Stephen King hædres med særlig H.C. Andersen-pris
Stephen King modtager en særlig H.C. Andersen-pris for sin fantasifulde og mørke fortællekunst, der har tryllebundet millioner af læsere verden over. Prisen markeres med et offentligt arrangement i Odense den 17. november.

En pris til fortællingens mester
Den amerikanske bestsellerforfatter Stephen King modtager i september 2025 The Hans Christian Andersen Special Literature Award, uddelt af The Hans Christian Andersen Literature Committee.
Prisen gives til Stephen King for hans enestående evne til – i lighed med H.C. Andersen – at bruge den fantasifulde fortællekunst til at udforske menneskelivets mørke og uhyggelige sider, samtidig med at han tryllebinder millioner af læsere verden over.
Stephen Edward King (f. 1947) er en af verdens mest læste og indflydelsesrige forfattere. Han er især kendt for sine gyserromaner, men hans omfattende og varierede forfatterskab rummer langt mere end det. Med over 60 romaner og 200 noveller har han skabt et litterært univers, der spænder fra det psykologisk urovækkende til det dybt menneskelige. Mange af hans værker er filmatiseret, og han har modtaget adskillige internationale priser for sit bidrag til litteraturen.
Offentligt arrangement i Odense
Prisoverrækkelsen markeres ved et arrangement den 17. november i Café Biografen i Odense, hvor den biografaktuelle film The Life of Chuck, baseret på Kings novelle af samme navn, vises.
Arrangementet byder også på et oplæg om Kings nyere værker ved lektor Thomas Ærvold Bjerre samt en paneldebat om “den mørke H.C. Andersen” med lektor Torsten Bøgh Thomsen, lektor Emily Hogg og professor Anne-Marie Mai – alle fra Syddansk Universitet. Der serveres en forfriskning.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, dog med et begrænset antal pladser. Arrangementet foregår i Café Biografen, Amfipladsen 13, 5000 Odense C.
Billetter kan reserveres her: https://lnk.dk/5fdb
En særlig pris og en særlig tradition
Det er første gang, at komitéen uddeler en specialpris. Prisen vil blive overrakt privat til Stephen King af komitéens formand. Stephen King deltager ikke i arrangementet i Odense.
Hovedprisen, The Hans Christian Andersen Literature Award, blev uddelt første gang i 2007 og gives hvert andet år - næste gang i 2026. Blandt modtagerne er J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og Margaret Atwood.
Pressefoto: Photo Credit: Shane Leonard – kan frit benyttes.
Nøgleord
Kontakter
Anne HøgedalDet Humanistiske Fakultet
Tlf:65504666Tlf:29621216anhoe@sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO29.10.2025 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof.
Nu begynder Danmarks største måling af bevægelse8.10.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 550.000 danskere modtager i dag et spørgeskema i e-Boks fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse. Målet er at gøre os mere aktive.
Christina Anne Vinter udnævnt til professor i obstetrik ved SDU3.10.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i gravide med diabetes og overvægt og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden om forebyggende indsatser for mor og barn.
Stor donation fra Otto Mønsteds Fond baner vej for nyt studenter-iværksætterhus på Syddansk Universitet3.10.2025 09:05:20 CEST | Pressemeddelelse
SDU står over for en bemærkelsesværdig styrkelse af indsatsen for entreprenørskab og innovation blandt de studerende. Otto Mønsteds Fond har besluttet at støtte universitetet med en generøs donation på 50 mio. kroner – en af de største enkeltdonationer fra fonden til dato – til etableringen af et nyt, kreativt innovationshus på campus i Odense.
Tre pressemeddelelser trukket tilbage fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet30.9.2025 18:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelserne blev oprindeligt publiceret som led i universitetets forskningsformidling. Vi beder medier, der har bragt historierne, om at tage dem af, hvis I aktuelt stadig har dem liggende på jeres hjemmesider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum