterprise Information Management (EIM)-platform, der bruges af både offentlige og private organisationer til at effektivisere arbejdsgange, styrke samarbejde og forbedre borgerbetjening. Løsningen giver mulighed for at modellere processer, bygge automatiseringer og skabe integrationer på tværs af organisationen. KMD WorkZone er en COTS-løsning, som dermed baserer sig udelukkende på standardprogrammet. Med den nye cloud-version bliver løsningen endnu mere skalerbar, sikker og fremtidssikret.
Kontakter
Marc GeertsenSenior Press & Communications AdvisorKMD
Tlf:28894018gmg@kmd.dkBilleder
Om KMD A/S
KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.
Følg pressemeddelelser fra KMD A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KMD A/S
KMD henter erfaren transformationsprofil som ny CFO2.9.2026 15:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Carsten Dyrup Revsbech er tiltrådt som ny CFO i KMD. Han kommer med mere end 25 års erfaring fra ledende finansroller, og skal medvirke til at styrke eksekveringen af KMDs nye strategi.
KMD leverer stærkt resultat under omfattende transformation29.6.2026 09:36:30 CEST | Pressemeddelelse
KMD leverer et overskud på 297 millioner i regnskabsåret 2025/2026. Regnskabet afspejler flere års arbejde med at fokusere forretningen og skabe et mere robust fundament for KMDs videre udvikling.
KMD melder sig ind i Dansk Industri15.6.2026 12:37:53 CEST | Pressemeddelelse
KMD melder sig ind i Dansk Industri (DI) som led i virksomhedens ambition om at spille en endnu mere aktiv rolle i udviklingen af fremtidens digitale samfund.
Tidligere borgmester skal styrke KMDs samarbejde med kommunerne3.6.2026 10:00:07 CEST | Pressemeddelelse
KMD har ansat tidligere borgmester i Herlev Kommune, Thomas Gyldal Petersen, som ny Senior Vice President med ansvar for kommuneforretningen.
KMD integrerer datterselskaber for at skabe større kundeværdi26.5.2026 12:14:45 CEST | Pressemeddelelse
KMD har indledt processen med at fusionere datterselskaberne Edlund og Charlie Tango ind i KMD. Målet er at bringe flere kompetencer endnu tættere på kunderne og løse deres udfordringer på tværs af forretning og teknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
