Har lige vundet i Lotto: ”Min kone vil godt se Paris…”
8.12.2025 09:05:39 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Bornholmsk pensionist vinder million i Lotto og har egentlig ikke lige noget, han vil bruge den på… men han har en kone, og HUN har noget, hun ønsker sig i julegave.

Når man ikke lige selv synes, at man mangler noget op til jul - så er det jo heldigt, hvis man har en hustru, der gør. Det kan en ældre mand fra Bornholm snakke med om. Han vandt for nyligt en million - og han ved allerede nu, at nogle af pengene skal lægges et godt stykke længere mod syd. Hans kone drømmer nemlig om en romantisk tur til Paris…
”Jeg vidste, at jeg havde fire rigtige på min kupon. Men så nævnte en af mine venner, at han havde læst, at der var en med fire rigtige, som havde vundet en million. Jeg vidste jo godt, at der var den der ekstratrækning, men altså…” siger manden fra Bornholm og trækker lidt på det, som for at sige: Så heldig er der jo ingen, der er…
Men det er der: Hver evig eneste uge året rundt er der to danskere, der vinder 1.000.000 kroner i Lottos Millionærchancen – og for nyligt landede en af millionerne på Bornholm. Lige præcis dér, hvor den ældre mand havde indløst sin kupon.
”Der gik et par dage inden jeg gik ned i Brugsen med den. Der fik jeg at vide, at der var en gevinst på mere end de kunne udbetale, og selv om jeg tænkte, at det ikke kunne passe, så var jeg jo godt klar over, at så var det mig,” siger manden, som hurtigt fik lagt planer for at bruge – en del af - gevinsten.
”Det er mange år siden, jeg har fået læsebriller, så jeg bestilte en synsprøve, og så sagde de, at jeg trængte til nye briller. Så jeg har købt nye briller. Jeg har ikke fået dem endnu, men jeg kan godt læse tekst-tv uden briller, så der kan jeg stadig se, om jeg har vundet i Lotto,” siger han med et grin.
Var der sidst i 1970
”Derudover har jeg tænkt på at give lidt til mine børn og børnebørn. Og så min kone… Vi har været i Stockholm, London og Berlin, men hun kunne godt tænke sig at se Paris. Jeg var der selv i 1970, men min kone har ikke været der, og hun vil godt se Eiffeltårnet,” fortæller manden, som nu også selv har noget, han synes, at han mangler at opleve i ’Byernes by’.
”Jeg har selv stået ved foden af Eiffeltårnet, men jeg har ikke været oppe i det, så det kunne jeg godt tænke mig at prøve,” fortæller manden, som nu ser frem til at både hans og konens drøm går i opfyldelse.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Får drømmeopkald om GIGA-gevinst fra Danske Spil: ”Det næstbedste opkald i mit liv’21.4.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En lamslået Eurojackpot-vinder fra Valby kan med 63,5 mio. kr. på vej begynde et nyt kapitel med plads til både store overvejelser, et nyt hus – med plads til mor - og lidt flere køkkenmaskiner.
Alle gode gange SYV nye millionærer20.4.2026 09:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Lotto og Klasselotteriet gjorde i sidste uge hele syv danskere til millionærer. Én fra Jylland, én fra Fyn - og hele fem fra Sjælland.
Millionær på Lotto ved et tilfælde18.4.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Midtjylland kan takke en skør tilfældighed for, at han har vundet fire millioner i Lotto via sit PLUS abonnement hos Danske Spil.
Eurojackpot millionær til familien: ”Peg på det, I vil have!”14.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kvinde fra Fyn tog familien med på den vildeste shoppetur, da hun vandt over 6 millioner i Eurojackpot hos Danske Spil.
Danske Spil mangler stadig at høre fra flere af sidste uges millionærer13.4.2026 11:44:15 CEST | Pressemeddelelse
Der blev vundet fire milliongevinster i Lotto og Eurojackpot i sidste uge. Men Danske Spil kender kun identiteten på to af de nyslåede millionærer – de to sidste er stadig derude.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum