Fødevarestyrelsen har beslaglagt omkring 50.000 tons korn hos Danish Agro efter fund af skadedyr, mug og skimmel
10.10.2025 16:44:30 CEST | Fødevarestyrelsen | Pressemeddelelse
Forekomst af mus og rotter, mug og skimmel hos Danish Agro i Dalmose har fået Fødevarestyrelsen til at beslaglægge alt korn på virksomheden. Kornet er uegnet som fødevarer. Fødevarestyrelsen undersøger nu forholdene på andre af Danish Agros lokaliteter.
Efter et kontrolbesøg hos Danish Agro i Dalmose har Fødevarestyrelsen beslaglagt omkring 50.000 tons korn fra årets høst. Fødevarestyrelsen har desuden forbudt Danish Agro Dalmose at sælge mere korn, samt påbudt Danish Agro Dalmose at orientere deres kunder om at tilbagetrække al korn, som er solgt videre.
Vores medarbejdere konstaterede mus og rotter i haller og siloer og på udearealer, herunder gange og reder i både foder og brødkorn. Derudover var der stor forekomst af ekskrementer fra mus og rotter flere steder, forklarer fødevarechef i Fødevarestyrelsen, Jakob Munkhøj.
Selv om der er tydelige tegn på skadedyr, har Danish Agro ikke efterlevet Fødevarestyrelsens påbud og taget de nødvendige modforanstaltninger. Endvidere konstaterede Fødevarestyrelsen, at store mængder korn lå ude i regnen og er blevet vådt, med tydelige tegn på både mug og skimmel. Under visse omstændigheder kan det betyde at der dannes sundhedsfarlige svampegifte.
Fødevarestyrelsen udfører nu kontrol hos modtagere af korn fra Danish Agro i Dalmose. Blandt modtagerne er fire Danish Agro-afdelinger. Fødevarestyrelsen følger op på disse oplysninger, og vurderer om hensynet til foder- og fødevaresikkerhed er sikret fuldt tilfredsstillende.
Fødevarestyrelsen har udført kontrol hos en større fødevarevirksomhed, som har modtaget korn fra Danish Agro Dalmose. Denne virksomhed har tilfredsstillende dokumentation for kvalitet og sikkerhed af sine produkter, herunder er der ikke konstateret spor af svampegifte. Med den eksisterende viden er der således ikke risiko for forbrugerne.
Fødevarestyrelsen følger nu op med analyser af det forurenede korn og en række målrettede kontroller landet over. Fødevarestyrelsen vil også afklare, om flere virksomheder har modtaget forurenet korn, som gør, at der skal iværksættes yderligere tiltag.
Læs kontrolrapporterne
Læs kontrolrapporten fra 30. september 2025 (pdf)
Læs kontrolrapporten fra 2. oktober 2025 (pdf)
Læs kontrolrapporten fra 6. oktober 2025 (pdf)
Læs kontrolrapporten fra 7. oktober 2025 (pdf)
Gå til virksomhedssiden for Danish Agro Dalmose på Find Smiley
Virksomhedssiden på Find Smiley bliver opdateret med kontrolrapporterne snarest.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Udbrud af fugleinfluenza hos 60.000 høns i Brande10.3.2026 10:34:12 CET | Pressemeddelelse
Midtjysk besætning med 60.000 høns ramt af fugleinfluenza. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afliver besætningen tirsdag for at forebygge yderligere smittespredning.
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza8.3.2026 09:07:23 CET | Pressemeddelelse
Nordfynsk besætning med høns, ænder, gæs og andre fugle er ramt af fugleinfluenza, og bliver søndag aflivet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at forebygge yderligere smittespredning.
Nyt udbrud af fugleinfluenza rammer 25.000 kalkuner på Lolland3.3.2026 08:46:02 CET | Pressemeddelelse
I en kalkunfarm ved Stokkemarke på Lolland er der fundet fugleinfluenza i en besætning med omkring 25.0000 kalkuner. Besætningen bliver aflivet for at forebygge yderligere smittespredning, oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Fugleinfluenza i besætning med 115.000 høns i Herlufmagle21.2.2026 10:34:59 CET | Pressemeddelelse
Prøver analyseret på Statens Serum Institut viste fredag, at der er fugleinfluenza i en større hønsebesætning med 115.000 æglæggende høns ved Herlufmagle, Nord for Næstved. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og fiskeri indleder lørdag aflivning af de mange fjerkræ.
Et hobbyhold med høns og ænder er smittet med fugleinfluenza10.2.2026 18:30:24 CET | Pressemeddelelse
I Tingsted nord for Nykøbing Falster er en hobbybesætning med ca. 75 høns og få ænder ramt af fugleinfluenza. Fuglene er blevet aflivet tirsdag, og Fødevarestyrelsen har oprettet overvågnings- og beskyttelseszoner for at nedsætte smitterisiko.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum