Netcompany skal udvikle registreringsplatform for tilsynsorganisationer i Holland
13.10.2025 09:00:00 CEST | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany skal udvikle en fælles registreringsplatform til tre samarbejdende tilsynsorganisationer (3RO) under kriminalforsorgen i Holland. Som innovationspartner får Netcompany ansvaret for udvikling, implementering og drift af systemet.

3RO er et samarbejde mellem de tre hollandske tilsynsorganisationer, Reclassering Nederland, Stichting Verslavingsreclassering GGZ og Stichting Leger des Heils Jeugdbescherming & Reclassering, der sammen har ansvar for resocialisering, tilsyn og støtte til personer, der afsoner en dom. Med aftalen bliver Netcompany strategisk innovationspartner på både udvikling, drift og implementering af et nyt registreringssystem, der skal understøtte udførelsen af tilsynsarbejdet og samarbejdet i strafferetssystemet.
Den nye platform bygges på Netcompanys sagsbehandlingsplatform AMPLIO og skal erstatte det nuværende IRIS-system (Integrated Probation Information System, som i dag har mere end 3.300 aktive brugere og over 300.000 tilsynssager. Som en del af partnerskabet skal Netcompany desuden stå for data- og brugermigrering, oplæring af brugere og støtte til 3RO’s løbende digitale transformation.
Partnerskabet varer i fem år med muligheden for forlængelse på op til femten år. Partnerskabet er et vigtigt skridt for 3RO mod en fremtidssikret og mere effektiv digital understøttelse af kerneopgaven med at hjælpe mennesker videre i livet og forebygge tilbagefald til kriminalitet.
“Vi ser frem til samarbejdet med Netcompany som innovationspartner i udviklingen af et nyt registreringssystem. Netcompany tilgang til digitalisering matcher vores ambition om at styrke effektiviteten i vores arbejde gennem moderne og sikker teknologi, der bidrager til et tryggere samfund. Med partnerskabet investerer vi i bedre digital støtte til vores medarbejdere i deres arbejde med at hjælpe mennesker med at afsone deres straf, yde vejledning, føre tilsyn og hjælpe dem tilbage til et liv uden kriminalitet,” siger Monique van Walt van Praag, medlem af den nationale ledelse for Reclassering Nederland, på vegne af 3RO.
“Som innovationspartner er vi ikke kun med til at modernisere 3RO’s it-systemer, men også med til at styrke et retssystem, der hjælper mennesker tilbage i samfundet. Den nye platform fjerner barrierer, øger gennemsigtigheden og sikrer, at teknologien har mennesket i fokus. Det er et klokkeklart eksempel på, hvordan en ansvarlig digitalisering kan gøre en forskel for det enkelte menneske og samtidigt øge effektiviteten,” siger Thomas Rysgaard Christiansen, partner i Netcompany.
Kontakter
Majd KarmaniPresserådgiverNetcompany
Tlf:2075 3749mbkk@netcompany.comJacob TherkelsenHead of Group PR & Public Affairs
Tlf:3112 6708jathe@netcompany.comOm Netcompany
Hos Netcompany anvender vi digitalisering til at hjælpe virksomheder og samfund med at opnå succes i den digitale tidsalder og samtidig sikre, at vi skaber rammerne for en retfærdig og bæredygtig fremtid og fremgang i en digital verden – og på den måde give mennesker mulighed for at leve et frit og rigt liv.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany skal styrke danskernes adgang til det offentlige26.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany får igen ansvaret for vedligeholdelse og videreudvikling af borger.dk, der er danskernes samlede indgang til det offentlige. Aftalen har en anslået værdi på op til 185 mio. kr. og løber i to år med mulighed for to forlængelser på et år.
Netcompany overtager fuldt ejerskab af Smarter Airports1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany køber nu Københavns Lufthavnes halvdel af Smarter Airports og overtager dermed fuldt ejerskab af selskabet. Smarter Airports står bag platformen AIRHART, som er den digitale rygrad i nogle af Europas største lufthavne.
Netcompany og INEOS Grenadiers Cycling Team indgår banebrydende AI-partnerskab28.4.2026 11:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og INEOS Grenadiers Cycling Team annoncerer i dag et banebrydende femårigt AI-partnerskab, hvor holdet fra Giro d’Italia 2026 vil køre under navnet Netcompany INEOS Cycling Team.
Netcompany bliver motoren bag Heathrows digitale ambitioner24.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Europas travleste lufthavn og en af verdens største megahubs, Heathrow Lufthavn, har valgt Netcompany som sin digitale hovedpartner. Med samarbejdet påbegynder Heathrow en ambitiøs rejse, der skal skabe en ny og forbedret oplevelse for de flere end 80 millioner rejsende hvert år.
Netcompany indgår partnerskab med Grækenlands største vandforsyningsselskab om PULSE som nyt AI-baseret kontroltårn14.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Netcompany har indgået et partnerskab med Grækenlands største vandforsyningsselskab, EYDAP, om at implementere PULSE-platformen som nyt kontroltårn for håndteringen af vand og spildevand for 40 % af den græske befolkning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum