Markant stigning i spændingsdyk i elnettet koster virksomheder millioner
I perioden efter 2016 er antallet af spændingsdyk i det offentlige elnet næsten tredoblet. Og det koster især for virksomheder inden for medicinal- og fødevareindustrien, hvor kritiske udfald i produktionen kan være lig med millioner af kroner i tabt produktion.

For årtier siden var den danske el-produktion overvejende baseret på fossile energikilder som kul, olie og gas. De sorte energikilder er dårlige for miljøet, men særligt på ét punkt havde de en klar fordel sammenlignet med grøn energi fra vindmøller og solen: Energiforsyningen var hele tiden tilgængelig, når forbruget var der. Ergo gik udbud og efterspørgsel op hele tiden, og udsvingene var minimale.
Med en accelererende grøn omstilling er det danske energimix til gengæld blevet markant mere komplekst. For når vinden ikke blæser, og solen går ned, skal der stilles om til gasturbiner eller andre faste energikilder, så vi alle kan se fodboldlandsholdet fejre store triumfer.
– Der er ingen tvivl om, at omstillingen til vedvarende energi er den rigtige vej at gå. Men lige nu, hvor vi står midt i transitionen, oplever vi en bagside ved de mange skift mellem energiformer, fordi det er blevet betydeligt vanskeligere for energiudbyderne at kontrollere produktionsmængden. Det betyder, at der i omstillingerne kan opstå få millisekunder med det, vi kalder for spændingsdyk, forklarer Rasmus Theill, der er country leader i Power Protection hos ABB Electrification.
Tredobling på seks år
For private forbrugere vil de fleste spændingsdyk være helt usynlige eller blot opleves som et lille glimt i en lampe. Anderledes alvorligt er det for en del af landets store industri- og produktionsvirksomheder, der ofte kan stå med en millionregning i tabt produktion efter et utilsigtet spændingsdyk.
– Et spændingsdyk eller en ustabil forsyning kan sætte en produktionslinje ud af spil i flere dage, og det kan være meget store millionbeløb, der går tabt på den konto, fortæller Rasmus Theill.
Tal fra Energinet, der er en statslig virksomhed med ansvar for det offentlige elnet, viser, hvor stort problemet med spændingsdyk er. I 2016 blev der registreret 29 spændingsdyk på tværs af det danske elnet, mens tallet i 2022, der er det seneste år med data, var steget til 91 styk.
Her er oversigt med spændingsdyk fra 2016 til 2022:
Årstal |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
Antal spændingsdyk |
28 |
25 |
29 |
44 |
36 |
62 |
91 |
Kilde: Energinet
– Selvom de nyeste tal ikke er offentliggjort endnu, tør jeg godt sige, at vi har set en endnu mere markant udvikling de seneste 2-3 år. Og når vi taler med produktionsvirksomheder inden for medicinal- og fødevarebranchen, hvor kravene til produktionskvalitet er tårnhøje, er det tydeligt, at spændingsdykkene udgør et stigende problem, siger Rasmus Theill.
Få virksomheder har i dag løsningen
Flere virksomheder inden for eksempelvis pharma-industrien har allerede taget deres forholdsregler mod udsvingene i elnettet, som hurtigt kan blive en dyr affære, hvis en produktionsbatch af en vare for eksempel må kasseres. En mulighed, som flere virksomheder kigger på, er at få installeret et backup-system, der sikrer, at der hele tiden er spænding på produktionen trods udfald i det offentliges elnet.
– Selvom mange virksomheder kender til løsningerne, er de usikre på, hvordan de kommer i gang. Derfor er der rigtig mange industrivirksomheder, der bare lever med de omkostningsfyldte ’brownouts’, men det er vigtigt at få fortalt, at der findes et alternativ. Hos ABB hjælper vi virksomhederne med at designe og implementere de rigtige løsninger i forhold til deres specifikke udfordringer, fortæller Rasmus Theill.
Han fortsætter:
– Om business-casen giver mening, afhænger selvfølgelig af branchen og det potentielle produktionstab ved en ustabil forsyning. I pharma- og fødevareindustrien ved vi, at det mulige tab er stort, mens det ikke er sikkert, at spændingsdyk er noget større problem, hvis produktionen blot kan genstartes. Datacentre er også udsatte for disse spændingsvariationer, men i modsætning til mange industrivirksomheder har de backup-løsninger designet ind, der sikrer deres kritiske last.
Da elektrificeringen af samfundet stadig er under udvikling, forudser Rasmus Theill, at spændingsvariationerne bliver flere og flere over de kommende år. Det betyder, at flere virksomheder vil få brug for at tænke i backup-løsninger til deres elforsyning.
Kontakter
Dorthe B. SchowKommunikations- og marketingdirektør
Tlf:+45 4035 6207dorthe.b.schow@dk.abb.comRasmus TheillABB A/S, Power Protection
Tlf:+45 21180440Tlf:+45 21180440rasmus.theill@dk.abb.comBilleder

Links
Om ABB:
ABB er teknologisk førende inden for elektrificering og automation, der muliggør en mere bæredygtig fremtid med effektivt brug af ressourcer.
Ved at forbinde teknisk knowhow og software optimerer vores løsninger den måde, hvorpå ting fremstilles, transporteres, drives og betjenes.
ABB bygger på over 140 års ekspertise, og vores mere end 105.000 medarbejdere brænder for at udvikle løsninger, der kan accelerere den industrielle transformation.
Følg pressemeddelelser fra ABB A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ABB A/S
ABB E-mobility leverer otte 400 kW ladestandere til Eviny og sikrer lynhurtig opladning i Odense10.7.2025 21:24:30 CEST | Nyhed
Den nordiske ladeoperatør Eviny og ABB E-mobility har et fælles mål om at gøre det hurtigt og let at oplade elbiler med pålidelige ladestandere, og nu har de to samarbejdspartnere gjort det nemmere at lade bilerne tæt på den fynske motorvej ved Odense.
CBRE er nu autoriset som den første danske ABB Value Provider til at drive transformationen af smarte bygninger1.7.2025 14:48:26 CEST | Pressemeddelelse
CBRE's autorisation som ABB's første danske Value Provider inden for bygningsautomation styrker lokal ekspertise og projektgennemførelse for energieffektive bygninger Samarbejdet sigter mod at imødekomme den stigende efterspørgsel på intelligente, kompatible automationsløsninger midt i en stramning af EU-reglerne. Det strategiske samarbejde forbedrer ABB's evne til at levere skalerbare bygningsautomationsløsninger til danske bygninger
ABB samler motor og drev i en strømlinet plug-and-play-platform1.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den slanke, strømlinede og kompakte LV Titanium Variable Speed Motor-platform muliggør hurtig installation af én person med reduceret kabelføring og uden behov for idriftsættelse, hvilket medfører lavere opsætningsomkostninger og mindre materialeforbrug. LV Titanium minimerer energiforbruget, reducerer CO2-udledning og sparer penge ved at levere IE5 Ultra-Premium energieffektivitet. Den meget kompakte størrelse gør LV Titanium til en brugervenlig opgraderingsmulighed til ældre, ineffektive Direct-Online (DOL) induktionsmotorer med et hurtigt investeringsafkast (ROI). Variable Speed Motor tilbyder en brugerdefineret løsning, der kan skræddersys til pumper, kompressorer og generelle industrielle applikationer i en række effekter fra 1,5 til 30 kW og nominelle hastigheder fra 1.500 til 4.500 o/min.
ABB-motor sætter ny verdensrekord med 99,13 % effektivitet16.6.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens mest energieffektive synkronmotor, leveret til et stålværk i Indien, forventes at give energibesparelser på omkring 61 GWh over en levetid på 25 år, med en tilbagebetalingsperiode på lidt over tre måneder.
ABB elektrificerer verdens største fabrik for offshore højspændingskabler9.12.2024 09:21:32 CET | Pressemeddelelse
NKT udvider sin fabrik for offshore højspændingskabler i Karlskrona, Sverige, og opfører et 200 meter højt kabeltårn. Produktionen vil køre døgnet rundt, så det er en topprioritet at sikre en stabil elforsyning. ABB vil forsyne fabrikken og tårnet med elektricitet via en omfattende løsning, der omfatter UniGear ZS1 koblingsanlæg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum