Ny platform skal styrke vores globale forsvar mod fremtidige pandemier

Udbrud af smitsomme sygdomme spreder sig hurtigere end nogensinde, men den internationale overvågning, der kunne opdage og forhindre dem, er stadig usammenhængende.

For at lukke kritiske huller i den globale overvågning af smitsomme sygdomme etableres der en ny international infrastruktur på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med partnerinstitutioner på Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Imperial College London. Novo Nordisk Fonden støtter etableringen af infrastrukturen med op til 200 mio. kroner.

Infrastrukturen, der kaldes Global Pathogen Analysis Platform (GPAP), vil give forskere og sundhedsmyndigheder over hele verden gratis adgang til banebrydende værktøjer, der kan bruges til at opdage, spore og analysere infektionssygdomme ved hjælp af avanceret bioinformatik og kunstig intelligens (AI).

“Fragmenterede overvågningssystemer har gjort verden sårbar over for udbrud af smitsomme sygdomme, der spreder sig hurtigt. Med etableringen af GPAP får vi en sikker, AI-drevet datainfrastruktur, der kan give værdifuld støtte til forskere og sundhedsmyndigheder verden over, samtidig med at den er uafhængig af kommercielle interesser. Infrastrukturen vil være gratis at bruge og specifikt designet til at imødekomme behovene i lav- og mellemindkomstlande, som i dag mangler adgang til denne type teknologi,” siger Lene Oddershede, Chief Scientific Officer, Planetary Science & Technology, Novo Nordisk Fonden.

Skal stoppe sundhedstrusler før de bliver globale
Mange infektionssygdomme spreder sig mellem mennesker, dyr og miljø, og en effektiv bekæmpelse kræver derfor en integreret tilgang. For at imødekomme dette behov er GPAP baseret på One Health-princippet – erkendelsen af, at menneskers sundhed er tæt forbundet med dyrs og miljøets sundhed.

Med udgangspunkt i eksisterende platforme og ekspertise vil GPAP blive udviklet som en sikker online infrastruktur, der gør det muligt at integrere genetiske data om patogener med andre typer data. Data om forskellige typer patogener, såsom virus, bakterier og parasitter, kan kombineres med en bred vifte af datakilder, for eksempel klima, menneskelig mobilitet og fødevarehandel.

Muligheden for at integrere og dele forskellige typer data på samme platform vil skabe en mere fuldstændig forståelse af nuværende og fremtidige sundhedstrusler. Det vil give os mulighed for at handle hurtigere, når en potentiel sundhedstrussel opdages.

“Det er afgørende, at vi kan opdage og håndtere nye sundhedstrusler så hurtigt og lokalt som muligt. Hvis vi kan stoppe et udbrud lokalt, bliver det aldrig globalt – og så kan vi i princippet forhindre en pandemi,” siger Henrik C. Wegener, som skal stå i spidsen for GPAP.

AI-værktøjer vil sænke de tekniske barrierer for brugerne
I maj 2025 vedtog WHO en pandemiaftale, der understregede et presserende behov for, at lande deler data og styrker deres beredskab gennem lige adgang til avancerede teknologier.

En central fordel ved GPAP er de integrerede, fortrænede AI-værktøjer, som gør avanceret analyse tilgængelig, uden at brugerne selv skal opbygge modeller. Disse AI-funktioner vil hjælpe med at fortolke komplekse genetiske data, generere automatiserede oversigter over resultater og fungere som en digital hjælper for forskere og sundhedsmyndigheder.

Ved at sænke de tekniske barrierer, især i områder med begrænsede ressourcer til rådighed, giver platformen flere brugere mulighed for at deltage i genetisk overvågning og leverer hurtigere, mere præcise indsigter, der kan medvirke til at opdage og håndtere nye trusler. Samtidig bevarer brugerne fuld kontrol og ejerskab over deres data.

Udvikles i samarbejde med globale brugere
For at sikre, at GPAP matcher brugernes behov, vil platformen blive udviklet i tæt samarbejde med brugere i lav- og mellemindkomstlande.

Samarbejdet vil ske på de såkaldte activator sites, hvor GPAP testes og udvikles i samarbejde med lokale forskere, sundhedsmyndigheder og andre potentielle brugere af platformen.

“De såkaldte activator sites vil fungere som testcentre, der sikrer, at platformen er brugervenlig, relevant og tilpasset virkeligheden. Ved at give feedback og bidrage med data vil de være med til at forme GPAP fra starten og samtidig opbygge lokal kapacitet til at opdage og reagere mere effektivt på udbrud,” tilføjer Henrik Wegener.

Flere detaljer om Global Pathogen Analysis Platform (GPAP)
GPAP etableres med hovedsæde på DTU’s Fødevareinstitut og med partnerinstitutioner på Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Imperial College London samt i samarbejde med internationale institutioner i Europa, Afrika og Asien.

GPAP udvikles i respekt for og i overensstemmelse med internationale og nationale lovgivninger og regulativer inden for folkesundhed, dyresundhed og miljøsundhed samt etiske principper, fx de anerkendte FAIR- og CARE-principper.

Etableringen og udviklingen af GPAP ledes af professor Henrik C. Wegener. Han har stor erfaring med ledelse inden for folkesundhed, forskningspolitik og institutionsudvikling. Indtil marts 2025 var han rektor på Københavns Universitet. Før det stod han i spidsen for nationale, EU- og WHO-overvågningsprogrammer og fungerede som Chief Scientific Advisor for Europa-Kommissionen. Han er i dag bestyrelsesformand for International Centre for Antimicrobial Resistance Solutions (ICARS).

Novo Nordisk Fonden støtter etableringen af GPAP med op til 200 mio. kroner over seks år. Som en del af projektet vil der blive udviklet en plan for langsigtet finansiering af platformen.