Over 100.000 flere seniorer er i job end i 2008 – se i hvilke brancher
Beskæftigelsen er steget blandt seniorerne de seneste år, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Siden 2008 er der kommet over 100.000 flere seniorer i beskæftigelse, så det nu er to ud af tre 60-64-årige, der er i job. Tidligere var det under halvdelen.

BESKÆFTIGELSE
Der er mange flere ældre danskere i arbejde i dag end i 2008. Dengang var det omkring fire ud af ti personer mellem 60 og 64 år, der var i beskæftigelse. I dag er antallet steget med 100.000 personer i job i aldersgruppen, så der nu er 250.000 personer i job. To ud af tre 60-64-årige er nu i beskæftigelse.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsen for seniorerne er steget, fordi økonomien og arbejdsmarkedet har kørt på højtryk i en årrække. Det har skabt bedre beskæftigelsesmuligheder for seniorerne, der ellers ikke står forrest i køen til de ledige stillinger.
"Der er virkelig sket meget med beskæftigelsen blandt de ældre. Det er nu klart det mest almindelige, at man er i job, selvom fødselsattesten fortæller, at du har rundet de 60 år," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den stigende folkepensionsalder siden 2019 har samtidig udvidet arbejdsstyrken blandt de 65+ årige, og forringelsen af efterlønsordningen har også gjort, at færre i aldersgruppen har kunnet trække sig tilbage. Men det kan ikke forklare hele stigningen.
”Der er rigtig mange seniorer, der gerne vil arbejde, og som har fået muligheden, fordi efterspørgslen på arbejdskraft har været så stærk. Det kan vi blandt andet se ved, at beskæftigelsen blandt ældre over pensionsalderen også er steget kraftigt siden 2008," siger Sofie Holme Andersen.
Mere end hver femte senior er ansat i sundhed og socialvæsen
Der er stor forskel på, hvilke brancher, der beskæftiger seniorerne. Hver femte seniorer i job er beskæftiget inden for social- og sundhedsvæsenet, mens cirka hver ottende er ansat i henholdsvis industri og handel.
”I enkelte brancher, for eksempel ejendomshandel, er en meget stor andel af de ansatte over 60 år gamle, men det dækker over nogle relativt små faggrupper. De fleste seniorer er ansat i de store brancher som sundhed, industri og handel,” siger Sofie Holme Andersen.
”Det er enormt positivt, at flere ældre har mulighed for at fortsætte med at arbejde og opretholde en god levestandard. Det er dog vigtigt at huske, at efterlønnen er blevet stort set udfaset. Derfor er det også ekstra vigtigt at sørge for, at der stadig er udgange fra arbejdslivet for de seniorer, der ikke kan holde til at arbejde så længe,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Der er over 250.000 beskæftigede 60-64-årige, hvilket er en stigning på over 100.000 personer siden starten af 2008. Ligeledes er beskæftigelsen steget blandt de +65-årige.
- Det er nu to ud af tre 60-64-årige, der er i beskæftigelse.
- I brancherne ejendomshandel og udlejning samt vandforsyning og renovation er mere end hver femte medarbejder fyldt 60 år.
- Hver femte senior arbejder i sundheds- og socialvæsenet, og mere end hver tiende i industrien og handelsbranchen.
Tabel: Mere end hver femte senior er beskæftiget inden for sundheds- og socialvæsen
Tabellen viser, hvor seniorerne er i beskæftigelse fordelt på brancher det seneste år som andel af den samlede seniorbeskæftigelse.
|
Branche |
Andel af den samlede seniorbeskæftigelse |
|
Sundhed og socialvæsen |
21,2 pct. |
|
Industri |
12,4 pct. |
|
Handel |
11,6 pct. |
|
Undervisning |
8,3 pct. |
|
Transport |
5,8 pct. |
|
Offentlig administration, forsvar og politi |
5,8 pct. |
|
Videnservice |
5,8 pct. |
|
Bygge og anlæg |
5,2 pct. |
|
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service |
5,2 pct. |
|
Andre serviceydelser mv. |
3,5 pct. |
|
Finansiering og forsikring |
3,5 pct. |
|
Information og kommunikation |
2,7 pct. |
|
Ejendomshandel og udlejning |
2,6 pct. |
|
Kultur og fritid |
1,9 pct. |
|
Hoteller og restauranter |
1,7 pct. |
|
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
1,2 pct. |
|
Vandforsyning og renovation |
0,8 pct. |
|
Energiforsyning |
0,5 pct. |
|
Råstofindvinding |
0,2 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Anmærkning: Perioden dækker over 2. kvartal 2024 til og med 1. kvartal 2025.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
Hver fjerde med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forlader arbejdsmarkedet før tid29.10.2025 09:45:35 CET | Pressemeddelelse
Blandt lønmodtagere som er udsat for både hårdt fysisk og hårdt psykisk arbejdsmiljø, ender hver fjerde på en tidlig tilbagetrækningsydelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er over dobbelt så mange som blandt lønmodtagere, der ikke har et hårdt arbejdsmiljø.
Tænketank: Vismændene er for pessimistiske21.10.2025 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi befinder sig ikke i en moderat højkonjunktur, som de økonomiske vismænd ellers anslår i deres nye rapport, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Konjunktursituationen er nærmere neutral, og den forskel betyder, at vismændenes konklusioner bliver for pessimistiske, både hvad angår beskæftigelsen, væksten og råderummet. AE kvitterer samtidig for vismændenes belysning af uligheden i pensionssystemet.
Flere unge er uden job og uddannelse i 68 kommuner – se tallene15.9.2025 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Næsten 45.000 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse, men der er store kommunale forskelle, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen steget i 68 kommuner. Se tallene for hver kommune herunder.
Danmark har flest borgere med økonomiske problemer i Norden2.9.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er større risiko for at havne i fattigdom eller social eksklusion i Danmark end i de andre nordiske lande, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Flere i Danmark oplever omfattende materielle og sociale afsavn, og flere er økonomisk sårbare end i Norge, Sverige og Finland. Inflationskrisen er kun en del af forklaringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum